Kollegerne skal have den løn, de har krav på

Arbejdstidsopgørelser, arbejdsplaner og lønsedler fyldte hele mødebordet. Med alle de papirer var det ikke så mærkeligt, at det var svært for medlemmet at gennemskue ret og vrang, tænkte Lotte Anhøj Henriksen.

Hun er fællestillidsrepræsentant (FTR) i Slagelse Kommune. Og hun havde lagt papirerne ud i rette orden, så hun og kredsen kunne lave de sidste forberedelser i en sag, hvor et medlem i fem år ikke havde fået en løn, der svarede til hendes faktiske arbejdstid.

Senere samme dag ventede de afsluttende forhandlinger med arbejdsgiver. Og her landede sagen omsider: Medlemmet havde et tilgodehavende på 248.000 kr.

– Det er virkelig mange penge og den største arbejdstidssag, jeg har været involveret i, konstaterer Lotte Anhøj Henriksen.

Hun er nemlig et menneske, som konstaterer. Hun mister ikke besindelsen, råber højt og bliver skinger. Men hun bider sig fast. For ret skal være ret.

Men selvom retfærdigheden i denne sag var sket fyldest, tænker Lotte Anhøj Henriksen i dag ikke tilbage på den med sejrsglæde. Tværtimod. For nok var det tilfredsstillende at kunne hjælpe. Men forløbet var frustrerende – ikke mindst for medlemmet, som havde manglet mange tusinde lønkroner i årevis. Og så var sagen langtfra den eneste af sin slags, men bare én blandt mange. Rigtig mange.

Virkelig mange fejl            

Lige nu ligger der 15 arbejdstidssager på Lotte Anhøj Henriksens bord. Hun har netop sendt en af sted i dag på vegne af et medlem, hvor der er arbejdstidsfejl for ca. 50.000 kr. – på bare et år. Og det sidste år har hun og Socialpædagogerne Midtsjælland indhentet omkring 800.000 kr. i arbejdstidssager til medlemmerne alene fra Slagelse Kommune.

– Det er da fedt at finde de penge. Men det er jo ikke okay, at et medlem har manglet så mange penge. Medlemmerne skal jo have det rigtige fra starten, siger hun.

Lotte Anhøj Henriksen er en af forbundets 56 fælles-tillidsrepræsentanter, der hver især på forskellig vis fungerer som bindeled mellem de lokale tillidsrepræsentanter og forvaltningen, kommunen eller regionen. Nogle har deres primære fokus på at løfte fagligheden, andre på at udvikle arbejdsmiljøet. Men hvordan er det kommet hertil, at Lotte Anhøj Henriksen bruger en stor del af sit virke på at rejse arbejdstidssager?

Rammerne på plads

Lotte Anhøj Henriksen blev uddannet socialpædagog i 2009 og søgte derefter arbejde på Specialcenter Slagelse, hvor der dengang var omkring 20 socialpædagoger ansat. I 2013 blev hun TR, og et par år senere – samme år som den nuværende arbejdstidsaftale blev vedtaget – blev hun valgt som FTR.

Over årene er matrikel efter matrikel inden for handicap og psykiatri i Slagelse blevet lagt sammen, så der i dag er omkring 200 socialpædagoger på Specialcenter Slagelse. Dem er Lotte Anhøj Henriksen fortsat lokal tillidsrepræsentant for.

Hun er desuden FTR for 12 lokale tillidsrepræsentanter og ca. 600 socialpædagoger fordelt over hele kommunen.

– En typisk dag for mig er helt uforudsigelig. Jeg skal måske til møde i et af MED-udvalgene om nogle arbejds- eller personaleforhold. Derudover ringer min telefon nok 20 gange. Det kan være en socialpædagog, der gerne vil have mig med til en tjenstlig samtale. Eller en TR, som har brug for oplysninger om arbejdstidsreglerne til sin leder, siger hun og fortsætter:

– Jeg er med til samtaler, når et medlem er eller har været alvorligt syg og enten skal lægge en plan for at vende tilbage til arbejdet eller helt afslutte det. Det kan godt være hårdt, men det er også vanvittigt fedt at kunne gøre en forskel for andre. Men jeg er jo hverken psykolog eller læge – min opgave er at sørge for, at rammerne er i orden. Altså sikre ordentlighed i gammeldags forstand.

Virker forkert

Fællestillidsrepræsentantens mobiltelefon brummer for tredje gang. Vi sidder i et lille hus i det centrale Slagelse, hvor hun har kontor sammen med HK’s, BUPL’s og 3F’s fællestillidsrepræsentanter. Væggene er pyntet med plakater og slagord som ’Styrke til at være noget for andre’ og ’Fagbevægelsens 1. maj’. Her kan medlemmerne i al diskretion søge hen og få en snak – eller få deres arbejdstid gået efter.

Lotte Anhøj Henriksen har aldrig selv opsøgt arbejdstidssagerne. Medlemmerne kommer til hende på baggrund af en fornemmelse: De har oplevet en lang række ændringer i deres arbejdsplan som fx ekstra arbejde pga. sygefravær blandt kollegerne. Men de kan ikke se det udmønte sig på lønsedlen.

– Så reagerer de. Og deres fornemmelse holder som regel stik. Det rygtes, og det kan jeg godt forstå, siger Lotte Anhøj Henriksen.

Fejlen kan være, at medlemmet fx har fået merarbejdsbetaling i stedet for overarbejdsbetaling. Der kan også have været brud på hviletiden, eller det kan skyldes, at et medlem er blevet kaldt på arbejde på et beskyttet fridøgn uden at blive kompenseret for det.

– Noget af det bliver bare rettet til med det samme. Men får du ikke et kompenserende fridøgn, er det et overenskomstbrud. Så forsøger jeg at forhandle noget til medlemmet, der har haft genen, forklarer hun.

Gør det ordentligt

Sagerne beløber sig typisk til mellem 14.000 og 30.000 kr. Og ingen falder under bagatelgrænsen, understreger Lotte Anhøj Henriksen.

– Det er jo den løn, de har krav på ifølge overenskomsten. Hverken mere eller mindre. Så hvis jeg finder en fejl, skal den rettes. Jeg siger altid til medlemmerne, at de skal være tålmodige, for det kan tage rigtig lang tid. Men jeg giver ikke op på dem. For det er ikke ordentlighed, at folk yder et godt stykke arbejde og udviser fleksibilitet og så ikke får den løn, de har krav på. Derfor holder jeg fast.

Samme indignation bliver vakt i Lotte Anhøj Henriksen, når et medlem ringer godt en måned før jul og fortæller, at hun stadig kun kender sin arbejdsplan frem til uge 51 og derfor reelt ikke ved, om hun skal arbejde juleaften.

– Så bliver jeg altså tosset, siger hun og fortsætter:

– Det er heller ikke ordentlighed, når en medarbejder, som skal arbejde 1. januar om aftenen, kan se, at vedkommende er blevet pålagt overarbejde om morgenen 1. januar, uden at man har talt med vedkommende først. Eller når man afskediger en medarbejder, der har arbejdet der i 20 år, efter et sygdomsforløb, og man ikke kan finde ud af at sige noget pænt om vedkommende. Så bliver jeg sgu sur. Så kan det godt være, at man har fulgt reglerne, men det handler også om at gøre tingene på en ordentlig måde.

En kæmpe nørd

Lotte Anhøj Henriksen kender alle kroge af arbejdstidsaftalen. Det er hendes indre ’kæmpe nørd’, der gør det, fortæller hun.

– Det kan ikke nytte, at jeg siger, at reglerne er sådan cirka sådan her. Medlemmerne betaler jo ikke for en sludder for en sladder. Der skal være præcision hele vejen rundt, siger hun.

Når sagerne hober sig op eller rejser principielle spørgsmål, har Lotte Anhøj Henriksen et tæt samarbejde med kredsen og kan enten helt overdrage eller gå sammen med den faglige konsulent om at løfte dem.

– Det kan også være, jeg ikke kan få det resultat, jeg mener, at medlemmet har krav på – så tænker jeg, at vi må være nogle flere om det, siger hun.

Men det var aldrig planen, at det var det, hendes tid som FTR i så høj grad skulle gå med. Og særligt det sidste halvandet år er mængden af arbejdstidssager taget til.

Et bedre arbejdsliv

Problemet er for Lotte Anhøj Henriksen at se, at dem, der indberetter arbejdstiden, ikke er uddannet i eller kender arbejdstidsreglerne i detaljen. De gør deres bedste på baggrund af sidemandsoplæring. Og hun kunne aldrig drømme om at bebrejde dem fejlene.
Det er et ledelsesansvar, understreger hun.

– Jeg tænker heller ikke, at det her er særskilt for Slagelse. Det går igen mange steder, hvor man bruger en masse ressourcer på at rette op på fejl, siger hun.

I Slagelse søsatte man tilbage i marts et projekt, der går ud på at udvikle undervisningsmateriale og under-vise relevante medarbejdere i arbejdstidsreglerne. Lotte Anhøj Henriksen håber, at det vil have en effekt. Hun håber derimod ikke, at hun igen en dag vil kunne fylde et mødebord med sagsakter og forhandle hundredtusindvis af kroner hjem til et medlem.

– Selvfølgelig er det tilfredsstillende at gøre så konkret en forskel for andre og hjælpe dem til et bedre arbejdsliv. Det er i bund og grund det, jeg gerne vil. Men det kan man jo gøre på mange andre måder.