Vi giver mennesker på kanten fodfæste på arbejdsmarkedet

Louise Kehler Mogensen, jobpædagog og virksomhedskonsulent, JOBstien – et tilbud til borgere med udviklingshæmning og/eller udviklingsforstyrrelser, der gerne vil have et fleksjob eller et job med løntilskud.

Ronnie Stormfeldt, logistikchef i online­forretningen Proshop, der arbejder aktivt med at tage imod medarbejdere med særlige udfordringer og integrere dem i fællesskabet på arbejdspladsen.

Louise:

Min rolle er at være bindeled mellem borger og virksomhed. Vi finder det rigtige match, så borger og virksomhed passer til hinanden. Der bruger jeg mit kendskab til nøglepersonerne i de virksomheder, vi samarbejder med – og mit kendskab til borgeren.

Ronnie:

Jeg har mange succeshistorier om, hvorfor det godt kan betale sig at tage imod de her lidt skæve profiler. Fx synes kollegerne, at det er det fedeste i verden. Det er sjovt at komme hjem til middagsbordet og fortælle, at man er med i et team, der har oplært et menneske, som har haft det svært. Og det gavner bundlinjen, for mange af de opgaver, de her borgere løser, skulle de andre ansatte jo ellers have fundet tid til at løse.

Louise:

Det er fantastisk at se borgere udvikle deres potentialer og meget bekræftende, når vi oplever, hvordan en borger vokser med opgaven, udfører et stykke arbejde og bliver en del af en arbejdsplads.

Ronnie:

Forarbejdet er meget vigtigt. Det kræver en tæt dialog og et godt samarbejde med jobpædagogerne, før en borger starter hos os. Vi screener vores processer for at se, hvor vi har opgaver, der passer til den enkelte, og taler om, hvad vedkommende kan. De opgaver, han eller hun ikke kan løse i første omgang, lægger vi i skuffen. Efterhånden som borgeren får tillid til sig selv, hiver vi stille og roligt ting op fra skuffen igen.

Louise:

Min opgave går ud på at støtte borgeren, særligt i starten, så han eller hun bliver tryg. På arbejdspladsen hjælper jeg borgeren med at strukturere arbejdsdagen og rammesætte opgaverne. Og så hjælper jeg med at forstå de sociale spilleregler som fx: Hvordan holder man pause? Hvordan er man sammen med kollegerne?

Ronnie:

Essensen er tæt dialog. Og så skal man starte i det små og bygge på. På et tidspunkt kan det køre af sig selv, men vi har en vedvarende dialog med Louise, så vi hele tiden ved, hvor vi er, og hvad der er brug for.

Louise:

Målet er at få alle borgerne fra praktik og ud i fastansættelse. Når det lykkes, skyldes det bl.a., at vi som jobpædagoger er derude og kan tage ting i opløbet. Vi er et kendt ansigt, som både virksomheden og borgeren ved, de trygt kan gå til. 

Ronnie:

Det er et kæmpe skulderklap at se, hvordan borgerne blomstrer op. De starter måske med få timer og bygger i nogle tilfælde mere på, når de er blevet trygge og selvstændige i arbejdet. De bliver en del af et fællesskab, og på den måde er vi med til at trække dem ud af isolation på sofaen. Det er en fed følelse. Så gør man noget rigtigt. Og du får ikke mere ihærdige medarbejdere end dem.