De mange små slag øger risikoen for PTSD

– Jeanettes historie rammer ned i noget, jeg genkender fra både min forskning og mit arbejde som psykolog, hvor jeg har mødt mange socialpædagoger, der har været udsat for vold. Hendes fortælling er desværre et tydeligt eksempel på, at også socialpædagoger er i risikogruppen for at udvikle PTSD, siger psykolog på Arbejds– og Miljømedicinsk Klinik, OUH, Jesper Phil-Thingvad.

Læs artiklen om Jeanette: 'PTSD skal ikke styre mit liv'

Han står bag et forskningsprojekt, som med afsæt i svar fra over 1.800 socialpædagoger har undersøgt konsekvenserne af vold på jobbet. Resultaterne viser, at risikoen for at udvikle behandlingskrævende PTSD-symptomer stiger i takt med hyppigheden af voldshændelser.

– Vores forskning viser, at mindre alvorlige, men hyppige hændelser som fx slag, skub eller spark kan have lige så stor betydning for udviklingen af PTSD som enkeltstående og meget alvorlige hændelser. Hvis man oplever tingene igen og igen over en længere årrække, så risikerer man at blive slidt langsomt ned og udvikle PTSD. Det er ikke kun soldater i krig, der kan få PTSD, siger Jesper Phil-Thingvad.

Når bægeret flyder over

Undersøgelsen viser også, at socialpædagoger, der udsættes for vold i gennemsnit mere end fire gange om måneden, har seks gange højere risiko for at udvikle behandlingskrævende PTSD-symptomer end de af deres kolleger, der ikke udsættes for vold.

– Det er relevant viden for socialpædagoger, som jo ofte oplever en dagligdag med gentagne episoder, hvor de udsættes for ikke-livstruende vold, at vi nu ved, at alle disse gentagne hændelser over lang tid øger risikoen for, at bægeret pludselig flyder over. Ofte kan det være en helt banal hændelse, der efter år med gentagne voldsepisoder bliver udløsende for, at den ansatte udvikler symptomer på PTSD, siger Jesper Pihl-Thingvad, som opfordrer til, at man ikke overser den milde vold på arbejdspladserne.

– Man har ofte en tendens til at fokusere på den store udløsende hændelse frem for de små belastninger, der hober sig op over mange år. Men når vi nu ved, at også de mange små hændelser har markant indflydelse på det psykiske helbred, er der god grund til, at man på arbejdspladsen anerkender, at niv, bid, riv og krads også er handlinger, der øger risikoen for traumer, siger han.

Sikkerhed skal vægtes højt

Ifølge Jesper Pihl-Thingvad er det derfor vigtigt, at man hele tiden tænker i god forebyggelse, og at vold som et vilkår i arbejdet ikke bliver noget, den enkelte medarbejder selv har ansvaret for at håndtere.

Det kan man gøre ved fx at sørge for, at alle hændelser registreres, at der er den nødvendige støtte til medarbejdere, der udsættes for vold og trusler – og ikke mindst at sikkerheden opretholdes, også når der er travlt.

– Som Jeanette også fortæller med sin historie, så er der nogle gange en tendens til, at man tilsidesætter de basale sikkerhedsforanstaltninger, når man har travlt, og måske tænker, jamen jeg kan da sagtens gå alene, selvom vi bør være to. Men man bør aldrig negligere de konsekvenser, det kan få for den enkelte, der udsættes for vold i arbejdet. Så sikkerheden skal altid vægtes højt, også når det går godt.