Ulla fik anerkendt corona som en arbejdsskade

’Vi har anerkendt den anmeldte sygdom som arbejdsskade’.

Sådan stod der i brevet fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES), og ordene fik øjeblikkeligt tårerne til at trille ned ad Ulla Haasums kinder.

– Mit forløb med corona og coronasenfølger har fyldt alt og gør det stadigvæk. Men med den anerkendelse følte jeg mig ikke alene mere, siger hun.

Ulla Haasum havde været plejemor i 22 år, da hun i sensommeren 2021 blev smittet med corona: Et akutanbragt plejebarn skulle afleveres af sin biologiske far efter samvær. Det var svært for barnet at tage afsked, så de to voksne gik helt tæt på hinanden. Og Ulla tog barnet direkte i sine arme.

Næste dag ringede faren, at han var testet positiv for corona. Og da barnet tre dage senere også fik symptomer, måtte Ulla Haasum gå i isolation med hende.

– Det var selvfølgelig ikke nogen rar opgave, men det var et lille barn, der var taget fra sine forældre, så selvfølgelig kunne jeg ikke overlade hende til andre. Men jeg var meget bekymret for at et af vores øvrige plejebørn, som har et mentalt handicap og går på specialskole med meget sårbare børn, skulle blive smittet og tage smitten med sig, fortæller hun.

Pligt til at anmelde det

Kort efter, at plejebarnet blev syg, fik Ulla Haasum selv symptomer på corona og var tæt på at blive indlagt på grund af vejrtrækningsproblemer. Sygdommens alvor mindede Ullas mand om, at det skulle anmeldes som en arbejdsskade. For sådan en anmeldelse betyder, at man alt efter omstændighederne kan have mulighed for at få erstatning for fx varige mén eller tab af erhvervsevne, hvis man skulle opleve svære senfølger af sygdommen senere.

– Så han skrev til kommunen, at i og med at det var foregået, som det var, havde de (kommunen, red.) pligt til at melde det som en arbejdsskade. Og det gjorde de.

Det skulle vise sig at få afgørende betydning. For da Ulla Haasum efter et par uger rejste sig fra sygesengen, blev hun for alvor slået omkuld.

– Jeg blev ved med at være mentalt og fysisk udmattet. Min temperatur steg om natten. Jeg havde hovedpine og fik tinnitus, når jeg blev presset. Jeg havde ondt i led og muskler. Og så var min koncentration og hukommelse hårdt ramt. I starten tænkte jeg, at jeg bare skulle i gang igen, for jeg er normalt aldrig syg – jeg ror kajak, cykler og er altid i gang. Men det her var anderledes, fortæller hun.

Senfølgerne betød også, at Ulla Haasum måtte afslutte plejeopgaven med det akutanbragte barn. I den forbindelse sikrede Socialpædagogernes lokale kreds, at hun fik udbetalt fire ugers ferie, hun ikke havde brugt – og ikke kun to uger, som kommunen havde lagt op til.

– Det var jo en god klat penge for mig, der har haft en stor lønnedgang fra vederlag til sygedagpenge. Men vigtigst af alt var det en lettelse, at jeg ikke skulle bruge krudt på det, for jeg bliver meget hurtigt træt og følelsesmæssigt berørt, for det er en kæmpe ting for mig at skulle være så afhængig af andre, siger hun.

Klar besked til familieplejere

I dag er Ulla Haasum fuldtidssygemeldt med senfølger efter corona på syvende måned. Og hun får nu bistand til sin arbejdsskadesag af Socialpædagogernes Arbejdsskadeteam, så forbundet fremadrettet kan være inde over sagen og vurdere afgørelserne om varigt mén og erstatning for tab af erhvervsevne.

– Forhåbentlig bliver jeg helt rask, men jeg ved det ikke endnu. Så det er en meget usikker fremtid, jeg ser ind i. Men med anerkendelsen af, at det var en arbejdsskade, er der nogen, der tager et ansvar. Ellers befinder vi familieplejere os jo ofte i en gråzone og har ikke mange rettigheder, siger hun.

Derfor har Ulla Haasum også et helt klart budskab til andre familieplejere: Husk at anmelde arbejdsskader.

– Vi er i forvejen utrolig sårbare. Selvfølgelig skal vi have hjertet med i alt, hvad vi gør, men det er også et arbejde – og der er ingen, der takker os, hvis vi ødelægger os selv og vores arbejdsliv, siger hun.

Tal fra Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES) fra 28. februar 2022 viser, at der foreløbig er godt 12.000, der har anmeldt corona som en arbejdsskade – dvs. sager om selve sygdommen samt sager om fx allergi som følge af brug af værnemidler eller gener efter vaccine.