Højtlæsning må gerne være en samtale

Når små børn bliver anbragt, får mange adgang til børneværelser, hvor farvestrålende bøger fylder i reolerne. Her er højtlæsning en del af hverdagen og et samlingspunkt, der skaber tryghed og ro. Men for mange anbragte børn kan det være første gang, at bøger og højtlæsning bliver en del af rutinen.

Både dansk og udenlandsk forskning viser, at det har konsekvenser. Anbragte børn er understimulerede og bagud i deres sproglige udvikling i forhold til deres jævnaldrende venner i børnehaven. Det fortæller Dorthe Bleses, der forsker i børns udvikling på Trygfondens Børneforskningscenter på Aarhus Universitet.

– Vi ved nu, at også anbragte børn i Danmark er bagud på alle de kognitive mål, man har undersøgt. Både sprog, matematik og førskriftlige kompetencer. Det gør, at de også er udfordrede i forhold til at gøre noget af det, som styrker trivslen og livsmulighederne på sigt, nemlig at få en uddannelse og gode jobmuligheder, siger hun.

Men kan man forbedre anbragte børns sproglige kompetencer, hvis man læser historier på en særlig måde?

En særlig måde at læse

Det satte Dorthe Bleses og hendes forskerkolleger sig for at undersøge i forskningsprojektet READ.

Her har de bedt plejefamilier om at praktisere dialogisk læsning, som er højtlæsning, hvor man inddrager barnet i en samtale om bogen undervejs. International forskning har nemlig vist, at dialogisk læsning mellem forældre og børn kan styrke førskolebørns sproglige og førskriftlige kompetencer.

– I dialogisk læsning inddrager man børnene i den måde, man læser på. Børn kan godt få noget ud af bare at lytte til en oplæst tekst, men de får meget mere ud af selv at være aktive. Det styrker barnets engagement i læsningen, men det gør det også muligt at understøtte deres tilegnelse, ikke mindst sprogligt, meget mere aktivt, hvis de selv er med, forklarer Dorthe Bleses.

Inspiration til plejefamilier

I READ-projektet deltog plejefamilier med børn i alderen 3-6 år. Familierne fik en bogpakke og skulle herefter lave dialogisk læsning med barnet i 20 uger. Børnene blev sprogtestet før projektets start, og igen da de 20 uger var gået.

Undervejs i forløbet oplevede flere plejefamilier, at deres plejebarns ordforråd, udtale og koncentration blev bedre. Plejeforældrene blev samtidig opmærksomme på, hvordan de kunne bruge bøgerne til at understøtte børnenes sproglige udvikling.

– Plejefamilierne har generelt taget positivt imod projektet. De er blevet mere bevidste om, hvordan man kan bruge læsning og dialogisk læsning, og de synes, de er blevet inspireret til at læse højt på nye måder og ikke bare læse op, siger Dorthe Bleses.

Brug det børnene kommer med

På trods af plejeforældrenes oplevelse af, at børnenes ordforråd blev styrket, fremgik det ikke af resultaterne ved den efterfølgende sprogtest. Til gengæld havde børnene rykket sig markant på det punkt i testen, der hedder ’opmærksomhed på skrift’. Det vil sige, at børnenes kendskab til hvad et ord er, læseretning og en bogs for- og bagside, er blevet styrket gennem projektet.

– Vi ved fra plejefamilierne selv, at én af de ting de ikke plejede at gøre, var at arbejde med sprogets skriftside. Så det er måske ikke overraskende, at det var der, der var en ændring, siger Dorthe Bleses.

Hun opfordrer til, at man giver sig god tid og lytter efter, hvis man vil lave dialogisk læsning med plejebørn. For børnene får mest ud af det, når man læser på deres præmisser.

– Dialogisk læsning er at udnytte det, børnene bidrager med, mens man læser. Det kan være spørgsmål til teksten, eller associationer de får, til noget de kender i virkeligheden. Hvis man læser, fordi man gerne vil gøre det interessant for børnene og styrke deres kompetencer, så er det helt klart en god idé at udnytte det, børnene kommer med.