Medlemsfordele
4 måder du kan spare penge som medlem
Vidste du, at medlemmer af Socialpædagogerne har en række kontante medlemsfordele, hvor du kan spare penge? Det gælder fx både el, benzin, forsikringer og mobilabonnement. Følg denne tjekliste, hvis du vil sikre, at du bruger alle fordelene
16. november 2022
Forfatter: Marie Dissing Sandahl
En billig lønforsikring
Som medlem af både fagforeningen Socialpædagogerne og af Socialpædagogernes a-kasse er du automatisk dækket af Socialpædagogernes lønforsikring, der er en af Danmarks billigste. Lønforsikringen er en kollektiv aftale, som betyder, at alle betaler lidt, så ingen behøver at betale for meget.
Med Socialpædagogernes lønforsikring er du sikret 80 pct. af din løn i op til seks måneder, hvis du mister dit job. Lønforsikringen koster kun 46 kr. om måneden, som betales sammen med dit kontingent. Lønforsikringen er fradragsberettiget, hvilket for dig betyder, at du reelt betaler godt 30 kr. om måneden efter skattefradrag. Til sammenligning koster en individuel lønforsikring ca. 300 kr. om måneden.
Tjek:
Hvordan er din økonomi, hvis du bliver ledig? Tjek, om du er medlem af både fagforeningen Socialpædagogerne og a-kassen og har ret til lønforsikring. Husk også at nævne lønforsikringen i banken. Mange steder gør lønforsikringen en forskel, når du fx skal godkendes til boliglån.
Spar penge på forsikringerne
Ikke alle kan blive forsikret hos Lærerstandens Brandforsikring – men som socialpædagog kan du. Er du allerede medlem hos Lærerstandens Brandforsikring, så gennemgå forsikringerne. Måske er du overforsikret?
Som medlem af Socialpædagogerne kan du også få en billig indboforsikring gennem Alka til kun 1.454 kr. om året. Samtidig får du 10 pct. rabat på resten af dine private forsikringer. Du kan indhente et gratis tilbud fra begge selskaber til dine forsikringsbehov og se, om der er penge at spare.
Tjek:
Gennemgå dine forsikringer, eller få tilbud på nye på lb.dk eller alka.dk
Billig telefoni
Hvor meget bruger du på dit mobilabonnement om måneden? Få Alka Mobil til 79 kr./måneden med fri tale og 30 GB data. Kåret som Bedst i Test af Forbrugerrådet Tænk i juli 2022.
Tjek:
Hvor meget data bruger du reelt? Måske betaler du for meget og kan spare penge ved at skifte selskab til alkamobil.dk
Spar på mad, benzin og elregning
Priserne er steget på mange nødvendige indkøb som benzin, fødevarer og el. Men du kan som medlem få rabat på en hel masse af de ting, du køber i forvejen. Fx kan du som medlem blive en del af Forbrugsforeningen, som er fagbevægelsens rabatklub. Når du melder dig ind, får du et kort, som du anvender som betalingsmiddel og optjener bonus på 8-10 pct. på fx dagligvarer, tandlægen eller elektronik.
Som medlem kan du også få et PlusKort, som er fagbevægelsens fordelsordning. Her får du adgang til rabatter på alt fra benzin til cykler eller din elregning – du kan få 10 pct. rabat, hvis du skifter elselskab.
Tjek:
Får du brugt alle de rabatter, du har ret til, når du køber fødevarer, benzin eller el? Meld dig ind på pluskort.dk og forbrugsforeningen.dk
Pssst! Er du under 26 år?
Så kan du få gratis indboforsikring hos Alka (dog med en selvrisiko på 1.000 kr.). Læs mere på alka.dk