Kronik: STU-elever er ikke ledige!

Det er ingen hemmelighed, at jobcentret er noget fanden har skabt. Det er et stort virvar af mødeindkaldelser, kontrol og noget, der minder om ’småtrusler’ med deadline på, hvad du skal gøre for ikke at miste din indkomst.

Forestil dig så, at du er et ungt menneske, som har svært ved at forstå og rumme beskeder fra det offentlige og skal have hjælp til at overskue, hvornår og om der måske skal søges økonomisk hjælp fra forskellige instanser.

Du er nu blevet tilbudt en STU (Særlig Tilrettelagt Uddannelse, red.) pga. dine vanskeligheder og føler dig endelig inkluderet i samfundet.

’En STU er en mulighed unge under 25, der ikke kan gennemføre en anden ungdomsuddannelse, de har et retskrav på at få tilbudt en ’ungdomsuddannelse for unge med særlige behov’. Uddannelsen er dog ikke kompetencegivende til videre uddannelse eller erhverv. Men den har til formål, at unge udviklingshæmmede og andre unge med særlige behov opnår personlige, sociale og faglige kompetencer til en så selvstændig og aktiv deltagelse i voksenlivet som muligt og eventuelt til videre uddannelse og beskæftigelse.’

Sådan definerer Børne -og Undervisningsministeriet STU’en.

Uddannelsen giver endda eleverne mulighed for til sidst at få hue på og fejre, at de har gennemført denne del af deres liv. Alt er godt og en stor succes.

Uddannelseshjælp – et finere ord for kontanthjælp

Men… For der er et stort fedt men. Uddannelsen er ikke SU-givende, hvilket vil sige, at de unge bliver kastet ind i jobcentermanegen, så de samtidig med, at de starter på uddannelse, også skal melde sig ledige på jobcenteret. Det er det mest selvmodsigende, samfundet overhovedet kan udsætte de unge mennesker for. Som socialpædagog kan jeg ikke engang komme med en god forklaring til dem på, hvorfor det er sådan – og jeg kan mærke en enorm frustration på deres vegne, hver gang jeg skal sidde med de unge og søge om uddannelseshjælp, som nogle så flot har valgt at pakke ordet kontanthjælp ind i for at virke mere inkluderende.

Problemet er bare, at uddannelseshjælp og kontanthjælp stort set er identisk. Det er det samme ansøgningsskema til både kontanthjælp og uddannelseshjælp. De unge skal svare på, om de har formue i banken herunder også børneopsparing, og de skal kunne fremvise tre måneders kontoudskrifter fra deres bank.

De skal vedhæfte dokumentation på, hvorfor de søger ’kontanthjælp’ – og under dette felt i ansøgningsskemaet har man ikke engang gidet at gøre en indsats for at give ansøgerne en alternativ mulighed eller pakket ordet kontanthjælp ind i noget andet. 

De skal vide om ansøgerne er gift eller ugift og derved omfattet af kontanthjælpsloftet, som de unge i øvrigt efterfølgende løbende får mails om, at de naturligvis skal overholde til trods for, de hverken er gift eller på kontanthjælp.

Under uddannelse, men samtidig til rådighed

Til sidst skal du som ansøger fortælle, hvornår du har meldt dig ledig på jobcentret. Så får du at vide, at du skal møde op på nærmeste center inden for en uge eller to. Hvis ikke dette sker, får du ikke din uddannelseshjælp. Det er nemlig ikke nok, at du er tildelt denne uddannelse – du skal også ’stå til rådighed’, som det så flot kaldes.

Men hvordan kan man både gå på uddannelse og stå til rådighed? Bevares, man skal måske ikke komme til et utal af møder, som hvis man var rigtig ledig. Men det er da også den eneste forskel, der er mellem de to ydelser.

Du skal som ung ned på jobcentret, efter du har lavet en jobnetprofil på nettet og meldt dig ledig. Her skal du trække et nummer, vente til det bliver din tur og derefter gå hen til en person bag en disk, som spørger om dit navn, personnummer og telefonnummer. Herefter får du tildelt en sagsbehandler, som vil ringe dig op en af de nærmeste dage.

Hele seancen varer rundt regnet 5-10 minutter. Efter nogle dage ringer sagsbehandleren til dig. Og hvis de er heldige på jobcentret, er du en af de unge, der forstår, hvad opkaldet drejer sig om – eller at opdager, at du har fået digital post inden den dag, du skal møde op på jobcentret. Nogle gange lykkedes det ikke. Igen skal du så ned på jobcentret og fortælle, at du går på STU og svare på opfølgende spørgsmål. Sidst jeg var med en ung til sådan et møde på Jobcenter Høje Taastrup, tog det præcis 10 minutter, fra vi forlod bilen, til vi sad i den igen.

Gør det bedre

Lad os være ærlige her. Det er ikke kun spild af min tid som socialpædagog, da det er mit job at lære de unge, hvordan samfundet fungerer. Det er også spild af de unges tid, og det forvirrer dem mere, end det gavner. Og igen, hvordan skal jeg forklare dem, at de både går på uddannelse og er ledige?

Det er da særlig spild af ressourcer og skattekroner, at man skal bruge så meget tid på ingenting. Noget der kunne være både nemmere og mere inkluderende for mennesker, der oftest ikke har brug for mere forvirring i deres liv end højest nødvendigt. Det er jo som om, man kun har gennemtænkt inkluderingen halvt, da man gav dem muligheden for denne uddannelse. Det må og skal kunne gøres bedre.