Gå til indhold
Socialpædagogernes logo
Mit SL

Portræt

Når følelser forurener

Vi er hinandens arbejdsmiljø. Dårligt humør og stress smitter og skaber mistrivsel. Men bliver vi bevidste om, hvordan vi modvirker følelsesmæssig forurening på arbejdspladsen, kan vi undgå mange stress-sygemeldinger, siger sociolog og forfatter Rikke Østergaard

13. januar 2022

Artikel
PORTRÆT.png

Forfatter: Malene Dreyer

Foto: Kasper Løftgaard

Du kender det godt. I har det lige så hyggeligt, dig og de andre i afdelingen. I griner sammen af en sjov bemærkning, lige indtil den sure kollega kommer ind og afbryder øjeblikket med en træls kommentar. 

Med ét er den gode stemning i rummet pist væk, og du kan mærke din energi forsvinde som dug for solen.

Den slags stemningsdrab er ikke bagateller. For følelser smitter. Selv­- om det er en usynlig og udefinerbar mekanisme, er den følelsesmæssige forurening mindst lige så ødelæggende som stress og for højt arbejdspres.

Det er budskabet fra sociolog Rikke Østergaard.

– Når vi er negative og stressede, sender vi dårlig energi ud – næsten ligesom en skorsten, som sender sort røg af sted. Det farlige ved følelsesforurening er, når vi ikke er bevidste om, hvor meget vores humør forurener andre menneskers hverdag. Når en person får lov at styre stemningen i en afdeling i en negativ retning, sluger det energien og skaber utryghed. Det skal stoppes, for ellers vil det i længden betyde sygemeldinger, siger hun.

Rikke Østergaard har for nylig udgivet en bog om netop følelsesmæssig forurening med titlen: ’Vi havde en fest på arbejdet, men så kom Preben …’. I bogen er ’Preben’ den sure kollega – eller chef – der ødelægger dit gode humør med sin vrante facon, brok eller opgivende suk. Eller som bare ignorerer din godmorgen-hilsen.

Men inden du kommer for godt i gang med at udpege ’Preben’ på din arbejdsplads, så tag et grundigt kig i spejlet. For Preben bor også inden i dig. Preben er ikke en bestemt kollega eller chef – men derimod en følelsesmæssig tilstand, der rammer os alle en gang imellem. Et urinstinkt, som overtager hjernen, når vi er i vores følelsers vold og reagerer med ’krokodillehjernen’.

– Når en medarbejder eller leder virker stresset, er det tegn på, at krokodillehjernen har taget over. Er du selv stresset, lukker din empati og din sociale og følelsesmæssige intelligens ned, siger Rikke Østergaard.

Hun tilføjer, at negativ følelsesmæssig forurening er kilde til en del af de problemer med stress, sygemeldinger og dårlig trivsel, som præger mange arbejdspladser. Fordi vi mennesker påvirker hinanden med vores humør i en sådan grad, at det går ud over både vores trivsel og arbejdsindsats.

Ikke altid sin profession

Socialpædagoger er som faggruppe meget bevidste om andres følelser, stemninger og arousal-niveau – og vant til at afkode og håndtere borgernes følelser. Men det gør ikke socialpædagoger immune over for følelsesmæssig forurening. Det kan nemlig sagtens udspille sig i medarbejdergruppen – særligt når man har et højkonfliktfyldt job, siger Rikke Østergaard.

– Ligegyldigt hvor professionel man er, bliver man påvirket af mennesker, der har det svært. Så er det særlig vigtigt at have styr på sit bagland, altså samarbejdet med kollegerne, siger hun.

CV: Rikke Østergaard

  • er sociolog, foredrags­holder og forfatter til flere bøger.
  • er trivsels- og mental­træningsekspert og holder foredrag på konferencer i ind- og udland.
  • underviser på ledelses­uddannelser.
  • er gæstelektor på fx University of Sydney og CBS.
– Undersøgelser viser, at stress sjældent handler om mængden af arbejdsopgaver, men om det pres, vi føler, når der er noget, vi ikke kan kontrollere, siger sociolog og forfatter Rikke Østergaard.

Netop fordi man ofte har fuldt fokus på borgerne, risikerer man at nedprioritere sig selv. Alle har dage, hvor man ikke har det store overskud, og så kan selv en lille ting ødelægge stemningen. Man misforstår hinanden, har ikke tid til at snakke. Det påvirker tilbage på ens overskud i forhold til borgerne, forklarer Rikke Østergaard.

– Som socialpædagog er du flokfører over for borgeren, men i dit eget liv er du bare et menneske. I samarbejdet med kolleger har man ikke nødvendigvis sin professionelle kasket på.

Forstå Preben

Løsningen er ikke at fyre dem, som indimellem har en uhensigtsmæssig adfærd. Men der skal gribes ind, inden det forpester hele arbejdspladsen, lyder det fra sociologen. Derfor skal der være tydelige retningslinjer på arbejdspladsen for god opførsel, som hjælper folk med at huske de sociale kodekser. Og man skal turde gribe ind.

– Vi har alle et ansvar. Preben har et ansvar, men alle andre har også et ansvar for at gøre Preben opmærksom på, hvordan hans opførsel virker på dem. Især har lederen et ansvar for at stoppe Preben, hvis han forurener hele stemningen i afdelingen, siger Rikke Østergaard.

Men hvordan gør man så det? Det kræver ifølge sociologen bl.a. indsigt i, hvad der er på spil. Først og fremmest skal man forstå, at ingen smitter med negativ energi med vilje. Men som mennesker er vi langt mere styret af emotionelle og relationelle forhold, end vi tror.

– Mennesker er biologiske væsener. Vi handler ikke som de rationelt tænkende mennesker, vi tror, vi er, siger Rikke Østergaard, som forklarer, hvad der kan ligge bag, når en kollega ikke hilser godmorgen eller kommer med en sur kommentar:

Sådan undgår du at blive Preben:

  • Hold øje med, hvad du sender ud. Sender du pile (negativ energi)? Og hvordan håndterer du de pile, du selv bliver ramt af? Tag det i opløbet. Bevar roen, så du ikke siger ting, du fortryder – oprydningsarbejde er krævende.
  • Øv dig i at rumme dine egne og andres følelser. Jo mere du forstår, hvor påvirkelige vi mennesker er, jo nemmere er det også at bære over med andre og ændre stemningen til noget positivt.
  • Er du blevet følelsesforurenet på arbejdet, kommer du nemt til at slæbe det med hjem og omvendt. Det gavner ingen og slet ikke dig selv. Vær opmærksom på, hvilken stemning du træder ind ad døren med – og tillad dig selv at give slip på den negative energi og i stedet blive smittet af noget positivt fra andre.
  • Erkendelsen af, at vi alle er Preben indimellem, gør os bedre i stand til at give slip på ham. Vær selverkendt, og sig undskyld, hvis du godt er klar over, at du har været den, der forurenede stemningen.

Kilde: Rikke Østergaard i bogen ’Vi havde en fest på arbejdet, men så kom Preben …’

– Vedkommende er blevet Preben denne morgen af en årsag. Måske sendte konen ham ud ad døren med en vred bemærkning, måske fik han den kolde skulder af sin chef i går. Følelsesmæssig forurening smitter som ringe i vandet. Og selvom Prebens kones eller chefs dårlige humør intet har med ham at gøre, skaber det problemer for Preben og i næste led for hans kolleger, så snart han kommer på arbejde.

Ifølge Rikke Østergaard kan vi mennesker holde til meget, så længe der er motivation og opbakning fra flokken, og vi gør det sammen. Men er der dårlig stemning, og har du ingen indflydelse, så får du nemmere stress. – Husk, du kan altid være med til at kontrollere stemningen, hvis du er bevidst om det og ikke lader dig kapre af krokodillehjernen, siger hun.

Tag en dyb indånding

Rikke Østergaards ærinde er ikke at få os til at slå hverken os selv eller vores kolleger oven i hovedet, når Preben er på spil, men derimod at få os til at være bevidste om, hvad der foregår, når vi stifter bekendtskab med Preben – i os selv eller i vores omgivelser.

– Er din kollega blevet Preben og blevet kapret af krokodillehjernen, er han uimodtagelig over for sund fornuft. I situationen hjælper det derfor ikke at bebrejde ham eller sige: ’Så, nu må du hellere tage den med ro, det forstår du nok,’ lyder det.

Hendes opfordring er derimod, at man, hvis man har overskuddet, møder Preben med empati og fx spørger: ’Er du okay?’

– Vær empatisk. Betragt det som: ’Han er en krokodille, fordi der er sket noget, der har bragt ham derud. Det har intet med mig at gøre.’ Det har det sjældent, men det tror vi tit.

Magter du ikke det, råder Rikke Østergaard til, at du trækker dig fra situationen og fx går på toilettet og tager en dyb indånding.

– Vores åndedræt styres af krokodillehjernen. Men du kan tage styringen tilbage med dit åndedræt. Tag nogle dybe indåndinger, og ryst kroppen i bogstavelig forstand, så får du stresshormonerne ud af kroppen.

Derudover skal der gøres noget ved problemet, hvis det er vedvarende. For folk opfører sig, som de får lov til, siger Rikke Østergaard.

Derfor skal man turde handle – og man kan øve sig i at sige fra på en ordentlig måde. Men i sidste ende er det lederens ansvar, påpeger hun.

– Lederen sætter kursen og definerer kulturen på arbejdspladsen. Derfor er det lederens ansvar at udstikke rammerne for, hvordan vi behandler hinanden på arbejdspladsen, og hvad der er acceptabel og uacceptabel adfærd. Det er lederens opgave at spotte Preben og tage ansvar fx ved at sige: Der er noget, der ikke fungerer. Du spreder dårlig stemning. Jeg vil gerne tale med dig om, hvordan vi løser det’.

Når vi er negative og stressede, sender vi dårlig energi ud – næsten ligesom en skorsten, som sender sort røg af sted. Det farlige ved følelsesforurening er, når vi ikke er bevidste om, hvor meget vores humør forurener andre menneskers hverdag.

Rikke Østergaard, sociolog og forfatter

Et godt råd fra Rikke Østergaard:

Lær at surfe

Du kan ikke bestemme, hvilke følelser du rammes af, men du kan lære at tackle følelserne og surfe med dem, som på en bølge, frem for at blive rullet rundt af bølgen. Hver dag sker der ting, som kan være frustrerende, men som du ikke kan gøre noget ved. Men du kan arbejde med at acceptere det og flytte fokus. Du kan vælge, hvad du fokuserer på – og vælge ikke at lade dig gå på af den negative energi.

Tre gode råd til at stoppe følelsesmæssig forurening

  • Start din dag med at beslutte dig for, at det skal blive en god dag, og at de krokodiller, som du vil møde på din vej, vil du tackle eller gå væk fra.
  • Find ud af, hvornår du bliver mest påvirket negativt. Skriv det ned, og se, om du kan finde et mønster, og om du kan undgå de situationer eller tackle dem, når de opstår.
  • Træn din taknemmelighedsmuskel i hjernen. Den gør dig modstandsdygtig og sikrer, at du nemmere kan komme tilbage til din mentale balance, hvis du skulle have mistet den.

Tre gode råd til at sige fra

  • Lær af de gode. Har du en kollega, der er god til at sige fra på en ordentlig måde, så gå til hende eller ham, og hør, om du må få et par tip.
  • Skab et trygt rum. Vær ærlig – men bliv på egen banehalvdel. Sig fx ’Det smitter mig, når alting bliver vendt til, at glasset er halvt tomt.’ Sig fx ’Det er ikke så rart at tale om, men jeg vil hellere komme direkte til dig.’
  • Tænk på, at der ofte kommer noget positivt ud af at konfrontere problemet. Som regel er folk faktisk taknemmelige for, at du siger noget. For dem kan det blive en øjenåbner og en gave i deres liv at blive gjort opmærksom på, hvordan deres opførsel påvirker andre.
Bliv medlem