Når følelser forurener

Du kender det godt. I har det lige så hyggeligt, dig og de andre i afdelingen. I griner sammen af en sjov bemærkning, lige indtil den sure kollega kommer ind og afbryder øjeblikket med en træls kommentar. 

Med ét er den gode stemning i rummet pist væk, og du kan mærke din energi forsvinde som dug for solen.

Den slags stemningsdrab er ikke bagateller. For følelser smitter. Selv­- om det er en usynlig og udefinerbar mekanisme, er den følelsesmæssige forurening mindst lige så ødelæggende som stress og for højt arbejdspres.

Det er budskabet fra sociolog Rikke Østergaard.

– Når vi er negative og stressede, sender vi dårlig energi ud – næsten ligesom en skorsten, som sender sort røg af sted. Det farlige ved følelsesforurening er, når vi ikke er bevidste om, hvor meget vores humør forurener andre menneskers hverdag. Når en person får lov at styre stemningen i en afdeling i en negativ retning, sluger det energien og skaber utryghed. Det skal stoppes, for ellers vil det i længden betyde sygemeldinger, siger hun.

Rikke Østergaard har for nylig udgivet en bog om netop følelsesmæssig forurening med titlen: ’Vi havde en fest på arbejdet, men så kom Preben …’. I bogen er ’Preben’ den sure kollega – eller chef – der ødelægger dit gode humør med sin vrante facon, brok eller opgivende suk. Eller som bare ignorerer din godmorgen-hilsen.

Men inden du kommer for godt i gang med at udpege ’Preben’ på din arbejdsplads, så tag et grundigt kig i spejlet. For Preben bor også inden i dig. Preben er ikke en bestemt kollega eller chef – men derimod en følelsesmæssig tilstand, der rammer os alle en gang imellem. Et urinstinkt, som overtager hjernen, når vi er i vores følelsers vold og reagerer med ’krokodillehjernen’.

– Når en medarbejder eller leder virker stresset, er det tegn på, at krokodillehjernen har taget over. Er du selv stresset, lukker din empati og din sociale og følelsesmæssige intelligens ned, siger Rikke Østergaard.

Hun tilføjer, at negativ følelsesmæssig forurening er kilde til en del af de problemer med stress, sygemeldinger og dårlig trivsel, som præger mange arbejdspladser. Fordi vi mennesker påvirker hinanden med vores humør i en sådan grad, at det går ud over både vores trivsel og arbejdsindsats.

Ikke altid sin profession

Socialpædagoger er som faggruppe meget bevidste om andres følelser, stemninger og arousal-niveau – og vant til at afkode og håndtere borgernes følelser. Men det gør ikke socialpædagoger immune over for følelsesmæssig forurening. Det kan nemlig sagtens udspille sig i medarbejdergruppen – særligt når man har et højkonfliktfyldt job, siger Rikke Østergaard.

– Ligegyldigt hvor professionel man er, bliver man påvirket af mennesker, der har det svært. Så er det særlig vigtigt at have styr på sit bagland, altså samarbejdet med kollegerne, siger hun.

Netop fordi man ofte har fuldt fokus på borgerne, risikerer man at nedprioritere sig selv. Alle har dage, hvor man ikke har det store overskud, og så kan selv en lille ting ødelægge stemningen. Man misforstår hinanden, har ikke tid til at snakke. Det påvirker tilbage på ens overskud i forhold til borgerne, forklarer Rikke Østergaard.

– Som socialpædagog er du flokfører over for borgeren, men i dit eget liv er du bare et menneske. I samarbejdet med kolleger har man ikke nødvendigvis sin professionelle kasket på.

Forstå Preben

Løsningen er ikke at fyre dem, som indimellem har en uhensigtsmæssig adfærd. Men der skal gribes ind, inden det forpester hele arbejdspladsen, lyder det fra sociologen. Derfor skal der være tydelige retningslinjer på arbejdspladsen for god opførsel, som hjælper folk med at huske de sociale kodekser. Og man skal turde gribe ind.

– Vi har alle et ansvar. Preben har et ansvar, men alle andre har også et ansvar for at gøre Preben opmærksom på, hvordan hans opførsel virker på dem. Især har lederen et ansvar for at stoppe Preben, hvis han forurener hele stemningen i afdelingen, siger Rikke Østergaard.

Men hvordan gør man så det? Det kræver ifølge sociologen bl.a. indsigt i, hvad der er på spil. Først og fremmest skal man forstå, at ingen smitter med negativ energi med vilje. Men som mennesker er vi langt mere styret af emotionelle og relationelle forhold, end vi tror.

– Mennesker er biologiske væsener. Vi handler ikke som de rationelt tænkende mennesker, vi tror, vi er, siger Rikke Østergaard, som forklarer, hvad der kan ligge bag, når en kollega ikke hilser godmorgen eller kommer med en sur kommentar:

– Vedkommende er blevet Preben denne morgen af en årsag. Måske sendte konen ham ud ad døren med en vred bemærkning, måske fik han den kolde skulder af sin chef i går. Følelsesmæssig forurening smitter som ringe i vandet. Og selvom Prebens kones eller chefs dårlige humør intet har med ham at gøre, skaber det problemer for Preben og i næste led for hans kolleger, så snart han kommer på arbejde.

Tag en dyb indånding

Rikke Østergaards ærinde er ikke at få os til at slå hverken os selv eller vores kolleger oven i hovedet, når Preben er på spil, men derimod at få os til at være bevidste om, hvad der foregår, når vi stifter bekendtskab med Preben – i os selv eller i vores omgivelser.

– Er din kollega blevet Preben og blevet kapret af krokodillehjernen, er han uimodtagelig over for sund fornuft. I situationen hjælper det derfor ikke at bebrejde ham eller sige: ’Så, nu må du hellere tage den med ro, det forstår du nok,’ lyder det.

Hendes opfordring er derimod, at man, hvis man har overskuddet, møder Preben med empati og fx spørger: ’Er du okay?’

– Vær empatisk. Betragt det som: ’Han er en krokodille, fordi der er sket noget, der har bragt ham derud. Det har intet med mig at gøre.’ Det har det sjældent, men det tror vi tit.

Magter du ikke det, råder Rikke Østergaard til, at du trækker dig fra situationen og fx går på toilettet og tager en dyb indånding.

– Vores åndedræt styres af krokodillehjernen. Men du kan tage styringen tilbage med dit åndedræt. Tag nogle dybe indåndinger, og ryst kroppen i bogstavelig forstand, så får du stresshormonerne ud af kroppen.

Derudover skal der gøres noget ved problemet, hvis det er vedvarende. For folk opfører sig, som de får lov til, siger Rikke Østergaard.

Derfor skal man turde handle – og man kan øve sig i at sige fra på en ordentlig måde. Men i sidste ende er det lederens ansvar, påpeger hun.

– Lederen sætter kursen og definerer kulturen på arbejdspladsen. Derfor er det lederens ansvar at udstikke rammerne for, hvordan vi behandler hinanden på arbejdspladsen, og hvad der er acceptabel og uacceptabel adfærd. Det er lederens opgave at spotte Preben og tage ansvar fx ved at sige: Der er noget, der ikke fungerer. Du spreder dårlig stemning. Jeg vil gerne tale med dig om, hvordan vi løser det’.