Mit Faglige Fokus: ’Hos os er tryghed et våben mod vold’

Socialpædagogisk faglighed forandrer liv. Men hvordan bruger socialpædagoger deres faglighed i det daglige arbejde, og hvilke faglige refleksioner ligger der bag handlingerne? Det undersøger vi i portrætserien ’Mit faglige fokus’.

Christian Ebbe

Afdelingsleder på Kofoedsminde, Danmarks eneste sikrede institution for kriminelle med udviklingshæmning. Uddannet socialpædagog i 2004, men startede på Kofoedsminde som studerende i 2001.

Hvad er dit faglige fokus?   

Grundstenen i mit arbejde er den pædagogiske relation. Det er meget banalt og nede på jorden, men hvis vi ikke har en hensigtsmæssig og værdifuld relation med vores beboere, så kommer vi ingen vegne. Relationen er platformen, hvorfra vi kan tilpasse indsatsen til den enkelte. På Kofoedsminde arbejder vi med ro-skabende pædagogik og er inspirerede af Low Arousal. Vi arbejder også ud fra Kofoedsminde-modellen ’Fælles Praksis’, hvor vi bl.a. holder beboerudviklingssamtaler, som vi kalder BUS, og laver tryghedsplaner sammen med beboerne.

Hvorfor er det et vigtigt fokus at have i dit arbejde?

Beboerne er frihedsberøvede og er frataget sindssygt mange ting. Vi er endestationen, ofte efter utallige andre institutionsophold. Der kommer ikke noget efter Kofoedsminde. Så hvis beboerne ikke har meningsfulde relationer, bliver de opgivende. Relationsarbejdet har også en voldsforebyggende effekt og er med til at sikre, at beboerne er trygge.

Beskriv en situation hvor din faglighed gjorde en forskel: 

Vi har en kvindelig beboer, der på et tidspunkt genererede op mod 200 magtanvendelser om året. Det var udadreagerende adfærd, trusler, vold mod personalet og en masse selvskade. Vi lavede en pædagogisk analyse, hvor alle i personalegruppen, der arbejdede med hende til daglig, delte deres konkrete erfaringer og viden om hende. Vi tog også udgangspunkt i hendes psykiatriske udredning, for der kunne vi suge en masse viden om alt fra hendes diagnose til opvækst og kognitive funktionsevne.

Vi tilpassede metoden til hende individuelt, og lavede en tryghedsplan med hende med udgangspunkt i Low Arousal 2. Vi satte os grundigt ind i, hvad vi skulle gøre, når hun blev sur, og anvendte en bred vifte af pædagogiske tilgange. Stille og roligt fandt vi frem til nogle mestringsstrategier, både for hende og for personalet. Vi gav hende bl.a. mere medbestemmelse og gjorde hendes hverdag mere forudsigelig gennem struktur. Efterhånden fik vi magtanvendelserne ned på 15-20 om året.

Hvorfor greb I situationen an, som I gjorde?

Beboeren har udviklingshæmning, borderline og hører stemmer, så hun er et godt eksempel på, at vi ikke har nogen simpel målgruppe. Vi har alt fra beboere med Downs, borderline, autisme og forskellige psykiatriske krydsdiagnoser, og derfor er vores tilgange sammensat af analyser og brudstykker af teorier. Vi finder inspiration i forskellige tilgange og teorier, men bruger sjældent metoder i deres rene form, for alle vores beboere skal have en individuel tilgang. Det handler om at kende borgeren rigtig godt, og det hænger igen sammen med relationsarbejdet.

Hvilke faglige redskaber kan du ikke undvære i dit arbejde?

Min viden om Low Arousal og den ro-givende pædagogik. Men jeg kan heller ikke undvære den indsigt, jeg har i den enkelte beboer og dennes ressourcer. Der skal være balance mellem de krav, som vi stiller til beboerne og deres ressourcer. Det er fx vigtigt, hvis en advokat vil have mig til at gennemgå nogle papirer med en beboer, for jeg skal sikre mig, at beboeren er i balance til at modtage den information. Hvis ikke beboeren er i balance, kan vi få fremprovokeret en reaktion, der kan ende i en magtanvendelse.

Hvad er DIT faglige fokus? Har du eller en kollega et fagligt fokus, som vi skal fortælle om? Så send endelig en mail med en kort beskrivelse til redaktør Frederikke Halling Hastrup på frh@sl.dk