Udfordringer og løsninger på socialområdet: Socialpædagogerne satte rammen om debatten

En socialminister, en håndfuld socialordførere fra Christiansborg, repræsentanter fra ministerier, kommuner og regioner, tænketanke og uddannelsesinstitutioner samt en lang række bruger- og interesseorganisationer fra det socialpolitiske landskab var d. 27. august i København for at diskutere to aktuelle emner på området: Evalueringen af det specialiserede socialområde og fremtidens psykiatri.

I øjeblikket er regeringens store evaluering af hele socialområdet i gang. Den præsenteres senere på året, men socialminister Astrid Krag løftede lidt på sløret i sin tale:

- Allerede nu kan jeg godt afsløre, at evalueringen har givet os meget ny viden om området, som vi simpelthen har manglet. Vi har dermed fået et godt grundlag for at forandre socialområdet, så mennesker med særlige behov får den bedst mulige hjælp og støtte til at leve et godt liv.

Viden skal samles
Et af de konkrete tiltag, regeringen har i støbeskeen, er en specialeplanlægning af handicapområdet. En ide, som Socialpædagogerne har slået kraftigt til lyd for. En specialeplan er - ligesom man kender det fra sundhedsområdet - en samlet plan for, hvor i landet ekspertisen om specifikke handicap findes. Socialpædagogernes formand Benny Andersen mener, at det er et fælles nationalt ansvar at sikre en højt specialiserede indsats til alle borgere.

- Støtten til borgere skal ikke være postnummerlotteri. Kommunerne skal forpligtes til at finde den rette løsning til borgerne.

Også formand for Danske Handicaporganisationer, Thorkild Olesen, anbefaler en specialeplan, fordi et højt videns- og erfaringsniveau er nødvendigt for at kunne tilbyde den rette indsats:

- I dag ved vi sgu’ ikke en gang, hvor mange blinde, der er i Danmark. Hvis ikke man ved det, hvordan skal man så kunne give os den rigtige indsats. Vi ved godt, at noget er bedre end andet. Den bedste viden skal ind i systemet. En specialeplan skal sikre, at øvelse gør mester. Og nogen er nødt til at have en finansiering, der sikrer høj viden.

Borgernes tillid skal genvindes
En andet nøgleord i debatten var den tillidskrise, som er opstået mellem borgere og systemet. Socialministeren erkendte, at det er et problem at alt for mange borgere ikke får den rigtige hjælp i første omgang, men må kæmpe en ihærdig kamp for at få den hjælp, de har brug for og ret til.

- Mange borgere oplever mangel på lydhørhed. Der er forskel på, hvad sagsbehandleren oplever som inddragelse og lydhørhed og hvad borgerne oplever. Ingen sagsbehandler vågner op om morgenen og har til hensigt at ringeagte borgerne, så når det i nogle tilfælde er borgeren oplevelse, så er det klart, at vi skal have ændret på noget her. Derfor skal jeg diskutere retssikkerhed med Christiansborgs øvrige partier, sagde Astrid Krag.

Socialministeren lever på dette punkt op til sit ord – i finanslovsforslaget som netop er præsenteret, er der afsat 140 mio. til retssikkerhed.

Jakob Sølvhøj, handicapordfører fra Enhedslisten påpegede, at retssikkerhed går ud på, at kommunerne skal overholde landets love:

- Retssikkerhedsspørgsmålet handler om, at man skal overholde lovgivningen. Det er der kæmpe problemer med i dag. Og så skal vi have et klagesystem, når man ikke giver borgeren det rigtige tilbud.

Nye Borgerliges handicap- og socialordfører Mette Thiesen, gik skridtet videre og vil give kompensation og beslutningskompetence til borgerne:

- Vi foreslår, at hvis man ikke giver den rigtige hjælp første gang, skal kommunen straffes økonomisk og borgerne eller de pårørende skal kompenseres for de udgifter de har haft, som følge af det. Vi vil gerne have området helt ud af kommunerne og i stedet indføre en objektiv visitation, hvor fagpersoner vurderer, hvad borgeren eller familien har behov for og fastslår en pris. Så får familien en voucher på beløbet og har så ret til selv at vælge, hvad der passer dem bedst.

Jakob Sølvhøj var ikke enig i denne fremgangsmåde:

- Det er vigtigt, at borgere og pårørende har stor indflydelse, men jeg synes ikke man skal tage rundt med sin pose penge og vælge tilbud. Vi skal have respekt for, at der er en fagprofessionalisme på området. Der er brug for stærke faglige miljøer til at give lige præcis det rette tilbud.

 Ulrik Wilbek, formand for KL’s socialudvalg, understregede også i sin tale vigtigheden af inddragelse:

- Borgerinddragelse utrolig vigtig. Borgerne skal føle sig hørt og inddraget og opleve, at vi tilrettelægger de rette indsatser sammen med dem.

Psykiatrien skal revolutioneres
Topmødets anden halvleg var dedikeret til psykiatrien. At der er behov for en dramatisk nytænkning af hele det psykiatriske område, er der udbredt enighed om.

En af oplægsholderne, tidligere regionsformand Sophie Hæstorp Andersen (S), kvitterede for at Socialpædagogerne sammen med en række andre organisationer i Psykiatriløftet har udstukket visionerne for fremtidens psykiatri.

- Tusind tak til jer der tog initiativet til Psykiatriløftet. Lad os holde fast i psykiatriløftets 8 punkter. Vi skal have fastlagt fælles forventninger, uanset hvem psykiatribrugerne er. Vi skal samarbejde bedre under udredning.

Venstres psykiatriordfører Jane Heitmann lancerede et meget konkret forslag i sit oplæg i debatten:

- Bliver man udskrevet efter et selvmord, er der nogen, der skal ringe til en. Og så skal der generelt være ensartethed i behandlingen, så alle ved: hvad skal der ske med mig? Der er for stor forskel på de indsatser, der foregår derude.