Socialpædagog og fhv. forstander Ib Rønn Andreasen er død

Min gode ven Ib Rønn Andreasen sov stille ind efter lang tids svær sygdom på Skejby Sygehus lørdag den 3. juli.

Mit venskab med Ib går helt tilbage til midt i 70’erne. Først gennem politisk arbejde og sidenhen i fagligt arbejde i Socialpædagogernes Landsforbund. Efterfølgende blev vi forstanderkollegaer i Aarhus Amt. Sideløbende havde vi et mindre konsulentfirma, der nu aldrig blev det helt store. I Socialpædagogernes Landsforbund skiftede Ib og jeg til at afløse hinanden på forskellige faglige poster og vi har gennemført utallige forhandlinger sammen, hvilket var en fornøjelse, fordi Ib altid var grundig forberedt og respektfuld i forhold til opgaven.

Da jeg lærte Ib at kende, havde han et fantastisk stort mørkt krøllet hår, sikker inspireret af den legendariske Jimmi Hendrix, som inspirerede Ib til at prøve kræfter med guitar spillet. Det blev dog ikke noget stort gennembrud på det område, fordi det politiske arbejde og solidariteten for de svage i samfundet, havde langt større interesse for Ib.

Ib havde en særlig evne til at kunne stille sig op og tale om næsten hvad som helst og ofte med udgangspunkt i et forsvar for de svageste i samfundet. Særlig Ib’s vestjyske lune fra Harboøre gjorde, at folk lyttede når Ib tog ordet, men også fordi, der var tyngde i det, han sagde.

Livet formede sig sådan, at vi kom til at bo i samme bofællesskab i Hjortshøj gennem flere år, hvor Ib brugte sine mange talenter. Dels fra sin tid som maskinarbejderlærling i Lemvig, fisker, pædagog m.v. Ingen kunne som Ib frembringe en fiskesuppe til fællesspisningerne i bofællesskabet. Ib satte sit tydelige spor i fællesskabet, fordi han involverede sig i stort og småt.

At Ib også rummede store evner inden for ledelse og pædagogik viste han senere, som henholdsvis kontorchef i Aarhus Amt og forstander på en institution for udviklingshæmmede. Jeg har haft mange diskussioner om pædagogik med Ib. Vi var ikke altid enige, men jeg har følt mig meget inspireret af hans indsigt og tankevækkende synspunkter.

Efter at Ib stoppede på arbejdsmarkedet involverede han sig i bestyrelsesarbejde til gavn for de svageste i samfundet. Intet kunne stoppe Ib i at gøre en forskel med undtagelse af sygdom. Det stoppede ham – desværre. Ham vil vi komme til at savne.

Mine tanker går til Jette, Morten og Lars, som har mistet en mand og far.

Æret være Ib’s minde.