Nu er jeg leder for det hele

Hvorfor skulle der ske noget nyt?

Jeg har på mange måder været i gang med én lang udviklingsproces, siden jeg første gang trådte ind ad døren på Rønshoved Skolehjem som studerende i 2005. Jeg havde helt fra start bare den der følelse af, at jeg var kommet hjem. Jeg elsker ånden og de mennesker, der er her – så da jeg efter en række år som afdelingsleder nu har fået chancen for at blive leder for hele institutionen, føles det helt naturligt. Det er ’mit’ sted, og jeg vil gøre alt for at passe godt på det.

Hvad fik dig til at søge stillingen?

Jeg har et organisatorisk talent, har jeg flere gange fået at vide, og det ligger dybt i mig at få sat tingene i rammer og kasser. Samtidig synes jeg, det er ret sjovt at lege med tal og økonomi og kombinere den del af arbejdet med mit bløde pædagogiske hjerte og min egen baggrund, hvor jeg er vokset op i et hjem med udfordringer. Kort og godt er ledelse virkelig noget, jeg gerne vil – og når det så samtidig er på den arbejdsplads, jeg gennem mange år har været med til at bygge op og forandre, falder tingene ligesom i hak.

Hvad er den største forskel?

I mit nye job er jeg ikke kun Rønshoveds leder – jeg har et langt større ben ind i forvaltningen, og mine nærmeste kolleger er nu andre institutionsledere. Det kræver da lidt øvelse, at jeg er rykket en tand væk fra daglig praksis, mens jeg stadig gerne vil bevare kontakten til virkeligheden. Og det irriterer mig stadig grænseløst, hvis jeg ikke lige kan huske navnet på en ny medarbejder.

Hvor bliver du udfordret?

Som øverste leder for 100 medarbejdere er det nu mig, der skal sætte retningen for, hvor Rønshoved skal hen, og hvad vi vil. Der kan det være en udfordring at skulle have antennerne ude i forhold til nye tendenser og politiske beslutninger, som måske betyder, at vi skal lukke det ned, der ikke længere er behov for, og så til gengæld åbne op for andre tilbud. Omvendt har jeg både prøvet at lukke døgntilbud, etablere et nyt børnehus og lægge afdelinger sammen i den her organisation, så jeg er ikke bange for forandringer. Det nye er så bare, at det nu er mig, der har ansvaret.

Hvad er det bedste ved dit spring?

Det, der udfordrer mig, er på mange måder også det, der motiverer mig. Det er da megafedt at sidde i en position, hvor jeg kan bruge min erfaring med strategisk ledelse, hvor jeg kan sætte ting i gang, jeg tror på – og hvor jeg kan bruge mine evner til at organisere og strukturere. Samtidig kender jeg den her arbejdsplads så godt – både medarbejderne, målgruppen, kerneopgaven og kulturen – så det er for mig det perfekte afsæt for at bygge videre på de gode tilbud og den faglighed, vi har i dag.

Hvad er dit bedste råd?

Hvis man som socialpædagog går og drømmer om at gå ledervejen, så er mit bedste råd, at man skal lytte til, hvad ens leder og kolleger siger. Ofte er det sådan, at andre spotter evnen til ledelse, før man selv gør. Så når nogen prikker til en og siger, ’var ledelse ikke noget for dig?’, så skal man gribe det. Selvfølgelig kan man lære meget ledelse, men jeg tror nu på, at rigtig mange lederevner ligger i ens DNA.