Lars får 509 kroner i dagpenge

Lars Andersen var ved at græde, da han hørte beløbet: 509 kroner før skat var, hvad han kunne få at leve for om måneden.

– Det var så forfærdeligt. Jeg blev ramt af en følelse af angst. Jeg er forsørger. Jeg er far. Hvad skulle jeg gøre? Skulle vi sælge huset? Hvordan skulle vi klare os? 509 kroner er det samme som ingenting. Mit forsørgelsesgrundlag blev revet helt og aldeles væk, og jeg var rystet i min grundvold.

Lars Andersen har i næsten et år kun fået 509 kroner om måneden i dagpenge, fordi han er kommet i klemme i reglerne – og det har hverken nyttet at klage til a-kassen, Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg eller Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering.

Problemet er nemlig, at de regler, der ender med at give Lars Andersen en månedlig indtægt på 509 kroner er fulgt til punkt og prikke.

– Som A-kasse skal vi overholde love og regler, og vi kan desværre ikke bøje dem – heller ikke, når de som i Lars Andersens tilfælde er dybt urimelige. Men vi kan kæmpe for at ændre urimelige regler, og det er det, vi gør i dette tilfælde, siger formanden for Socialpædagogernes A-kasse, Michael Madsen.

Stress og revalidering

Lars Andersen er 57 år og har i rigtig mange år arbejdet som socialpædagog, indtil han for cirka tre år siden blev ramt af stress og udbrændthed. Han fik lægens ord for, at han ikke længere kunne arbejde som socialpædagog og efter et år på sygedagpenge fik han i stedet bevilget revalidering, så han kunne tage en ny toårig uddannelse som finansøkonom. Under uddannelsen betalte kommunen revalideringsydelse.

– Da jeg var ved at være færdig, skrev en af mine medstuderende en SMS om, at man skulle huske at melde sig arbejdsløs som dimittend – altså færdiguddannet - inden for de første 14 dage. Jeg tænkte, at det var da sødt at minde os om det, men det var ikke relevant for mig, for dimittend-satsen er jo en lavere sats, og jeg var berettiget til dagpenge gennem Socialpædagogernes A-kasse, fortæller Lars Andersen, der havde betalt sit a-kasse-kontingent i 35 år.

Små indtægter talte med

Men da a-kassen havde beregnet Lars Andersens dagpenge, fik han sig en grim overraskelse. For han var godt nok dagpengeberettiget, fordi han havde haft fuldtidsarbejde inden, han blev syg – men når størrelsen på dagpengene skulle beregnes, skal man ifølge reglerne kun kigge på lønindtægten to år tilbage. Og her tæller revalidering ikke med.

Det gjorde til gengæld et lille honorar på 375 kroner om måneden, som Lars Andersen havde fået for at sidde i skolebestyrelsen på sin søns skole – og nogle andre små vederlag, som han havde fået, fordi han har arvet ophavsretten til noget kunst.

Hvis han i stedet havde haft en indtægt på 0 kroner ud over revalideringen, ville a-kassen ifølge reglerne i stedet skulle gå tilbage til tiden før, han fik sygedagpenge. Og så ville beregningen have bygget på hans fuldtidsarbejde som socialpædagog, så han skulle have fulde dagpenge. (Læs mere om reglerne i faktaboksen).

Ned med stress

– For mig var det jo en frygtelig situation. Jeg prøvede at gøre alt muligt: Ud over at klage til flere instanser, bad jeg om lov til at betale honoraret for arbejdet i skolebestyrelsen tilbage til kommunen, men det kunne ikke lade sig gøre, når jeg først havde modtaget det. Jeg bad også om så at få dimmitend-satsen, men det var for sent, fordi jeg ikke havde henvendt mig om det indenfor 14 dage, fortæller Lars Andersen.

Lars Andersen kunne heller ikke få kontanthjælp, fordi han er gift, og hans kone derfor har forsørgerpligten.

– Jeg bankede panden mod en mur af regler og bureaukrati. Ingen kunne foretage en individuel vurdering af min situation. Samtidig blev samfundet jo lukket ned pga. corona, og selv om jeg søgte mange jobs, fik jeg ikke nogen. Måske på grund af min alder – og fordi der er ret få jobs, her hvor jeg bor. Jeg endte med at gå helt ned i efteråret og få et tilbagefald med stress, siger Lars Andersen.

Regelforslag til beskæftigelsesministeren  

Formanden for Socialpædagogernes A-kasse, Michael Madsen, kan godt forstå Lars Andersen.

– Jeg kan i den grad godt forstå, at han er utilfreds – og det er vi som A-kasse også på vegne af ham som medlem. Det regelsæt, der rammer ham på den groteske måde, skal laves om! Og det kan vi desværre ikke selv gøre som a-kasse, for det er lovgivningen, der skal ændres. Når dagpengesatsen beregnes, bør det blive muligt at fravælge måneder, hvor man har haft en usædvanlig lav indkomst – ligesom beregningen bør laves ud fra de sidste tre år, i stedet for som nu, hvor udgangspunktet for beregningen er to år. Nu er det nemlig så ulogisk skruet sammen, at man går tre år tilbage, når man skal se, om man er berettiget til at få dagpenge – men kun to år, når man beregner satsen, siger han.

Socialpædagogerne har i foråret orienteret brancheorganisationen Danske A-kasser om sagen. De har for nyligt afsluttet en omfattende evaluering af dagpengereformen fra 2017, hvor de kom med flere forslag til regelændringer. Her går to af forslagene konkret på, at man forlænger beregningsperioden fra to år til tre år, og at det skal være muligt for et medlem at kunne fravælge op til 6 måneder med lav indkomst som grundlag for en beregning af dagpengesatsen. Den omfattende evaluering overrakte Danske A-kasser beskæftigelsesminister Peter Hummelgaard(S) i midten af juni

Det er Michael Madsen godt tilfreds med. 

– Jeg håber, at de med eksemplet i hånden kan overbevise folketingspolitikerne om, at loven skal ændres. Vi står meget stærkere sammen med Danske A-kasser end alene, siger Michael Madsen.

I dag har Lars Andersen affundet sig med situationen, selv om han stadig mener, han er blevet bunduretfærdigt behandlet i et umenneskeligt bureaukrati.

– Men jeg bruger ikke længere så meget psykisk energi på det. Vi klarer os igennem, fordi min kone har arbejde som psykomotorisk terapeut, og fordi vi havde lidt på kistebunden til dårlige tider – og de dårlige tider så er nu. Jeg tror ikke på, at min egen sag bliver ændret.

– Grunden til at jeg står frem er, at jeg håber, reglerne kan blive ændret, så andre ikke kommer i den samme urimelige klemme.