Gå til indhold

Fagligt fokus

Sådan arbejder du med stemmehøring

Hvordan skal du forholde dig til de stemmer, der er inde i borgerens hoved? Ifølge en ekspert på området Jørn Ditlev Eriksen er første skridt, at du er nysgerrig og prøver at forstå og acceptere stemmerne. Her får du hans råd til, hvordan du griber stemmehøring an

10. maj 2021

Artikel
Jørn-Ditlev-Eriksen_SofiaBusk_1128x600.jpg

Forfatter: Tina Løvbom Petersen

Foto: Sofia Busk

Det skønnes, at mellem to og seks pct. af befolkningen i et eller andet omfang hører stemmer. Og selvom mange opfatter stemmer som et symptom på alvorlig psykisk sygdom, viser forskning, at to ud af tre stemmerhørere ikke har problemer med at høre stemmer.

Men nogle stemmehørere oplever, at stemmerne er så negative og dominerende, at de har svært ved at leve et normalt liv. Disse mennesker hjælper man bedst ved at prøve at forstå stemmerne, siger Jørn Ditlev Eriksen, som er medejer af Psykovision, hvor han arbejder med individuelle skræddersyede recoveryforløb til bl.a. stemmehørere.

– Når et menneske hører stemmer, så er det en reaktion på nogle følelsesmæssige problemer, der er svære at acceptere eller håndtere. Det bunder ofte i traumatiske begivenheder, som kan være lige fra seksuelt misbrug til problemer i hjemmet, døden eller mobning i skolen. Men det, der udløser stemmerne, er ofte noget, man har været udsat for tidligere i livet, og som man har svært ved at forholde sig til, siger Jørn Ditlev Eriksen.

Arbejd med livshistorien

For bedst at hjælpe stemmehørere med at tage kontrol over deres eget liv kan man ifølge Jørn Ditlev Eriksen arbejde med livshistorien.

– Når man går ind og arbejder med stemmehørerens livshistorie, kommer man også ind på, hvornår stemmerne dukkede op og hvilke følelsesmæssige belastninger, der udløste dem. Målet er at arbejde med stemmehørernes forhold til stemmerne, så det ikke er stemmerne, men stemmehøreren der styrer sit liv, siger han.

Jørn Ditlev Eriksen anbefaler, at man ’går med historien’ ved at forstå uden at fortolke. Det kan du gøre ved at stille spørgsmål som fx:

  • Hvad betyder stemmerne for dig?
  • Hvornår kommer de?
  • Hvad siger de til dig?
  • Ved du, hvem de er?
  • Er du bange, når stemmerne kommer?
  • Har du nogen forklaring på, hvorfor de kommer?
  • Har du nogensinde gjort noget, som du synes, hjalp dig i forhold til stemmerne?
  • Kan vi gøre noget for, at du føler dig tryg, når stemmerne kommer?

LÆS OGSÅ: Jørn Ditlev Eriksen: – Mange af beboerne blev så afklarede med deres stemmer, at de flyttede fra botilbuddet

Tre vigtige faser

Når man arbejder med at normalisere oplevelsen af at høre stemmer og få stemmehøreren til at håndtere stemmerne, kan processen inddeles i tre faser:

  1. Forstyrrelsesfasen: Her er personen fortsat overvældet af den mærkelige nye oplevelse af at høre stemmer. Oplevelsen kan være så skræmmende, at det leder til forvirring. På dette stadie er stemmehøreren ofte ikke begyndt at tale om stemmerne og er måske bange for, at stemmerne vil komme oftere frem eller straffe vedkommende. Det er relevant at påbegynde en dialog og at indsamle oplysninger om stemmerne.
  2. Organiseringsfasen: Her er stemmehøreren blevet mere fortrolig med stemmerne og leder efter forskellige måder at forstå og håndtere dem på. Det er relevant at drøfte de informationer om stemmerne og deres sammenhæng. Stemmehøreren er her central i udvælgelsen af de vigtige temaer til videre drøftelse. Fx kan man beskæftige sig med de aspekter, som skaber den største forstyrrelse. Det som gør stemmerne magtfulde eller onde, og det, som gør, at stemmehøreren tildeler dem mere magt.
  3. Stabiliseringsfasen: Forholdet mellem stemmehøreren og dennes stemmer er nu blevet mere balanceret, angsten reduceret og kontrollen bedre etableret. Hovedopgaven er nu at løse de problemer i hverdagen, som er forbundet med at høre stemmer.
Bliv medlem