Ny analyse: Kun hver anden medarbejder på sociale tilbud er socialpædagog

Når et udsat barn anbringes på en døgninstitution, er det ingen selvfølge, at hovedparten af det personale, barnet møder i sin nye dagligdag er socialpædagoger – eller uddannede i det hele taget. For på tværs af de danske kommuner er kun 57 pct. af personalet uddannede socialpædagoger, mens hele 26 pct. er ikke-uddannede.

Hvis en voksen med udviklingshandicap eller en sindslidelse visiteres til et kommunalt botilbud har vedkommende heller ingen garanti for at være omgivet af socialpædagogisk personale. For her er blot 47 pct. uddannede socialpædagoger, mens 22 pct. er ikke-uddannede.

Det står klart efter, at Socialpædagogerne har afdækket personalesammensætningen på de kommunale og regionale indsatser for børn, unge og voksne med særlige behov. På tværs af fagområder og tilbudstyper er billedet klart: Kun lidt over hver anden ansat er socialpædagog.

Store konsekvenser for borgerne

Socialpædagogernes forbundsformand Benny Andersen læser tallene som et udtryk for, at man på socialområdet ansætter alt for mange, der ikke er klædt fagligt på til opgaven. En omstændighed, der først og fremmest rammer borgerne:

- For det betyder, at der er alt for mange udsatte borgere, der ganske enkelt ikke får den målrettede og faglige støtte, de har brug for.

Hos organisationen Lev, der repræsenterer 50.000 mennesker med udviklingshandicap og deres pårørende, ser landsformand Anni Sørensen også med bekymring på tendensen:

-Det er alarmerende, ulykkeligt og uforståeligt, at det står så grelt til med andelen af uddannede socialpædagoger på botilbuddene. Men tallene kommer ikke bag på mig. Vi hører ofte fra medlemmer, der lever med konsekvenserne af, at beboerne ikke bliver mødt af fagligt kompetent personale.

Konsekvenser der med landsformandens ord kan føre til ’Markant dårligere leve- og udviklingsvilkår’:

-På bosteder med fagligt underskud, hvor man ikke har øje for udvikling eller kompensation, er der større risiko for selvskade, apatisk eller udadreagerende adfærd. Det øger fx risikoen for unødvendige konflikter og magtanvendelser.

Hun understreger dog, at der også findes ikke-uddannede medarbejdere på tilbuddene, som yder en stor og vigtig indsats:

- Men det handler om, hvorvidt der er grundlag for et solidt og udviklingsorienteret fagligt miljø, og her spiller andelen af uddannede pædagoger - samt en stærk faglig ledelse - en vigtig rolle for kvaliteten af indsatsen.

Og manglen på kvalitet kan i værste fald betyde, at borgerne ikke får udviklet deres potentialer og opnår den bedst mulige livskvalitet, mener Anni Sørensen.

Socialpædagogerne: Indfør uddannelseskrav

Ifølge Benny Andersen ligger løsningen på problemet ligefor: Et uddannelseskrav på socialområdet er nødvendigt.

-På socialpædagogiske arbejdspladser skal de ansatte være socialpædagoger. Og her mener vi personale, der har taget uddannelsen til pædagog – og siden 2014 en pædagog med specialiseringen i social- og specialpædagogik.

Ansætter et tilbud andre fagligheder eller medarbejdere på baggrund af deres erfaring, skal det ske ud fra en konkret faglig vurdering.

Og samtidig skal uddannelseskravet være en forudsætning for overhovedet at kunne godkende og drive opholdssteder og døgnstilbud for børn og unge og botilbud til voksne, mener forbundsformanden.

Ekspert: En katastrofal tendens

Ifølge Knud Aarup, tidligere direktør i Socialstyrelsen, er andelen af socialpædagogisk personale afgørende for, at indsatserne rent faktisk virker. Men faglige succeser har svære kår, når hver fjerde ansatte på døgninstitutioner er uden uddannelse, som undersøgelsen viser:

-Staten hælder over 50 mia. kroner ind i det specialiserede socialområde hvert eneste år. Det skulle der gerne komme selvberoende og livsduelige børn og unge ud af. Men hvad nytter det, når vi har en kultur, hvor det er muligt for gud og hver mand at tage sig af dem? Det er en katastrofal tendens, der illustrerer, at vi ikke tager målgruppen alvorligt.

For Knud Aarup understreger, at en barndom som anbragt fortsat har en social slagside, der i mange tilfælde forfølger børnene langt ind i voksenlivet:

-Men sådan behøvede det ikke være, hvis vi tog et opgør med idéen om, at socialpædagogisk arbejde sagtens kan udføres af andre end socialpædagoger. Alternativet er, at vi bliver ved med at hælde penge og livsmuligheder ud ad vinduet.

KL: Tilbud bør være drevet af høj faglighed

Hos Kommunernes Landsforening, erkender formand for KL’s Løn og Personaleudvalg Michael Ziegler, at kommunerne har brug for flere socialpædagoger på det specialiserede socialområde. Men kommunerne skal også kunne trække på medarbejdere med andre faglige baggrunde, der med de rette efter-videreuddannelser også kan være kompetente medarbejdere. Dog er andelen af ufaglærte en særskilt udfordring for området, medgiver han:

-På det socialpædagogiske område er der en markant højere andel af timelønnede ufaglærte end på andre fagområder, og så er der forskel kommunerne imellem. Det er en problemstilling, vi ser på tværs af det kommunale område.

Og grundlæggende skal socialpædagogiske arbejdspladser have en hovedvægt af fagligt kompetent personale, uden han vil komme med et bud på, hvordan vægtningen mellem uddannede og ufaglærte så bør være:

-Grundsynspunktet hos mig er, at tilbuddene skal være drevet af høj faglighed, og det betyder også, at den største del af personalegruppen skal være fagligt kompetente til det.

-Faglighed kan også bygges op ved kompetenceudvikling og efter-videreuddannelse. Men jeg er grundlæggende enig i, at tilbuddene skal være båret af stor faglighed. Det siger sig selv.

Læs mere om hvorfor Socialpædagogerne ønsker et uddannelseskrav på socialområdet.