Mit faglige fokus: 'De unge skal mærke, at jeg er interesseret i dem'

En fælles gåtur langs indersiden af hegnet, et spil kort eller en tur i sportshallen kan være en god hjælp til at opbygge kontakten til de unge på den sikrede institution Kompasset i Nordjylland, fortæller socialpædagog og afdelingsleder Kresten Knudsen:

- Øjenkontakt kan være angstprovokerende for de unge, men når vi finder sammen om et fælles tredje, kan vi snakke uden at skulle se hinanden i øjnene. Jeg kan spørge nysgerrigt ind til deres holdning til fodbold eller film, eller hvad vi nu har en fælles interesse omkring. På den måde bliver de trygge ved at sige deres meninger til mig og mærker, at jeg er interesseret i dem, siger han.

Kompassets primære målgruppe er kriminelle 15-17-årige, der er anbragt i varetægtssurrogat eller som led i en ungdomssanktion. Den sekundære målgruppe er børn og unge på 12-17 år, som kommunerne anbringer af sociale årsager. Enten fordi den unge er til fare for sig selv eller andre eller med henblik på udredning og eventuel behandling.

Ser bagom adfærden

Når de unge kommer på Kompasset, er de i en akut krisesituation, og derudover har de forskellige problematikker med i bagagen, hvilket betyder, at de ikke altid har den mest hensigtsmæssige adfærd. Derfor er mentalisering et vigtigt redskab for Kresten Knudsen, for det er afgørende, at han kan se bag den unges adfærd og forstår, at adfærden er betinget af nogle følelser indeni den unge.

- Hvis en dreng pludselig begynder at sparke til møblerne, reagerer jeg ikke ved at fordømme adfærden, men jeg er i stedet nysgerrig efter, hvad der sker indeni ham, siger Kresten Knudsen og fortsætter:

- I sådan en situation vil jeg fx forsøge at få ham til at tage en smøgpause og bagefter få ham med på et spil kort. Derved bliver der stille og roligt opbygget en tillid mellem os, og han vil ofte falde til ro og fortælle, hvad der egentlig er på spil.

MERE VIDEN om mentalisering: Gå på opdagelse i vores faglige tema

Ud over at undersøge, hvad der sker indeni den unge, reflekterer han også over sin egen rolle i samspillet med den unge og er bevidst om, hvilke signaler han selv sender.

- Det særlige ved Kompasset er jo, at vi er låst inde. Den unge kan ikke bare skride, når det bliver svært, og jeg bliver også, selvom den unge er frustreret eller skader sig selv. Det er min opgave lige så stille at få ham viklet ud af frustrationerne. I de situationer er jeg meget bevidst om min stemmeføring og mit kropssprog. Jeg taler roligt, jeg står ikke for tæt på den unge, og jeg har armene i en neutral position, siger Kresten Knudsen.

Et skub i den rigtige retning

Selvom de unge ofte kun er tre-seks måneder på Kompasset, så lykkes det i langt hovedparten af tilfældene at få en god kontakt til dem. Det skyldes blandt andet, at de unge møder nogle voksne, som vil dem, som ikke er berøringsangste og som bliver sammen med dem, når de har det svært.

- Når de unge oplever, at vi ikke dømmer dem, men at vi bare gerne vil hjælpe dem igennem en svær tid, så får de som regel en tillid til os, som de måske ikke har haft til andre voksne før. På den måde kan vi forhåbentlig give dem et lille skub i den rigtige retning eller hjælpe dem til opnå en form for erkendelse, som de ikke har haft før, siger Kresten Knudsen.