Bruger du belønning som et socialpædagogisk redskab?

JA

Camilla Brøns Eriksen er misbrugsbehandler på Rusmiddelcenter Silkeborg

Jeg har gode erfaringer med at give en konkret belønning til de unge, der møder op i misbrugsbehandling. Hver anden gang de kommer til samtale, får de et gavekort på 200 kr., og det er med til at skabe motivation. Mange kan se en langsigtet belønning ved at gå i misbrugsbehandling, som hvis de fx gerne vil have kørekort og kun kan få det efter seks måneder uden hash. Men nogle gange er det svært at motivere sig selv, når målet ligger langt ude i fremtiden. Så kan det være nemmere, når der også er en mere kortsigtet belønning. I mine øjne har det ikke noget med straf at gøre. For når de ikke får gavekortet, ser vi dem jo heller ikke. I misbrugsbehandling arbejder vi i det hele taget meget med belønningssystemet, for når du tager stoffer, udløser hjernen en kunstig belønning, og det gælder om at finde en naturlig belønning at sætte i stedet. Derfor taler vi meget med de unge om, hvordan de kan sætte en gulerod op for sig selv, så de når de mål, de har for deres eget liv.

NEJ

Marianne Salsø er socialpædagog i Landsbyen Sølund

Jeg kunne aldrig finde på at sætte en betingelse op, så en beboer kun får rosiner, kaffe eller chokolade, hvis han eller hun gør noget bestemt. For så virker det som en straf, hvis de ikke gør det og derfor ikke får belønningen. Og det kan i sidste ende føre til frustration og magtanvendelser, samtidig med at det sender et forkert signal om, at mennesker kun er noget værd, hvis de handler på en bestemt måde. I stedet arbejder jeg ud fra et menneskesyn om, at alle mennesker er noget værd i sig selv. Til gengæld kan jeg godt bruge afledning, så jeg fx taler om noget positivt, vi skal gøre, efter noget, der er svært. Hvis en beboer fx ikke kan lide at bade, siger jeg: ’Når vi er færdige her, skal vi have os en rigtig dejlig kop kaffe.’ Og det kan tit hjælpe, så det er nemmere at udholde badesituationen. Men vi får kaffen, uanset om det så lykkes at bade eller ej. Det bunder i en tro på, at alle mennesker gør det bedste, de kan, og at det derfor ikke giver mening at straffe.