A-kassen hjalp Julie i job

Da Julie vågnede om morgenen, var hendes første tanke:
’Så! Nu har jeg været arbejdsløs i syv dage!’

Med egne ord dunkede Julie sig selv ’utrolig meget i hovedet,’ da hun 26 år gammel havde meldt sig ledig efter at have mistet sit første job på et opholdssted. Og humøret blev bestemt ikke bedre ved tanken om, at hun nu skulle til sit første møde som dagpengemodtager – et såkaldt CV-møde.

– Jeg havde hørt så mange skrækhistorier om, at man som arbejdsløs bare er et nummer i rækken. At man skal til samtale for at blive kontrolleret og for, at de kan sætte et flueben og sige: Vi har gennemført samtalen. Men det blev helt, helt anderledes end forventet. Da jeg blev ringet op, var jeg forvirret og anede ikke, hvad jeg skulle jobmæssigt. Da jeg lagde røret, begyndte jeg med det samme at skrive min første ansøgning.

Forsøgsordning

Socialpædagogernes A-kasse har sammen med en række andre a-kasser i en forsøgsperiode overtaget ansvaret for de ledige fra jobcentrene, så Julie skulle slet ikke til møde på kommunens jobcenter. Kun hos Socialpædagogernes A-kasse, som er specialister i det socialpædagogiske fagområde.

– For mig gjorde det hele forskellen, at jobkonsulenten forstod, hvad det vil sige at være socialpædagog – fordi hun kender faget, siger Julie.

Før CV-mødet, der på grund af corona-situationen foregik pr. telefon, tænkte Julie, at hun var alt for ung og uerfaren, fordi hun kun havde haft det ene job på opholdsstedet.

– Men Janne, som min jobkonsulent hedder, fandt frem til en hel masse gode sider ved mig, som jeg slet ikke selv havde kunnet se. Hun spurgte dybt ind til mit cv, og det jeg havde lavet og påpegede mine styrker i relationsarbejdet og min store erfaring indenfor mentalisering.

Og det er slet ikke usædvanligt, at mange jobsøgende socialpædagoger, som Julie, fokuserer på det, de ikke kan og sætter deres faktiske kompetencer lidt i parentes, fortæller jobkonsulent Janne Kramming Rubin.

– Her er det så min opgave at få dem til at stille skarpt på det, de faktisk kan og folde de kompetencer ud så konkret som muligt. Julie havde nogle virkelig stærke kompetencer fra sin tidligere ansættelse og sine praktikker, som uden tvivl ville gavne hende i jobsøgningen. Hun skulle bare sætte nogle flere ord på dem i sit CV.

Eksempler i ansøgningen

Janne Kramming Rubin gav også Julie konkrete fif til ansøgningen. Fx sagde hun, at det ikke var nok, hvis Julie skrev, at hun havde en anerkendende tilgang til de unge. Hun skulle også forklare, hvordan hun anerkendte dem.

– Og så skrev jeg, at jeg både anerkender barnets udfordring og barnets muligheder, og fortalte, hvordan jeg på opholdsstedet havde arbejdet med en dreng, der ikke kunne sidde stille og havde svært ved indlæring i skolen. Under hjemmeundervisningen fandt jeg på, at han skulle skille en gammel computer ad, så han kunne bruge fingrene og finmotorikken, og så endte det med, at han sad og stavede med taster fra tastaturet. På den måde fik jeg vendt hans uro i kroppen til noget positivt, fortæller Julie, der løbende fik feedback på sine ansøgninger.

Nervøs inden samtalen

Sparringen gav pote, og Julie blev kaldt til samtale om en stilling, hvor hun både skulle arbejde med børn og familier.
– Dagen inden samtalen var jeg virkelig nervøs, for jeg havde kun prøvet at være til jobsamtale én gang før, og pludselig syntes jeg, at jeg var helt underkvalificeret til jobbet. Men så ringede jeg til Janne, og selv om hun var booket helt op, tog hun en samtale med mig i sin frokostpause. Og ved at snakke med hende, blev min usikkerhed manet helt til jorden. Jobbet var klart mig, siger Julie.

Igen gav Janne Kramming Rubin Julie nogle konkrete fif til jobsamtalen. Bl.a. at hun skulle læse sit cv med alle sine kompetencer op for sig selv inden, så det blev mere naturligt for hende at tale om dem.
– Til selve samtalen var jeg slet ikke nervøs. Vi talte rigtig godt, som var det noget, vi gjorde hver onsdag. Og samme dag ringede de og fortalte, at jeg havde fået jobbet.

Julie havde i forvejen booket en tid hos Janne Kramming Rubin, og den blev brugt på at fejre succesen – og få gode råd til den første tid i et nyt job.
– For mig var Janne en klippe. Jeg kunne mærke, at hun havde hjertet med og var oprigtig interesseret i at hjælpe mig. Og så var det guld værd, at hun virkelig kendte det socialpædagogiske jobområde.

Ifølge Janne Kramming Rubin viser Julies historie, at man netop også er værdig til at gå efter det man gerne vil, selvom man endnu ikke har en lang socialpædagogisk karriere bag sig.

- Det gælder for Julie og for mange andre, at de efter lidt vejledning og sparring får øjnene op for, at de kan mere rent fagligt, end de umiddelbart troede. Derfor er det fantastisk, hver gang jeg er vidne til et medlem, der kommer i arbejde.

Socialpædagogen Julie ønsker at være anonym. Hendes fulde navn er redaktionen bekendt.