En frontkæmper for de svageste

Dermed mistede vi en utrættelig fortaler og frontkæmper for nogle af de svageste i vores samfund – et talerør for de tavse – og en god samarbejdspartner.

Ikke mindst som formand for ULF (Udviklingshæmmedes Landsforening) i Vejle gennem en lang årrække fra 1999 markerede Leif Madsen sig i forhold til sine mærkesager.

Udviklingshæmning og et dårligt syn var fra barnsben en hindring, men ikke en stopklods for Leif Madsen. Han tilbragte flere år på forskellige institutioner, men fik takket være et positivt sind og en ukuelig fightervilje det bedste ud af det. Som voksen havde han både almindeligt arbejde og job hos Ellehøj (Center for Beskyttet Beskæftigelse) i Vejle.

Leif Madsens store hjerte og glødende engagement blev bemærket og beundret af alle. Op til kommunal- og amtsrådsvalg (senere valg til regionsrådet) arrangerede han valgmøder, hvor han fik lokalpolitikerne til at forholde sig til udfordringerne på handicapområdet og også sørgede for, at synspunkter og løfter blev refereret i de lokale medier.

Leif Madsen forsømte heller ingen lejlighed til at kontakte avisen, hvis politikerne efter hans mening havde trådt ved siden af, ligesom han gerne tog direkte kontakt til både høj og lav i det politiske system, når noget lå ham på sinde – det være sig lokalpolitikere af enhver observans, borgmestre eller amtsborgmestre. Han var fast gæst på næsten alle byrådsmøder i Vejle, ligesom han ofte troppede op på borgmesterkontoret for at få en snak om tingene.

Vejles borgmester Jens Ejner Christensen (V) fortæller til Vejle Amts Folkeblad, at Leif Madsen, der åbent bekendte sig til 'den anden fløj', ofte sluttede deres diskussioner med et 'nå, men det er godt, at vi kan tale sammen og tale ordentligt til hinanden – det er det vigtigste.”'

Ordentlighed er præcis det ord, som alle forbinder med Leif Madsen. I en tid, hvor tonen på sociale medier ofte er både uforsonlig og uforskammet, når klinger krydses, kunne mange lære af Leif Madsens tilgang til uenigheder. I god demokratisk ånd gik han altid efter bolden og aldrig efter manden. Uenighed var for ham aldrig det samme som uvenskab.

Da vi i 2003 dannede Socialpolitisk Gruppe, fra 2008 kaldet Socialpolitisk Gruppe Region Syddanmark, blev Leif Madsen en nær og engageret samarbejdspartner. I dette forum gjorde handicaporganisationer og fagforeninger fælles front mod de besparelser, som i amtet og siden i den nye region er gennemført på det sociale område. Og her som i andre sammenhænge spillede Leif Madsen en særdeles aktiv rolle.

Et helt konkret aftryk satte Leif Madsen, da han i 2013 i samarbejde med bl.a. Vejle Kommune stod i spidsen for et projekt med besøgsvenner til multihandicappede borgere på Skansebakken i Børkop. Det handlede om at inddrage velfungerende borgere med udviklingshæmning som besøgsvenner for mennesker, der var endnu dårligere stillet, og som ofte – blandt andet på grund af manglende sprog – havde svært ved at etablere sociale kontakter. Leif Madsen forfægtede idéen om, at mennesker, der selv levede med en udviklingshæmning, ville være de bedste til at varetage denne opgave.

Med Leif Madsens død har vi mistet en ildsjæl, en samarbejdspartner og ven.

Æret være hans minde.