Det handler om at møde og forstå den unge

Jeg hedder Ole Bramsen, er 52 år og ansat på ungdomspsykiatrisk sengeafsnit i Skejby. Her er de unge ofte kun indlagt i få dage, så jeg skal på kort tid kunne skabe tillid og kontakt. Det kan fx være, når politiet er kommet ind med en ung, der stadig er helt oppe at køre. Jeg korrigerer ikke den unge, sådan som politiet fx kan finde på at gøre ved at sige: ’Nu skal du altså opføre dig ordentligt!’ I stedet viser jeg basal omsorg og prøver at møde og forstå den unge ved fx at sige: ’Og så blev du lagt i håndjern. Jeg synes, det så ud til at være voldsomt for dig.’ Hvis jeg selv laver en lille fejl, har jeg erfaring for, at det hjælper relationen på vej – men jeg skal være i stand til at tackle fejlen, så den unge ikke bliver utryg. Fx var jeg engang ved at tabe computeren. Det åbnede for kontakt, så jeg kunne joke lidt: ’Nu må jeg passe på, jeg ikke også vælter glasset.’ Jeg ved ikke, hvorfor det virker. Måske er det, fordi jeg viser mig som et menneske, der kan fejle – ligesom de unge. Måske er det, fordi vi hurtigt får et fælles tredje.