Ro giver ro

– Jeg brugte det så sent som i går, da jeg afleverede et anklageskrift til en af de unge. Da han læste det, røg han med det samme i affekt og råbte noget i stil med: ’Hvad fuck er det her? Knivloven! Hvorfor fuck står der, at jeg har overtrådt knivloven? Jeg skal fucking tale med min forsvarer, og det skal være fucking NU. Nu! Ellers smadrer jeg det hele!’, fortæller Allan Vestergaard Nielsen, der er afdelingsleder på den sikrede institution Sølager i Hundested.

Klokken var lidt i tre, og de unge på Sølager skal være på deres værelser mellem 15 og 16 i stilletid, men ham her var nu på vej væk i den stik modsatte retning af værelset. Højtråbende og med urolige bevægelser.

– For seks-otte år siden ville jeg måske have stillet mig op foran ham og sagt: ’Du skal ikke denne her vej. Du skal ind på dit værelse! Og du kan først tale med din forsvarer, når du er faldet ned!’ Nu var jeg i stedet selv fuldstændig rolig, mens jeg med dæmpet stemmeføring sagde: ’Jeg kan godt forstå, at du gerne vil tale med din forsvarer. Jeg finder lige ud af hvem, der kan hjælpe dig med at ringe, og imens venter du inde på dit værelse i to minutter.’ Og så gik han stille og roligt ind på værelset uden, at der overhovedet opstod nogen konflikt.

Konfliktnedtrapning

Sølager er både for unge, der er anbragt til pædagogisk observation og et alternativ til varetægtsfængsling og fængsel for unge under 18 år, der fx kan være dømt for vold, grov vold, røverier eller sågar mord.

I snart 8 år har institutionen målrettet arbejdet med en konfliktnedtrappende og ikke-konfronterende tilgang.

– Vi kan virkelig mærke frugten af arbejdet, for der har været et stort fald i antallet af fysiske magtanvendelser – altså de magtanvendelser, hvor man fx fastholder eller fører den unge med fysisk magt. Vi har dog stadig mange af den type magtanvendelser, hvor vi fx undersøger et rum for at se, om den unge skjuler hash, siger Allan Vestergaard Nielsen.

Allan Vestergaard Nielsen underviser i den konfliktnedtrappende metode sammen med socialpædagog og arbejdsmiljøleder Denis Vrzogik. Alle nyansatte får tre dages kursus, og efterfølgende sker der en løbende opdatering på personalemøder og personaledage.

– Nu er det blevet en helt integreret del af den måde, vi arbejder på Sølager. Jeg tænker faktisk ikke selv over hvornår, jeg bruger metoden. Den ligger på rygraden, siger Denis Vrzogik.

Ikke i fængsel

For syv år siden begyndte Sølager at arbejde med Studio III-metoden, der stammer fra England. Metoden indeholder dels en teoretisk dimension, der handler om at mindske konfrontationer og lægge strategier, der får den unge til at samarbejde, dels en praktisk, fysisk del, der indebærer en form for selvforsvar.

Her lærer man at bevæge sig rundt på den mest sikre måde, så man holder fysisk afstand til de unge og ikke kommer til at trænge sig selv op i en krog. Og man lærer fysiske greb, der kan bruges til at komme væk, hvis en ung fx tager fat i medarbejderen eller ligefrem tager kvælertag – uden at grebene påfører den unge smerte. Der er også en teknik til fastholdelse, hvor det ikke gør ondt på den unge, men hvor den unge ’kører sig selv træt’.

– Men selv om vi stadig underviser i den praktiske del, fylder den klart mindst. Det vigtigste er teorien og hele vores mindset, der over for de unge kan sammenfattes sådan her: ’Du er fængslet, men du er ikke i fængsel. Vi er her for at hjælpe dig’, siger Denis Vrzogic.

Allan Vestergaard Nielsen indskyder dog, at den fysiske træning også kan have indflydelse på personalets mindset: Måske er det også nemmere at være rolig og konfliktnedtrappende, når man ved, at man har evnen til at komme væk, hvis den unge angriber.

Bevar roen

Ud over Studio III-metoden er Sølager for nylig også begyndt at arbejde med Durawall-Metoden, der skal implementeres i hele Den Sociale Virksomhed Region Hovedstaden, som Sølager er en del af. Men ifølge Allan Vestergaard Nielsen ligner de to metoder hinanden meget:

– Det allervigtigste er at kunne rumme andres følelser i situationer, hvor der er optræk til konflikt, sådan at man ikke bliver affektsmittet, men bevarer roen. Det handler bl.a. om kropssprog, måden man taler, og hvordan man populært sagt taler modparten ned.

I undervisningen lærer personalet bl.a., hvordan man enten kan forstærke eller formindske hinandens følelser. Fx laver de en øvelse, hvor to grupper bliver instrueret hver for sig. Den ene gruppe får at vide, at de skal opføre sig som om, de lige har vundet en million og er helt ovenud lykkelige. Den anden gruppe får at vide, at ligegyldig hvad, den første gruppe gør, skal de bare ignorere dem. Og når de bagefter taler om øvelsen, kommer de næsten altid til samme erkendelse:

Det er på den ene side utrolig svært at ignorere nogle, der er helt oppe at køre – man lader sig let smitte af begejstringen. Og det er på den anden side også svært at bevare begejstringen, når man bliver ignoreret. Stemningslejet begynder hurtigt at falde.

– Det er den samme mekanisme, der gør sig gældende, når de unge bliver aggressive – og for den sags skyld også, hvis de bliver eksalterede af glæde. Vi skal som personale holde stemningslejet på det jævne og være rolige, siger Allan Vestergaard Nielsen og Denis Vrzogik supplerer:

– Det gælder om at udstråle, at man har total kontrol, uanset hvor meget man koger inden i.

Tilpas kravene
Derudover handler begge metoder om at tilpasse kravene til den unge, så man ikke stiller krav på en måde, der får den unge til at blive udadreagerende.

– For nogle var det meget provokerende i starten. De opfattede det som om, vi ikke længere skulle stille krav til de unge, men vi skal stille krav. Vi skal bare stille kravene på en måde, der får de unge til at gå med og gøre, som vi ønsker, forklarer Allan Vestergaard Nielsen.

Det kan fx ske ved at dele kravene op i delmål, så man ikke med det samme stiller et stort krav, som den unge ikke kan indfri og i stedet reagerer negativt på – men i stedet i begyndelsen stiller et mindre krav, som den unge kan klare. Helt lavpraktisk kan det være, at man starter med at sige, at den unge selv skal samle sit tøj op og lægge det i vasketøjskurven i stedet for med det samme at kræve, at den unge skal vaske og tørre sit tøj, holde orden på hele værelset og gøre grundigt rent. Eller som i eksemplet med forsvareren og knivloven, hvor kravet blev skåret ned til at den unge skulle gå ind på værelset og vente i to minutter.

Vigtigt med imødekommenhed
På en sikret institution er der dog mange krav, som personalet ikke kan gå på kompromis med, fordi det fx er politiet, der på grund af opklaringsarbejdet sætter krav om, at en ung ikke må tale med nogen uden for institutionen. Og så gælder det om at være imødekommende over for den unge – samtidig med at reglen overholdes.

– Hvis en ung fx er meget ked af det og gerne vil tale med sin kæreste, men ikke må, kan vi fx foreslå, at vi ringer til kæresten og fortæller, at han savner hende meget. Og så længe det er vores egne krav og regler, skal vi nogle gange kunne afvige i stedet for at være meget konfrontative. Men det er en balancegang, og hver gang vi afviger fra en regel, skriver vi det i dagbogen sammen med begrundelsen – og vi diskuterer løbende, hvordan vi skal stille krav til den enkelte unge, siger Denis Vrzogik.

I det hele taget er samarbejdet mellem kollegaerne ekstremt vigtigt. Både så man sammen kan evaluere og ideudvikle på strategier, der skal få de unge til at samarbejde, og så man kan dække af for hinanden.

– En vigtig del af metoden er at blive trænet i at kigge indad og mærke, hvornår man selv kan have svært ved at bevare roen – og så kan man lave et kollegaskifte, så en anden tager over, fortæller Denis Vrzogik.

Skærpet opmærksomhed
Som led i den interne uddannelse er der derfor også øvelser, der skærper opmærksomheden på det, der tricker en selv. Fx skal man på en skala fra 1-5 angive, hvor provokerende det henholdsvis er at blive spyttet på, kaldt bøsserøv, blive slået ud efter og andre eksempler på uadreagerende adfærd. Nogle gange vist ved rollespil.

– Og hvis vi fx ved, at en ung kan reagere ved at spytte, når han bliver vækket om morgenen, er det jo ikke den kollega, der har det særlig svært med spyt, der skal vække ham, siger Denis Vrzogik.
Tilgangen skal dog heller ikke forstås, som om man så bare accepterer, at de unge spytter på socialpædagogerne.

– Vi siger fra, men vi gør det på en rolig måde – og på det rigtige tidspunkt. Når man er i affekt, er man ikke modtagelig for læring, men det kan man være, når man taler om det på et senere tidspunkt, siger Denis Vrzogik.

Han og Allan Vestergaard Nielsen vurderer, at tilgangen ikke alene giver færre magtanvendelser – den giver også bedre trivsel for såvel unge som ansatte. Men som Denis Vrzogik siger:

– Og det betyder altså ikke, at vi ikke har udfordringer. Vi har hele tiden udfordringer, og dem prøver vi så at finde løsninger på.

MERE OM KONFLIKTNEDTRAPNING: Læs, hvad socialpædagoger på Sølager helt konkret gjorde, da en ung var meget udadreagerende og begyndte at smadre ting i artiklen ’Afledning – afværgning’