Familieplejere kan få hjælp mod stress

Følelsen af ikke at magte opgaven med plejebarnet. Vanskeligt forældresamarbejde. Rådgiverskifte. Økonomiske problemer ved udsigten til at blive presset ned i vederlag.

Der er mange ting, der kan stresse, ved arbejdet som familieplejer.

Hvis du selv oplever problemer med stress, kan du få råd og vejledning hos Socialpædagogerne. I de lokale kredse sidder en række faglige konsulenter, som alle har gennemgået et stressvejledningsforløb.
En af dem er Jacob Bøegh, som er faglig sekretær fra Socialpædagogerne Sydjylland:

– Vi vil rigtig gerne fange medlemmerne, inden de for alvor rammes af stress. Så går man med følelsen af, at det er svært at overskue hverdage og arbejdslivet, så tag fat i os. Vi lytter, vi har gode råd og værktøjer – og vi kender noget til den hverdag, man står i som fx familieplejer, siger han.

Mindsker skyldfølelsen

Netop kendskabet til arbejdssituationen for familieplejere såvel som andre medlemmer af Socialpædagogerne, er en stor fordel, påpeger Jacob Bøegh.

– Vi oplever, at det, der stresser medlemmerne, ofte er de mange små gentagne belastninger, som påvirker over tid. Men det stresser også, når man føler, at man bliver nødt til at gå på kompromis med sin faglighed igen og igen. Her er vores vigtigste opgave at prøve at tage skylden og stressfølelsen væk fra den enkelte, siger han.

I Socialpædagogerne Østjylland vurderer faglig konsulent og stressvejleder Helle Harmsen også, at mange medlemmer kan få stor glæde af en fortrolig snak med en, som både har kendskab til deres arbejdsliv – og ved noget om forebyggelse af stress.

– Familieplejere og andre medlemmer af Socialpædagogerne har nogle gange så store hjerter, at de helt glemmer at passe på sig selv. De præsterer, lige indtil de vælter. Og her er det min oplevelse, at det kan være en kæmpe lettelse for en, som oplever stress, at de gennem et møde med mig møder en udefrakommende, der siger, hvad de skal gøre – og hjælper dem til at overskue tingene.

Følger op på handlemuligheder

På stressvejledningsforløbet har de faglige konsulenter bl.a. lært forskellige spørgeteknikker, der hjælper medlemmet til at finde ind til, hvad der er allervigtigst for ham eller hende – og til at se forskellige handlemuligheder.

– Nogle gange handler det om at erkende, at der er noget, man kan gøre noget ved – og andet, man ikke selv kan ændre på. Og hvad er det så, man selv kan forandre? Ofte slutter samtalen med, at medlemmet beslutter sig for at gøre en konkret handling for at komme videre, og hvis medlemmet ønsker det, kan vi så aftale, at jeg ringer igen på et bestemt tidspunkt og følger op på, om han eller hun har gjort det. Små ting kan tit gøre en stor forskel, men det kan man ikke altid se, når det hele sander til, siger Helle Harmsen.