Efter ulykke: Førtidspension var desværre den eneste vej for mig

Anette Jakobsen elskede sit fag og sit job i socialpsykiatrien, der gav hende mulighed for at bruge sin faglighed hver dag. Hun havde bl.a. været leder på et aktivitetstilbud og efteruddannet sig i pædagogisk psykologi – og selv efter, at hun havde vinket farvel til sin lederstilling efter at have pådraget sig piskesmæld ved to trafikulykker i 2010 og 2014, var Anette Jacobsen sikker på, at hun skulle arbejde som socialpædagog flere år endnu.

Men en dag i januar 2017 ændrede hendes fremtidsudsigter sig. Et forkert skridt ned ad en trappe i hendes bolig førte til, at hun i næste øjeblik lå på kældergulvet med en sprunget styresene i højre skulder, endnu et piskesmæld, et beskadiget haleben - og en hjernerystelse.

Prøvede at holde fast

Men de omfattende skader stoppede ikke Anette Jakobsen:

– Kort efter var jeg tilbage på arbejde, men det holdt ikke længe. Jeg havde så stærke smerter, at jeg i april måtte sygemelde mig og undergå en operation.

Smerterne var voldsomme og begyndte at påvirke hendes koncentration, hukommelse og ordforråd. Samtidig oplevede Anette Jakobsen et helt nyt pres. For fem uger efter sin operation på Odense Sygehus, blev hun kontaktet af jobcentret, der ville have hende til samtale.

Anette Jakobsen forsøgte at komme tilbage på arbejde på nedsat tid, men i september 2017 måtte hun sygemelde sig igen.

– Det ville være et stort tab for mig at miste min arbejdsidentitet. Derfor prøvede jeg så godt, jeg kunne at holde fast i min hverdag. Men til sidst måtte jeg give slip og passe på mig selv.

Forståelse og omsorg

Under sin sygemelding kontaktede hun Socialpædagogerne Sydjylland, og det blev starten på forløb, hvor kredsen stod ved Anette Jakobsens side på hendes vej gennem beskæftigelsessystemet.

– Fra første henvendelse bliver jeg mødt med forståelse og omsorg. Pga. mine kognitive udfordringer havde jeg svært ved at holde styr på regler, deadlines og informationerne fra de mange møder. Men dem tog kredsen sig heldigvis af.

Og støtte fik hun brug for. Få måneder efter sin sygemelding blev Anette Jakobsen afskediget fra sit arbejde, da der ikke var udsigt til, at hun kunne vende tilbage på normale vilkår. Kort efter fratog kommunen hende sygedagpengene for at sende hende i et jobafklaringsforløb. Selvom kredsen klagede over afgørelsen, gav Ankestyrelsen Esbjerg Kommune medhold.

Et enormt pres

Afgørelsen fik også store økonomiske konsekvenser for Anette Jakobsen, der røg fra en månedlig indtægt på 32.000 kr. til 10.800 kr. på ressourceydelse.

– Jeg befandt mig pludselig i et enormt krydspres. Udover bekymringer om mit fysiske helbred og sorgen over mit mistede arbejde skulle jeg også til at forholde mig til, om jeg som eneforsørger kunne blive boende i min bolig.

Anette Jakobsen ville dog gerne prøve sine ressourcer af for at afklare, om der fortsat var en plads til hende på arbejdsmarkedet. Hun begyndte derfor i en praktik i en pædagogisk stilling med seks timers ugentligt arbejde i Esbjerg Sundhedscenter, hvor Socialpædagogerne Sydjylland deltog i opfølgningssamtalerne undervejs.

– Seks timer lyder ikke af meget. Men det var meget for mig – også for meget. Selvom jeg efterfølgende gik ned på fire timers arbejde om ugen, måtte jeg indse, at jeg ikke kunne være i det. Det var megahårdt at erkende, at min arbejdsressourcer slet ikke var som for få år siden, fortæller Anette Jakobsen.

I takt med, at hun oplevede en voldsom forværring af smerterne, isolerede hun sig socialt og mistede lysten til at lave sund mad og dyrke motion. Og for første gang begyndte hun at tænke førtidspension som en mulig løsning.

I et afklaringslimbo

På trods af, at det stod klart for både sagsbehandleren og Anette Jakobsen, at selv få timers ugentligt arbejde med skånehensyn ikke var vejen frem, mente rehabiliteringsteamet noget andet, da praktikperioden var gennemført.

Frem for at snakke førtidspension skulle Anette Jakobsen i stedet i et ressourceforløb. En indsats, der ifølge Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering gives til ’personer, der er i risiko for at få tilkendt førtidspension’ for at ’hjælpe personen på vej mod job eller uddannelse’.

Afgørelsen ramte Anette Jakobsen som en knytnæve, for det ville betyde yderligere to år i beskæftigelsessystemet med usikre fremtidsudsigter:

– Det var så meningsløs en beslutning, der fuldkommen underkendte de lægefaglige papirer og rådgivernes faglige vurderinger. Selvom jeg har mødt flere empatiske rådgivere i kommunen, følte jeg, at jeg stod overfor et system, der ville trække tiden ud. Jeg havde det som om, at jeg blev bedt om at løbe en maraton uden at have trænet op.

Faglig og menneskelig støtte

Da Anette Jakobsen samtidig fik konstateret kræft i skjoldbruskkirtlen og måtte gennemgå to operationer og strålebehandling, gav hun den faglige konsulent i Socialpædagogerne Sydjylland tilladelse til at arbejde videre, mens hun selv gik i behandling.

– Hun (konsulenten red.) var en fantastisk støtte både fagligt og menneskeligt. Hun var god til at have fokus på næste skridt overfor de relevante myndigheder, så min sag ikke stod stille i systemet, siger hun.

Da Anette Jakobsen i forsommeren 2021 efter et veloverstået kræftforløb mødte op til et afgørende møde med kommunens rehabiliteringsteam, fik hun endelig beskeden om, at hun nu skulle indstilles til førtidspension. 

Vigtig læring

I dag kan Anette Jakobsen stadig blive ramt af sorg ved tanken om, at hun ikke længere kan arbejde som socialpædagog. Men helbredelsen fra kræftdiagnosen og den ro, som vejen ud af beskæftigelsessystemet medfører, fylder hende også med positive følelser:

– Jeg er utrolig taknemmelig for mit liv og anser i dag mit arbejde som det at vedligeholde mine funktioner og bevare selvstændigheden. Og der er jo masser af andre hjørner af livet, man kan finde glæde og værdier i – udover arbejdet, siger hun og tilføjer, at hun i forløbet har lært to vigtige ting:

– Jeg er hammer psykisk stærk. Men jeg har også Socialpædagogerne at takke for, at jeg ikke væltede undervejs.