Udviklingshandicappede råder ligesindede

Hvad sagde Mette Frederiksen på pressemødet? Hvornår må man tage ud at rejse igen? Eller bare: Jeg føler mig ensom, kan vi tale sammen?

Det er nogle af de spørgsmål Jette Tastesen, der er næstformand hos Udviklingshæmmedes Landsforbund (ULF), får, når hun besvarer telefoner på ULF-linjen. En telefonlinje, hvor mennesker med et udviklingshandicap taler med ligesindede. Jette Tastesen har selv et udviklingshandicap, og ud over at være næstformand, er hun også blandt de frivillige hos ULF, der passer telefonen.

Hun fortæller, at ideen til ULF-linjen opstod under Corona:

- Vi fandt ud af, at mange udviklingshandicappede havde problemer med at forstå, hvad Mette Frederiksen sagde på pressemøderne. Vi synes, der var behov for et sted, hvor man som udviklingshandicappet kan henvende sig og få forklaret tingene på en anden måde, siger Jette Tastesen.

Glade brugere
Charlotte Olesen, der er konsulent hos ULF, er enig med Jette Tastesen:

- Det er de udviklingshandicappede selv, der har fået ideen. Og det er fordi, de ved, hvilke behov, de selv har. Nu har det vist sig, at ULF-linjen er bæredygtig, selvom corona ikke er det mest presserende længere, siger hun og fortæller, at telefonen ringer hver dag og har brugere, der er glade for tilbuddet. Det sidste kan Jette Tastesen nikke genkendende til:

- Linjen betyder rigtig meget for dem, og jeg føler, at jeg er med til at hjælpe dem derhjemme. Vi, der har et udviklingshandicap, oplever, at det er rart at tale med en anden person med et udviklingshandicap, fordi vi kan spejle os i hinanden. Det er ikke helt det samme, når man taler med en pædagog for eksempel, siger hun.

Ikke et alternativ til pædagogfagligheden
Charlotte Olesen kalder tiltaget med ULF-linjen for banebrydende og mener ligesom Jette Tastesen, at muligheden for at få forklaret tingene af en ligesindet er vigtig:

- Vi andre såkaldt normale mennesker har en anden tilbageholdenhed – både når vi taler til hinanden og til mennesker med et udviklingshandicap. Den frimodighed, mange af dem har, skinner også igennem i deres samtaler, og den kan jeg godt blive lidt misundelig på, siger hun.

Og dermed mener hun også, at socialpædagoger kan have glæde af at kende til linjen:

- Man kan fortælle borgerne, at muligheden findes. Det er ikke fordi, det er et alternativ til at bruge sin egen faglighed, men det er et ekstra tilbud, som kan noget andet, hvis de går og tumler med noget.

Lige så kendt som Børnetelefonen
Indimellem kan der komme spørgsmål, som de, der passer linjen, ikke kan svare på. Men så har man en backup, man kan ringe til og få hjælp, forklarer Jette Tastesen. 

Oftest handler det dog lige så meget om beroligelse, hvis spørgsmålene for eksempel kredser om corona. Alligevel skal de frivillige tage en miniuddannelse hos ULF i , hvordan man arbejder på linjen, før de får mulighed for at komme i gang med at tage telefoner, idet der kan være situationer, de skal have hjælp til. Men Jette Tastesen har foreløbig kun gode oplevelser: 

- Man skal være lyttende og forstående og tale ordentligt. Og hvis der ikke bliver stillet et konkret spørgsmål, kan man for eksempel spørge, om den der ringer, har haft en god dag, forklarer hun. 

Hvis de mange gode samtaler skal fortsætte, kræver det dog, at ULF fortsat får politisk støtte til at drive linjen, understreger Charlotte Olesen. For selvom der er politisk bevågenhed lige nu, og social- og ældreminister Astrid Kragh netop har lagt vejen forbi for at se, hvordan arbejdet fungerer, er håbet, at ULF-linjen bliver en fast del af finansloven.

- ULF-linjen skal være noget, alle kender til på samme måde som for eksempel børnetelefonen. Det her er et helt unikt tilbud, og vi håber, at der er endnu flere udviklingshandicappede, der ringer ind. Derudover synes vi også, det sender et signal om, at mennesker med et udviklingshandicap kan meget mere, end både de selv og mange andre tror, siger Charlotte Olsesen.