Faglighed
Leder: Sådan blev vi skarpe på vores praksis
Flemming Klein har som leder stået i spidsen for en udviklingsproces på Dildhaven i Herlev, hvor målet var at få styr på målgruppen, kerneopgaven og det pædagogiske grundlag. Nu er erfaringerne samlet i en bog om Low Arousal i teori og praksis
16. november 2021
Forfatter: Tina Løvbom Petersen
Tre påbud og en trussel fra Socialtilsynet om at lukke stedet lå og ventede på Flemming Kleins skrivebord, da han i november 2019 tiltrådte som ny leder af områdeinstitutionen Dildhaven i Herlev.
Her arbejder man med sårbare og udsatte unge, der er anbragt uden for hjemmet, fordi de har behov for særlig støtte.
– Der var ikke så meget at være i tvivl om. Vi skulle få styr på visitationsprocessen, vi skulle blive mere skarpe på vores målgruppe – og vi skulle have vagtplaner, der sikrede, at kontaktpædagogerne var på arbejde oftere. Det var nogle meget konkrete udfordringer for mig som ny leder, fortæller Flemming Klein.
Brug for en genstart
Det første halve års tid brugte han i høj grad på at rydde op i strukturer og medarbejderkonflikter. Men ret hurtigt indså han, at der var brug for en plan for at genstarte Dildhaven, som tilsynet kunne nikke godkende til. Derfor valgte Flemming Klein at sætte ind i forhold til målgruppen og den pædagogiske retning.
– Vi slår os op på tre metoder: Low Arousal, mentalisering og KRAP. Men vi besluttede at satse på Low Arousal som basis for den pædagogiske retning, fordi det er den metode, der giver mest mening for de unge, vi arbejder med.
Vi er blevet mere skarpe på visitation, på vores målgrupper – og på vores metoder
Supervision og prøvehandlinger
Fra starten af 2020 og frem til sommeren 2021 har medarbejdere og ledelse arbejdet systematisk med at udvikle Dildhavens arbejde med Low Arousal gennem undervisning, fælles diskussioner og supervision – med psykolog Sune Bjørn Larsen som konsulent.
– Vi startede med at blive undervist i metoden, så vi alle stod på et fælles fagligt grundlag. Herefter begyndte vi at arbejde professionelt med konkrete cases – og hver gang afrundede vi den fælles supervision med at aftale prøvehandlinger, som vi så evaluerede gangen efter, fortæller Flemming Klein og giver et eksempel på en af de cases, der blev arbejdet med:
– En af vores unge krævede hele tiden at få mad ind på sit værelse og brugte et virkelig skidt sprog både verbalt og i sms’er til medarbejderne. I den konkrete case var første skridt at indsamle data om, hvor ofte og hvornår, det skete. Herefter talte vi i fællesskab om, hvad der kunne ligge bag den unges adfærd, siger han og fortsætter:
– Vi fandt frem til, at den unge kommer fra et hjem, hvor voksenkontakt, trøst og omsorg er foregået gennem mad. Så vi besluttede at vende bøtten og tilbyde mad før, den unge nåede til den grimme sms. Vi kunne fx sige ’jeg står lige i køkkenet, skal du have en toast med?’ Ved at komme den unge i forkøbet, udviste vi omsorg – og det fik sat en stopper for den destruktive adfærd.
Erfaringer samlet i bog
De erfaringer og prøvehandlinger, som medarbejdere og ledelse har gjort sig undervejs i forløbet, er nu samlet i en bog: ’Dildhavens vej til en bedre begrundet praksis. Low Arousal i teori og praksis for udsatte unge’.
– Bogen er fyldt med vores forskellige refleksioner over, hvad vi har gjort for at udvikle vores praksis og alle de samtaler, vi har haft undervejs om, hvad vi gør, og hvorfor vi gør det. Og jeg kan kun sige, at hele processen med at få øget bevidstheden om vores faglighed har gjort, at vi nu sort på hvidt kan måle fremgang på de seneste to tilsynsrapporter. Vi er blevet mere skarpe på visitiation, på vores målgrupper – og på vores metoder, lyder det fra Flemming Klein.
Har styrket arbejdsmiljøet
Samtidig oplever han, at arbejdsmiljøet og den generelle trivsel blandt medarbejderne også er steget markant:
– Kemien mellem medarbejderne og mellem medarbejdere og ledelse er blevet bedre, og der er generelt en langt større tillid på arbejdspladsen. Men det har da krævet meget mod at nå til det sted, vi er nu, med et trygt supervisionsrum, hvor man tør være kritisk – og hvor man tør stå ved, at man måske godt kunne have gjort tingene på en bedre måde, og at man ikke altid har svaret på alt, siger Flemming Klein og tilføjer:
– I dag accepterer vi, at vi er forskellige som mennesker og individer – men vi er helt enige om, hvilken vej vi går, og hvilken faglig tilgang vi arbejder ud fra. Næste skridt bliver, at vi bygger videre på processen og samarbejdet med Sune, hvor vi vil understøtte arbejdet med Low Arousal ved at line til den mentaliserende praksis.
Kort om Dildhaven
Familiehuset, som Dildhaven er en del af, ligger i Herlev Kommune og består af tre afdelinger:
- Familiebehandling Kernen, der yder hjælp og støtte til familier med 0-18 årige.
- X-gruppen, et kontaktpersonkorps til unge i alderen 13 til 23 år.
- Nærmiljøinstitutionen Dildhaven, en døgninstitution for unge i alderen 13 til 18 år.
Værd at vide om bogen
’Dildhavens vej til en bedre begrundet praksis’ bygger på et udviklingsforløb på Dildhaven i Herlev, hvor medarbejdere og ledelse i samarbejde med psykolog Sune Bjørn Larsen har udforsket Low Arousal som metode. Formålet var at udvikle institutionens arbejde med Low Arousal gennem undervisning, fælles diskussioner og sags-supervision. Det har ført til en reflekteret pædagogisk praksis, som nu er samlet i bogen og fungerer som Dildhavens pædagogiske grundlag.
Bogen består af fire kapitler:
- Low Arousal for de unge. En kort introduktion til teori og metoder samt beskrives af praksiseksmpler.
- Low Arousal for medarbejdere. Beskriver hvordan Low Arousal pædagogik også handler om at få indsigt i egne reaktionsmønstre.
- Bedre begrundet praksis. Beskriver hvordan der er arbejdet med praksisudvikling af det faglige miljø.
- Etik. Beskrivelse af etikken i og bag Low Arousal.