Mindeord om Jens Refsgaard

Det var en stolt forstander, jeg som socialudvalgsformand satte Dronningens fortjenstmedaljen på brystet af i foråret 2003. Anledningen var, at Jens Refsgaards blev fejret i anledning af sit 42 år jubilæum som socialpædagog og forstander for børnehjemmet Strandridergården i Vedbæk. Jens Refsgaard kunne nemlig se tilbage på et arbejdsliv inden for det socialpædagogiske felt, hvor dagsordenen hver eneste dag havde været utrætteligt at arbejde for at børn, som var kommet i klemme, kunne få så optimal en opvækst og tilværelse som mulig.

Det var nærliggende, at Jens Refsgaard valgte at virke inden for det pædagogiske område. Han var vokset op som den ældste af en søskendeflok på elleve børn i Skave ved Holstebro, så Jens Refsgaard kendte fra barnsben det at tage tingene roligt og tage hensyn til og ansvar for andre.

Efter sin værnepligt søgte han derfor helt naturligt ind på socialpædagogseminariet og efter endt uddannelse fik Jens Refsgaard sit virke på Nærumgård Børnehjem. Herfra blev han i 1971 hentet til stillingen som forstander af den nyoprettede døgninstitution ’Strandridergården’ i Vedbæk.

Det var et godt valg, der her var blevet truffet, da Jens Refsgaard nu i tæt samarbejde med de nyansatte og særdeles engagerede medarbejdere hurtigt fik etableret et børnehjem med meget ambitiøse mål for de børn, som skulle vokse op her. Banebrydende projekter blev søsat til gavn og glæde for børnene og til inspiration for andre pædagogiske institutioner.

Det var magtpåliggende for Jens Refsgaard, at Strandridergården indgik som en integreret del af lokalsamfundet med tætte bånd til skolerne, socialforvaltningen og politiet.

Jeg traf ofte Jens Refsgaard i mit arbejde som lærer, især når jeg som klasselærer var medansvarlig for nogle af Strandridergårdens elever. I dette samarbejde mødte jeg altid Jens Refsgaard som en veloplagt, velovervejet og tænksom og konstruktiv medspiller, som altid bød ind med gode succesfulde og jordnære forslag til løsningen af de problemer nogle af børnene sloges med.

Som mangeårigt medlem af Socialudvalget fulgte jeg forholdsvist tæt livet på Strandridergården, hvor jeg altid var imponeret over, hvordan Jens Refsgaard og de andre pædagoger fik hverdagen til at fungere. Derfor var jeg også meget trist om hjertet, da vi i kommunalbestyrelsen besluttede at lukke Strandridergården i 2013.

Udover sit almindelige arbejde engagerede Jens Refsgaard sig også i arbejdet som tillidsmand i socialpædagogernes Landsforbund, hvor han på utallige måder satte visioner og faglig etik på dagsordenen og var i en periode tillige landsnæstformand (dengang Danske Socialpædagogers Landsforbund, DSL, red).

I en længere årrække var Jens Refsgaard tillige knyttet til Østre Landsret som børnesagkyndig.

En tidligere medarbejdere fortæller, at Jens Refsgaard i mange år tillige var en aktiv og dermed gjorde sig gældende i den daværende Børnehjemsforening. De, der har arbejdet sammen med Jens, blev inspireret af ham. For ham var det faglige sociale arbejde nærmest et kald. Jens var for os - mange tidligere børn og medarbejdere en stor hjertevarm personlighed.

Efter sin pensionering kastede Jens Refsgaard sig over golfspillets glæder, blev fornøjet, når han syslede med slægtsforskning og deltog særdeles aktivt i Hørsholms Kunstforenings bestyrelses arbejde og formidling.

I de sidste par år har psykologen Henning W. Nielsen, Jens Refsgaard og jeg arbejdet med at skrive en bog om Strandridergården. For tiden er bogen ved at blive trykt, og i løbet af kort tid vil bogen ’Mandrup Philipsens legat og Strandridergården’ være på gaden. Denne begivenhed havde Jens Refsgaard glædet sig til. Nu må vi andre glæde os over det store arbejde Jens Refsgaard også lagde i dette bogprojekt.

Jens Refsgaard døde den 1. januar efter en blodprop i hjernen 82 år gammel.