Krav om akuthjælp til psykiatrien

Psykiatriområdet bløder, og det koster menneskeliv. Når jeg skriver sådan, lyder det som en overskrift fra sensationspressen. Men det er det ikke. Det er desværre sandt. For på årets næstsidste dag skete det, der ikke må ske. En ansat på et socialpsykiatrisk bosted mistede livet, mens han passede sit arbejde. Sjette drab siden 2012.

Både jeg og mange af jer er dybt berørte af det, der er så meningsløst. Og ud over at blive ked at det så bliver jeg også vred. For vi har advaret i lang tid. År efter år har vi gentaget over for de ansvarlige på området, at det aldrig må være med livet som indsats, at man som socialpædagog går på arbejde. Aldrig! 

For I er en af de faggrupper, hvor der er høj risiko for at blive udsat for vold og trusler – og ikke mindst inden for socialpsykiatrien, hvor mange af jer arbejder, er der en del sager om vold og trusler.

Jeg kan sige det ret simpelt: Socialpsykiatrien er et udsultet område. Der er mangel på ressourcer, mangel på nok uddannet personale, mangel på rette visitering – og mangel på sammenhæng mellem behandlings- og socialpsykiatrien. Det kan I simpelthen ikke være tjent med. Derfor har vi – igen – rettet henvendelse til både politikerne, kommunerne og regionerne. De skal give jer en garanti og straks sætte ind.

Det må og skal ikke være farligt at gå på job, så der er brug for akut handling.