Gå til indhold

Løntjek

Ann fik over 15.000 kr. efter løntjek

Familieplejer Ann Erbs fik sig en ’herlig nytårsgave’, da en konsulent hos Socialpædagogerne opdagede to fejl på hendes lønseddel. ’Alle burde få tjekket deres løn’, mener hun

13. januar 2021

Artikel
Ann-Erbs-beskaaret.gif

Forfatter: Jakob Ravn Brinck

Foto: Privat

-Nu gør jeg det, men der er sikkert ikke noget at komme efter.

Familieplejer Ann Erbs havde egentlig tiltro til, at hendes løn var noget, der kørte uden fejl, men da hun alligevel sendte to lønsedler ind til sin lokale kreds, fik hun sig en overraskelse, da konsulenten vendte tilbage.

Betalingen for kost og logi på det ene af hendes to plejebørn, en 12-årig pige, var ikke steget som det skulle, dengang pigen fyldte 10 år. Det samme gjorde sig gældende for barnets lommepenge og beklædning, hvor beløbet heller ikke var steget ved 11-årsalderen, som ellers er reglen. Efter Ann Erbs havde sendt yderligere en bunke lønsedler afsted, stod det klart, at fejlen var gennemgående. Det betød, at Ann Erbs over to år var gået glip af samlet 15.500 kroner.

-Det kom virkelig bag på mig. Men jeg tog straks kontakt til kommunen og vedlagde dokumentationen, jeg havde fået fra min kreds.

’Se at få tjekket lønsedlen’
Herefter hørte hun ikke mere. Men da decemberlønnen tikkede ind den 30. december, stod de manglende penge pludselig på kontoen sammen med en udvidet redegørelse på hendes lønseddel.

- Det var en herlig, skattefri nytårsgave at få og fuldstændig berettiget. For man skal jo have det, som er aftalt, siger Ann Erbs.

Derfor er hun heller ikke bleg for at anbefale løntjek til sin familieplejerkolleger.

- Moralen af min historie må være: Se nu at få tjekket den lønseddel.

Socialpædagogerne anbefaler, at du som plejefamilie giver din lønseddel et nærmere eftersyn og tjekker, at du får det, der er aftalt. Hvis du er i tvivl, kan du kontakte din kreds, der også kan hjælpe dig med at rejse krav over for kommunen, hvis der er fejl i udbetalingen af løn/vederlag.

Læs mere om løntjek her.

Bliv medlem