Familieplejere
5 anbefalinger til en styrket familiepleje
I december præsenterede Socialpædagogerne en række anbefalinger til forbedringer på plejefamilieområdet for Folketingets Social- og Indenrigsudvalg. ’Afgørende, at vi tydeliggør, at vejen til stabile anbringelser også kræver stabile forhold for familieplejere’, siger Socialpædagogernes forbundsnæstformand
12. januar 2021
Forfatter: Jakob Ravn Brinck
En national handleplan for rekruttering, en overenskomstlignende aftale og større fokus på gode overgange. Sådan lød nogle af de anbefalinger, Socialpædagogernes forbundsnæstformand Verne Pedersen præsenterede overfor Folketingets Social- og Indenrigsudvalg på et ekspertmøde d. 17. december.
Mødet, der var lukket for offentligheden må ikke refereres, men baggrunden for Socialpædagogernes anbefalinger, som du kan læse nedenfor, bunder i at sikre stabile, fagligt funderede anbringelser til gavn for både børn og familieplejere, siger forbundsnæstformanden:
– Det er afgørende, at vi får politikerne til at løfte det her område, så de nuværende familieplejere kan fokusere mest muligt på kerneopgaven, og så vi får flere dygtige familieplejere i fremtiden.
Behov for en national handleplan
Derfor foreslår Socialpædagogerne bl.a. en national handleplan, der skal imødekomme de rekrutteringsvanskeligheder, der er på området.
– Og det er nødt til at være en ambitiøs en af slagsen, siger Verne Pedersen. For i dag er det svært for kommunerne at tiltrække yngre plejefamilier.
Derfor bør handleplanen både adressere kvalificeret kompetenceudvikling, beredskab, når der opstår vanskeligheder i forældresamarbejdet samt aftalebaserede løn-ansættelses- og pensionsforhold.
– Det er vigtigt, at kommunerne visiterer de enkelte børn ud fra, hvem der fagligt er mest kompetent til opgaven og ikke blot ud fra, hvem der er tilgængelig. Dermed har vi formuleret en bred handleplan, der både fokuserer på kompetencer samt rammer og vilkår.
– I den forbindelse har vi selvfølgelig også en anden anbefaling – nemlig at en overenskomstlignende aftale for plejefamilier er afgørende. Både når det kommer til at styrke rekrutteringen af nye plejefamilier og for at skabe ordentlige vilkår, for de mange nuværende, tilføjer Verne Pedersen
Inddrag døgninstitutioner som faglige vidensmiljøer
En anden af Socialpædagogernes anbefalinger lyder, at døgntilbud skal etableres som ’faglige vidensmiljøer’, som plejefamilien kan bruge til vejledning, sparring og rådgivning ift. plejeopgaven.
-Familiepleje er en opgave man i høj grad løfter alene som familie, men der findes mange faglige ressourcer på døgninstitutionerne, som den enkelte plejefamilie kan drage fordel af.
Læs alle anbefalingerne herunder:
Socialpædagogernes 5 anbefalinger til at forbedre forholdene for anbragte børn i plejefamilie
En national handleplan skal imødekomme rekrutteringsvanskeligheder
Vi mangler plejefamilier og særligt yngre familier og familieplejere med en stærk faglig baggrund, som kan varetage børn med særlige behov. Hvis vi skal rekrutteringsvanskelighederne til livs, kræver det en ambitiøs national handleplan på plejefamilieområdet. Handleplanen skal adressere kvalificeret kompetenceudvikling, beredskab, når der opstår vanskeligheder i forældresamarbejde, aftalebaseret løn-, ansættelses og pensionsforhold og en nytænkning af området, så der tiltrækkes yngre plejefamilier, end tilfældet er i dag.
Der skal laves en overenskomstlignende aftale på plejefamilieområdet
Rammerne omkring arbejdet som plejefamilier er meget usikre og skaber uro og bekymring for landets plejefamilier. Der er behov for, at KL indvilger i at indgå en overenskomstlignende aftale med Socialpædagogerne for at sikre tryghed i ansættelsen, så al opmærksomhed og energi bruges på kerneopgave med at varetage barnets tarv.
Vi styrker børnene, når vi styrker deres forældre
Der skal sikres den rette støtte til de forældre, som får et barn anbragt. Dette uafhængig af, om barnet skal hjem at bo eller ej. Når forældre bakker op om en anbringelse, forebygges sammen-brud. Derfor skal de gives en helhedsorienteret støtte. Der skal også tages stilling til, om der skal etableres familiebehandling, eller den behandling, som var i gang op til en anbringelse, skal fortsættes. Endelig skal forældrene tilbydes psykologhjælp til at bearbejde den sorg det er at få sit barn anbragt.
I plejekontrakten skal der formuleres klare aftaler omkring samarbejde med forældre, og fremgå hvilken støtte plejefamilien skal modtage undervejs.
Plejefamilier skal have det rette faglige setup
Plejefamilier skal have adgang til kvalificeret kompetenceudvikling, psykologfaglig supervision og faglig sparring med andre plejefamilier. Døgntilbud skal etableres som faglige vidensmiljøer, som kan være det faglig stærke vidensmiljø, som plejefamilien kan bruge til vejledning, sparring og rådgivning ift. plejeopgaven.
Det skal være et krav, at familieplejere, som er godkendt som specialiserede plejefamilier, har en relevant socialfaglig uddannelse.
Skab gode overgange
Nogle skift er uundgåelige og kan være nødvendige, og vi skal bliver bedre til at sikre at tilknytningen og relationen mellem plejebarn og plejefamilie bevares, når det giver mening for barnet eller den unge. Dette skal ske bl.a. ved at formalisere overgangen til en hjemgivelse eller til en anden anbringelse, så kontakten sikres. Derudover skal efterværn retssikres, så unge ikke står alene på gaden eller i egen lejlighed før, de er klar. Det er ikke ligegyldigt, hvad efterværnet består af. Her er det igen være afgørende, hvor den unge har tilknytning og relation. Hvis en ung ønsker at blive i plejefamilien, skal det være efterværnstilbuddet.