Gå til indhold
Socialpædagogernes logo
Mit SL

kreativitet

Kreativitet løfter hverdagen

På Rønnegård i Nordsjælland er der højt til loftet. Her er kreativitet nøglen til at løfte kommunikation, identitet og livskvalitet hos beboerne. Det handler om følelsen af meningsfuldhed, lyder det fra ekspert i kreativitet og pædagogik

30. september 2020

Artikel
Roennegaard19.jpg
Tidligere var personalet ikke helt trygge ved, at beboeren sov med loddekolber i sengen i dampene fra lak og lim. Men da hans enkeltværelse blev lavet om til en toværelses lejlighed, blev løsningen, at kunstneren i stedet for en stue fik sit eget værksted, som han kan tilgå når som helst.

Forfatter: Sara Marie Dynesen

Foto: Charlotte de la Fuente

Der roder helt vildt. Pensler, tuber med maling og små figurer overalt. I loftet hænger store, håndbyggede flyvemaskiner, og væggene er dækket med tegninger af kampvogne og Anders And. Skrivebordet i hjørnet, der engang var sort, er plettet i tusind farver og flyder med plastickopper, søm, skruer og stykker af træ.

Værelset ligger på Rønnegård – og tilhører en udviklingshæmmet mand i 60’erne. Som flere af beboerne er han kunstner – og nyder den frihed, der er i at kunne tegne, male og lave skulpturer på alle tider af døgnet.

For på Rønnegård – et bo- og beskæftigelsestilbud under Region Hovedstaden – lader kreativitet og hverdagsliv sig ikke skille ad. For de 26 beboere er hverdagen fyldt med aktiviteter, hvor identitet og velvære er tæt forbundet med at kunne udfolde og udtrykke sig gennem kreativitet og æstetiske kunstformer.

Derfor er der højt til loftet, fortæller forstander Anne Thomsen.

– Kreativitet opstår, når behovet opstår hos borgeren. Derfor understøtter vi det, for det giver selvværd, og det giver forløsning i nogle tanker. Når vi arbejder med kunstneriske udtryk, giver det simpelthen så meget: ro i hovedet, forløsning, energi, glæde og livskvalitet.

Livskvalitet er vigtigt
Netop livskvalitet er det bærende element, hvis man skal forstå, hvorfor kreativitet er vigtigt i socialpædagogisk arbejde, mener Mikkel Snorre Wilms Boysen, der er ph.d. i pædagogik og kreative processer. Som forsker på Professionshøjskolen Absalon arbejder han med flere forskellige projekter, der har det æstetiske og kreative i fokus.  

– Det at være i en skabende proces kan give en oplevelse af fordybelse og meningsfuldhed. Så det giver helt klart en følelse af livskvalitet. Og livskvalitet er på en eller anden måde det vigtigste. Det er så vigtig en opgave for socialpædagoger at fremme livskvalitet, siger han.

Kigger man nærmere på forskningen på området, er der bl.a. evidens for, at æstetiske processer kan være med til at udvikle en forståelse af, hvem man er, og hvordan man passer ind i verden. Ved at skabe noget kreativt skaber man også lidt sig selv, lyder det fra Mikkel Snorre Wilms Boysen.

– Det er fortryllende at bruge krop, sanser, materialer, tanker, følelser og kreativitet til at udvikle noget konkret. Så har man skabt noget i verden, som andre også kan se. Følelsen af identitet er et rigtigt væsentligt element i det her.

Kunstner som de andre
Når socialpædagog Randi Ryding starter en kreativ proces i et af Rønnegårds kreative værksteder, tager hun udgangspunkt i den enkelte borger. Hvis hun oplever, at en beboer har en særlig interesse eller udtryk, bruger hun det som inspiration til udvikling. Hos en af beboerne har det resulteret i smukke mandalaer, der er trykt på små IKEA-borde.

– Han var egentlig kun interesseret i at lave mandala i en malebog, indtil jeg gav ham idéen med bordet. Nu har han lavet tre, og de andre beboere giver ham stor anerkendelse og fortæller ham, at han er sej. Han får enormt meget selvtillid og identitet ud af det. Han siger selv, at ’nu er jeg kunstner ligesom alle de andre’.

Randi Ryding har speciale i æstetiske læreprocesser, er uddannet maler og har stort kendskab til materialer og farvelære. Det giver hende mulighed for at styrke den kreative proces, borgerne er i, når de arbejder i værkstedet.

– Rent pædagogisk er det lige så vigtigt at italesætte den kreative proces, som det er at rose det færdige produkt. Hvis vi kun fortæller beboerne, at deres kunst er flot, så undergraver vi deres selvværd. Derfor gør vi meget ud af at støtte processen og tale om, at det er dejligt at se, når de er i flow, og at vi er glade for, at de er sammen med os i værkstedet. Det bygger selvværdet op, når beboerne ved, at de er noget i sig selv og ikke skal producere en hel masse for at få anerkendelse, siger hun.

Rønnegård

Bo- og beskæftigelsestilbuddet Rønnegård er en del af Den Sociale Virksomhed, Region Hovedstaden og ligger i Gørløse. Her bor 26 voksne med varige og komplekse udviklingsforstyrrelser samt nedsatte funktionsevner i kombination med atypiske psykiatriske diagnoser og udtryk. Tilbuddene drives efter §§ 104 og 108 i serviceloven.

Et sprog til traumer
I et hjørne af Rønnegårds idrætshal skal der snart være fernisering. Kunstneren bag udstillingen bygger rumstationer med sølvpapir og limpistol og maler billeder med tydelige fortællinger fra en voldsom barndom. For ham er kunsten en parallelverden, hvor han har mulighed for at flytte sig fra et vanskeligt liv.

– Hans kunstneriske udtryk er et sprog. Han maler voldsomme hændelser, der er sket i hans liv, fordi det nærmest er terapeutisk, og fordi han gennem malerierne får mulighed for at tale om det. Der er følelser, han kan komme ud med ved at tegne og male, siger forstander Anne Thomsen.

Hun understreger, at der ikke er noget, der er finere end andet. For nogle beboere kan det være gavnligt at male i malebøger, fordi det giver ro i hovedet, mens andre måske har brug for at kunne udtrykke sig og få et sprog gennem det kreative og kunsten.

For kunstneren, der snart har fernisering, er det kunstneriske sprog hans måde at skabe relationer på. Han inddrager ofte personalet i sin arbejdsproces og giver dem roller i værkerne.

Og for Randi Ryding giver hans tilgang til kunsten en åbning for, at hun kan forholde sig aktivt til hans følelser og støtte ham i hans behov.

– Han bruger kunsten terapeutisk ved at inddrage os i de ting, han laver. For ham er det en måde at få anerkendelse på og indgå i samspil med pædagogerne. Her er det ham, der skaber udgangspunktet for en samtale, og det kan jeg bruge til at skabe en relation, siger hun.     

Kunst skal tages alvorligt
Gennem sine forskningsprojekter oplever Mikkel Snorre Wilms Boysen ofte, at den største barriere for socialpædagoger omkring kreative projekter er, at de ikke føler sig kompetente nok.  

– Det undrer mig altid, at de mennesker, der fortæller mig, at de ikke er kompetente, dem oplever jeg altid som meget kompetente. Det er meget sjældent, at jeg tænker ’ja, du er da ikke særlig dygtig’. Jeg synes, de overser bredden og mulighederne i forhold til at kunne skabe kreative miljøer.

Fx oplever han, at socialpædagoger, der føler, at det er svært at etablere et musikalsk miljø, ofte er rigtig gode til at synge, lave trommelege eller fortælle historier.

– De tænker, at når de nu ikke kan spille et instrument, så er det svært at etablere et miljø. Men de fleste har jo mange forskellige kompetencer, der kan anvendes til at skabe et frugtbart kreativt miljø, siger Mikkel Snorre Wilms Boysen.

Men skal kreative projekter være udviklende og meningsfulde, må man godt sætte barren højt, mener han. For hvis man kun arbejder med borgeren i centrum eller ikke mener, at slutproduktet er væsentligt, overser man de potentialer, der er i de æstetiske udtryksformer.

Når det gøres ordentligt, kan kunst bruges som løftestang til at se individerne på en ny måde, og det går man glip af, hvis man ikke er ambitiøs omkring projektet.

Mikkel Snorre Wilms Boysen, ph.d. i pædagogik og kreative processer

– Hvis man arbejder ambitiøst omkring et fælles kreativt projekt og giver noget af sig selv, så vil man også have lettere ved at arbejde ud fra det fælles tredje. Når det gøres ordentligt, kan kunst bruges som løftestang til at se individerne på en ny måde, og det går man glip af, hvis man ikke er ambitiøs omkring projektet, siger Mikkel Snorre Wilms Boysen.

Fire ting du bør vide om kreativitet

Det nytter at tænke kreativt. Æstetiske og kreative udfoldelser kan åbne mennesker op og give livskvalitet. Her er fire områder, hvor kreativitet har stort potentiale til at gøre en forskel for krop, sind og venskaber. 

1 Terapeutisk potentiale
En række studier viser, at kunstterapi kan bruges til at opnå velvære, trivsel og meningsfuldhed. Man bliver optaget af noget andet end de udfordringer, man har i livet, og får mulighed for at udtrykke følelsesmæssige eller sociale dilemmaer. Man kan desuden få en stærkere fornemmelse for, hvem man er i et fællesskab – og at man hører til.

2 Kunstens sprog
Inden for æstetikteori er det velkendt, at kreative processer og resultater er en form for kommunikation. Følelser som vrede, glæde, sorg og forelskelse er ofte drivkraft bag æstetiske udtryk, og det gælder både mennesker med og uden særlige behov. Kunst og æstetik giver mulighed for at udtrykke ting, som der ellers ikke er et sprog for, og kan dermed skabe rum til de frustrationer og stærke oplevelser, der ikke kan udtrykkes ad anden vej.

3 En del af fællesskabet
At blive set og anerkendt i et fællesskab er nødvendigt for, at vi kan føle os trygge og udvikle os. Derfor er der værdi i at skabe projekter, hvor deltagerne skal være til stede og leve op til deres roller for at nå i mål. Når man er afhængig af hinanden, skaber man en fællesskabsfølelse. Særligt musik og drama har denne kvalitet.  

4 Den kreative krop
Kreativiteten giver os lov til at opleve verden gennem vores krop og vores hænder. Inden for specialområdet er der enorme muligheder for at skabe fysisk udfoldelse for alle, fordi de kreative processer kan tilrettelægges på en måde, så de imødekommer den enkeltes udfordringer og potentialer. Her er det meget væsentligt at se på de muligheder, der er, når vi bruger kroppen frem for hovedet. 

Kilde: Mikkel Snorre Wilms Boysen, ph.d. i kreativitet og pædagogik

Bliv medlem