Gå til indhold

corona

Fritaget for mundbind

Mærkat skal hjælpe udviklingshæmmede med at synliggøre, at de er undtaget fra kravet om mundbind. Landsforeningen Lev har lavet en mærkat og en kort tekst, man kan printe ud og bruge, når man fx skal med offentlig transport.

16. september 2020

Artikel
fritaget-fra-mundbind-(1)mørkere.gif

Forfatter: Malene Dreyer

Kravet om mundbind i den offentlige transport skaber problemer for nogle udviklingshæmmede borgere, som er blevet mødt med kritik fra andre passagerer, fordi de ikke har haft mundbind på. Det manglende mundbind kan dog være helt legitimt, for nogle borgere er undtaget fra Sundhedsmyndighedernes krav.

Nogle mennesker med udviklingshandicap kan have svært ved at forstå, hvorfor de skal bære mundbind og visir. Og det kan derfor virke som et overgreb for dem at få det påtvunget. Derfor kan de blive fritaget for mundbind i den offentlige trafik.

Men desværre oplever mennesker med handicap at blive overfuset af andre passagerer, der ikke kender til reglerne om undtagelse for brugen af mundbind. Det skal et nyt tiltag dæmme op for.

Print selv
Landsforeningen Lev har lavet et mærke, som man kan sætte på sin jakke eller trøje med teksten: 'fritaget fra mundbind' samt en kort forklaring i lommeformat, som den pågældende passager eller vedkommendes ledsager kan bruge, skulle de blive spurgt om årsagen til, at borgeren er fritaget for brugen af mundbind.

Læs mere og hent materialet hos Lev: Nyt tiltag fra Lev skal dæmme op for overfusen af mennesker med handicap i trafikken

Bliv medlem
Bliv medlem