Kronik: Jeg vil gøre alt for dig

’Jeg vil gøre alt for dig.’

Altså – tager man de ord helt bogstaveligt, så er det jo for meget. Alligevel er den sætning ofte et mantra i forhold til pigen, der har været i vores plejefamilie, siden hun var bittelille. Ordene indgår i en sang frit omformuleret fra Tøsedrengenes hit ’Venter på Far’: ’Jeg vil være dum for dig,’ som bliver til ’Jeg vil gøre alt for dig.’

– Jeg vil have tæppet, det skal med mig, så jeg ikke fryser på vejen. – Og afsted går de voksne ben. Efter dét tæppe og ikke de umuligt mange andre små fleecetæpper, der ligger i huset.

– Nej, det skal være det rigtige tæppe, ellers vil jeg ikke!

Imens står en anden voksen og bliver frustreret.

– Jamen, det kan da ikke være meningen, at hun skal jage dig rundt i manegen.

Nej. Det gør hun heller ikke, for det er jo lidt et set-up. Hun stiller nemlig krav til den voksne før en adskillelse. Stillet over for et krav bliver hendes krav et mod-krav, en forhandling. ’Jeg går ikke på toilettet, før du giver mig...’ osv. Hun stiller dem til den nærmeste medspiller. Her var det mig som plejemor, men andre gange kan det være plejefar eller plejebror alt efter, hvad det handler om.

Morgen i plejefamilien
Det er morgen, og jagten er i gang, selvom hun burde køre nu, for chaufføren står og tripper ved døren. Forinden blev morgenmaden endelig spist. Det var temmelig svært at finde noget, der kunne passe. Koldskål med kammerjunkere.

– Åh, jeg har det, som om jeg skal brække mig...’

Mmm, der er meget sukker i så mange kammerjunkere, min ven.

– Uh, jeg er også helt træt – håh!

Ja, men hvis det skal være hjemmedag, så bliver det kedeligt og uden fjernsyn og iPad. Og så kan du heller ikke komme til spejder i eftermiddag, ærgerligt.

Mission completed
Nu står hun endelig ved døren med overtøjet på. Tæppet! Det kom hun lige i tanke om igen. Op ad trappen for at se i gæsteværelset – nej. Ned igen og kigge i kosteskabet, på hylderne i garagen og i det hele taget demonstrere, hvor gerne jeg vil gøre alt for hende.

Engang havde jeg virkelig fokus på barnets ønske og blev ført nærmest lige så langt ud i den tossede søgen, som barnet, når noget blev væk. I dag er det spil for galleriet. Hvis jeg ikke lige ved, hvor dimsen ligger, løber jeg rundt et vis antal gange. Det er god motion for kroppen, og imens overvejer jeg afledning i form af en erstatning. I dag kunne jeg give hende et tæppe, som hun ville låne for nylig, men fik nej til, fordi det var et ’campingtæppe’, havde jeg sagt. Næsten hver ting gives navn og formål, for ellers kan det hele bringes i spil og virvar.

– Her! Nu får du det grønne i dag, fordi du er sådan en sød skattepige.

Øjnene lyser op – hun løber ud og vender så om, hvad nu? Tilbage og uddele et smækkys, mission completed.

Jeg kan mærke, at hun skal
Som altid føler jeg det lille stik indeni, når hun tager afsted, som afslører vores relation som værende nær. For nogen tid siden deltog hun til et skolearrangement, hvor jeg præsterede at ringe til en pædagogmedhjælper, som er datter af en veninde og sige: Du skal lige følge hende på toilettet, jeg kan mærke, at hun skal. Og det var lige i sidste øjeblik, fortalte Lotte mig undrende bagefter. Så tætte er vi. Det kan mange andre, måske primært mødre, sikkert tale med om – dette med at føle barnet ud i de små detaljer.

De små dappende føder høres på gulvet i sene nattetimer eller tidligt om morgenen, og så kryber en lille varm krop ind under dynen til mig. Efter en tid kom en barneseng ind i soveværelset. Hør her, du skal lægge dig over i sengen og sove. Så er vi i samme rum, og jeg passer på dig. Men hvis du lægger dig i min seng, så risikerer vi at få sovet for lidt, så bliver det en dum dag. Så nu lægger hun sig ovre i hjørnet, hvor jeg kan høre en pusten og klagen. Lige som jeg skal til at stå op – er hun faldet i søvn, ah.

Det ER anderledes
– 24-7, det må være hårdt, siger en ven, der kiggede forbi en formiddag, hvor meget virkede kaotisk.

Næ, det er en livsform, og en anden dag er alt ro og fred.

– Nåe, det er ligesom, da du havde dine egne? lyder uvægerligt fortsættelsen.

Nej. Selvom en vis radio-vært fangede mit øre med en udtalelse om, at han var forarget over, at møde plejeforældre, der skelnede mellem egne og andre børn i dette metie, så toner jeg rent flag. Det ER meget anderledes at varetage plejebørn. Det er slet ikke som den almindelige forældrerolle. I glimt og momenter kan det være det, ja. Men i det store og hele varetager vi et overordnet langt mere udsat barn, der gives langt flere oplæg og kræver en ofte erfaren indsats.

Man bliver kaos-robust
Og det kan give udefrakommende en oplevelse af kaos. Jeg husker en sætning, som et af mine biologiske børn kom med, da vi var på ferie for nogle år siden, og der opstod en konflikt i sommerboligen:

– Arg, min forældre har verdens hårdeste job, og der er slet ikke noget, jeg kan gøre for at hjælpe dem!

Meen, det var så bare lige et højdepunkt, et udslip på en regnvejrsdag i et fremmed hus, hvor et barn blev virkelig udfordret. Som plejeforælder bliver man kaos-robust, ligesom en lærer eller en pædagog gør. Dagen afstemmes af børnenes behov, og det bliver en livsrytme at være forælder, plejeforælder og nogle gange lidt bedsteforælder for barnet.

Sikke’n dejlig dag
Jeg synger ret meget, mens vi er sammen, barnet og jeg. En af de faste slagere her hedder ’Sikke’n dejlig dag i dag, dem skal vi helt sikkert ha’ mange flere af’ – og går på en gammel dansktopmelodi. Selv når bølgerne går højt, kan det være dejligt at høre sangens ord. Ironi kan vi ikke finde ud af her, det kræver et højere akademisk niveau. Det er givtigt at omvende ting, der kan føles svære.

– Mener du, at der er nogen, der har stjålet dine pokemonkort? Jeg har lige set på nettet, at der er en meget lav indbrudsrate her i området, og jeg sørger hver aften for at låse døren. Såe...’

– Kaldte du mig en idiot? Ja, det kommer fra græsk – at være privat og ikke en offentlig person. Så jo – det er jeg jo. Også kælling er sjovt, det troede jeg i lang tid betød, at ens førstefødte var en pige. Men det viser sig ved flere opslag at være afledt af ’en lille kærlig én’ eller af en kvinde, der gør sig mandhaftig.

Gæt mit job
Under dette foredrag om ordets betydning går gassen helt af ballonen, og tutten er enten videre eller blevet søvnig, vreden er forduftet.

Man må sno sig, sagde plejemoren. ’Gæt mit Job’, når jeg møder ukendte til en fest eller andre steder er stadig vildt sjov. Gæt titlen på min profession, du får tre ledetråde: Leder, konfliktløser, offentligt ansat – du har 20 skud. Kun de færreste gætter det.