Socialpædagoger: Det tager vi med os fra corona

Tid til at tale med flere
– Normalt kører vores ambulante mobilteam ud til de unge på bostederne. Nu har vi skullet øve os i telepsykiatri, og det er gået forbavsende godt. Vi har brugt FaceTime og Skype med samtykke fra borgerne, så vi stadig kunne se de unge og aflæse deres ansigtsmimik. Derfor skal vi tage med os, at det ikke altid er nødvendigt med et fysisk fremmøde. For med telepsykiatri kan vi få tid til at tale med endnu flere.

Tina Frydenlund, socialpædagog og TR ved Børne- og Ungdoms­psykiatrien Odense

Telefon og skærm kan noget andet
– I stedet for at møde de unge på misbrugscentret har jeg ringet til dem. For nogle kan det faktisk være nemmere at tale over telefonen. Afstanden gør, at det ikke føles så farligt som at sidde  over for en fremmed person. Måske skal vi fremadrettet have en længere samtale over telefonen den første gang, vi taler med dem.

Annette Lambrecht, socialpædagog og ungebehandler ved Center for Afhængighed i Guldborgsund Kommune

Indblik i børnenes adfærd
– Når børnene kommer hertil, ved vi jo ikke, hvad der er gået forud, og hvordan de er skruet sammen. Men mentaliseringsprocessen bliver virkelig forstærket af så intenst et forløb, og jeg har fået et enormt indblik i børnenes tankemåde og adfærd. Det er unikt og noget, vi tager med i det videre arbejde.

Marianne Kristiansen, familieplejer

Nogle borgere trives bedre under nedlukning
– Under corona er der færre borgere og medarbejdere i aktivitetscentret, og det er de samme medarbejdere, borgerne er sammen med hele dagen. Det profiterer nogle af dem med autisme af, fordi der er en anden ro – der er færre udbrud, og der dannes nogle stærkere relationer. Så efter  krisen skal vi tale om, hvordan vi deler os op og får skabt noget tilsvarende, selvom vi er flere i huset.

Ann Minet Andersen, socialpædagog og TR på Sølund Aktivitetscenter

Nu forstår vi hinanden
– Da aktivitetstilbuddet lukkede ned, blev vi spredt ud i boenhederne for at hjælpe til. Nu har jeg fået øjnene meget mere op for medarbejderne i boenhedernes hverdag. Det, håber jeg, vi kan bruge i vores arbejde efter corona, for tidligere har det været lidt ’dem og os’. Det vil gøre det nemmere at kommunikere og videndele, når vi nu forstår hinanden.

Inge Petersen, socialpædagog på Sølund Aktivitetscenter

Jeg har lært nye sider at kende
– Som bostøtte arbejder jeg ud fra klare indsatsplaner for borgerne – også under corona. Men når samtalen med dem foregår over telefonen, reflekterer jeg anderledes og stiller andre spørgsmål. Det giver nye vinkler – ligesom det gør, når man fx laver et bostøtteskift. Det har fx været en øjenåbner, hvor meget vores borgere egentlig kan. Det giver viden om, hvor vi kan trække os lidt.

Tinna Skjøtt Bach, socialpædagog og bostøtte ved Pædagogik og Socialpsykiatri i Mariagerfjord Kommune

Jeg når dem, jeg ellers ikke når
– Som aktivitetspædagog er jeg ansat til at skabe livsglæde og stjernestunder, men alle fællesaktiviteter er lukket ned. I stedet har jeg skabt en hverdag med en-til-en kontakt. Jeg er fx gået i pendulfart frem og tilbage til stranden med beboere. På den måde bliver mine kolleger aflastet, og jeg er nået ud til beboere, der ikke kan rumme de store fællesaktiviteter. Dem har jeg fået mere øje på i denne her tid. Så jeg vil prøve at sætte tid af til det hver dag, så mine kolleger kan udpege, hvem der har behov for lidt ekstra omsorg.

Britta Seifert, socialpædagog på plejecentret Esehuset for borgere med demens

TRIO’en er rykket tættere sammen
– Behovet for et levende TRIO-samarbejde har været endnu større i den her periode. Og det har været et krav fra sektorchefen, at TRIO’en rykkede tæt sammen. Vi har holdt møder mindst hver 14. dag, og jeg er blevet taget med på råd i rigtig mange situationer. Alles stemmer har været vigtige, og det har givet følelsen af, at vi står sammen om det her, og en større forståelse for hinandens indspark. Det skal vi helt klart tage med videre.

Lene Andersen, socialpædagog og FTR i Herning Kommunes Handicap og Psykiatri