Fire ud af fem lærte nyt af corona

Hjertevarme krammere på afstand. Dagsaktiviteter og skolegang sluset ind i boenheder. Og socialpædagogisk støtte på virtuelle gåture.

Der er ingen tvivl om, at det har været udfordrende at være socialpædagog de seneste tre måneder, hvor der har været brug for kreative løsninger på, hvordan man leverer relationsarbejde og støtte til nogle af samfundets allermest udsatte – på afstand.

Men der er heller ingen tvivl om, at det har været lærerigt.

Fire ud af fem socialpædagoger har fået ny faglig viden under corona, viser svar fra Socialpædagogernes medlemspanel. Og hos den private konsulentvirksomhed Etikos, som bl.a. rådgiver socialpædagogiske arbejdspladser i arbejdet med etik, kultur og læringsopsamling, bekræfter man oplevelsen.

Læring på godt og ondt
De seneste måneder har konsulent i Etikos Uffe Lund talt med en masse ledere på socialområdet om nogle af de dilemmaer, krisen har skabt. Bosteder har fx oplevet, at tiden gjorde borgerne mindre selvstændige, men at nærværet var større.

– Man har været nødt til at gøre mere for borgerne og begrænse deres frihed. Det giver mindelser om ’det gamle paradigme’. Omvendt har der ikke været fokus på handleplaner, ligesom mange aktiviteter har været lukket ned, og medarbejderne har været tæt på borgerne hele dagen. Det individuelle fokus er virkelig styrket, og nogle borgere er ligefrem blomstret op. Den læring er helt vildt afgørende, siger han.

På bostøtteområdet har hverdagen også været spækket med dilemmaer – gode såvel som dårlige erfaringer at tage med videre, fortæller Uffe Lund:

– Bostøtte over telefonen har været rigtig svært. Og den store bekymring er, hvad det får af betydning på længere sigt. Omvendt har nogle borgere været mere selvhjulpne end forventet, i takt med at de har haft mere styring på, hvornår og hvordan de gerne ville hjælpes.

Skru op for pædagogikken
I takt med at man gik i gang med at finde opskriften på socialpædagogisk arbejde under en coronakrise, er mange faglige spørgsmål naturligt dukket op. Og i løbet af de første par måneder modtog den nationale videns- og specialrådgivningsorganisation (VISO) godt 2.800 opkald fra socialpædagoger, ledere og andre med socialfaglige spørgsmål.

Telefonerne har i særlig grad kimet, hver gang myndighederne har sendt nye retningslinjer ud – først med spørgsmål om smittefare, hygiejne og testmuligheder, senere om magtanvendelser og besøgsrestriktioner – og til sidst om genåbning og lempelse af besøgsrestriktioner.

En af dem, der har givet svar, er Annette Møller, som er VISO-specialist inden for autismespektrumforstyrrelser og afdelingsleder hos Autismecenter Nord-Bo. Hun har oplevet borgere, der trivedes bedre i det selvisolerende samfund såvel som borgere, der har udviklet mere angst og OCD-adfærd under nedlukningen.

– Når man har autisme, kan man ofte være konkret tænkende, og så giver talen om at være sammen på afstand overhovedet ikke mening. Samtidig gav sundhedsmyndighedernes retningslinjer ingen svar på, hvordan man skulle arbejde pædagogisk. Derfor har jeg rådgivet om, at man skruede op for autismepædagogikken, og har hjulpet med at lave pædagogiske instrukser på det. De kan fremadrettet tages frem, når noget uforudset sker, fortæller hun.

Modig ledelse
Grunden til, at det er lykkedes socialpædagoger at skabe en ny hverdag for landets udsatte borgere og lave relationsarbejde på afstand, er, at grundfagligheden er i orden, understreger Annette Møller. Den opfattelse deler Bo Mollerup, der er direktør for interesseorganisationen Socialt Lederforum.

– Det har været en fuldstændig unik periode. Opfindsomheden har været rørende. Og der er ingen tvivl om, at det har bragt medarbejdere, ledere og borgere tættere sammen, fordi man har været så vigtige for hinanden, siger han.

For ham at se er det lykkedes, fordi lederne har vist tillid og haft modet til at give slip og lade medarbejderne arbejde, mens lederne selv har sørget for, at rammerne for socialpædagogik har været de bedst mulige under de svære betingelser. Det er vejen frem, mener han.

Lyt til fronten
Erhvervspsykolog og organisationskonsulent Helen Eriksen kunne ikke være mere enig. Hun hjælper arbejdspladser gennem forandringsprocesser og har gennem coronakrisen rådgivet arbejdspladser inden for sundheds- og socialområdet.

For hende at se er der nu tre afgørende ting at tage med videre. Den første er: Lyt til frontlinjen.

– Beslutninger har pludselig ikke skullet igennem 19 udvalg. Man har lyttet til frontlinjens behov og har fundet ud af, hvordan ting kunne lade sig gøre på tværs af siloer og tætte skodder. Selvorganiseringen er virkelig blomstret, og derfor er der sket kvantespring, siger Helen Eriksen.

Den anden positive erfaring af coronakrisen er det tværfaglige samarbejde, der har slået ring omkring problemerne, mener hun. Og som den måske vigtigste erfaring har der for det tredje været mere fokus på kerneopgaven.

– Fordi det gjaldt liv og død, har man ladet hånt om målstyring, registreringer og alt, hvad new public management har ført med sig. Selvfølgelig skal vi leve op til krav, men det er jo helt vildt at se, hvad der blomstrer op, når mennesker får lov til at gøre det, de er gode til. Det ville da være rendyrket dumt at gå tilbage, siger hun.

I stedet skal medarbejdere og ledere nu tale sammen om, hvad der har fungeret, hvordan det kan fortsætte – og hvad det kræver.

– Man har fået en udvikling forærende, der ville have kostet kassen i udviklingskonsulenter. Frøene er sået, nu skal vi vande dem og give dem navne, siger hun.