Familieplejer: De skal være omgivet af os

Hyggeligt, hårdt og lærerigt. Det er nok de tre ord, der bedst beskriver Marianne Kristiansens liv som plejemor til fire under corona.

Da statsministeren lukkede store dele af landet ned, var familiens forrådskammer som altid indrettet til at slå til i en ekstraordinær situation – ligesom der kan være brug for, hvis enten Marianne eller hendes mand, der også er familieplejer, bliver syg. Og parrets pædagogiske tilgang var uforandret: struktur, forudsigelighed og forståelighed er altafgørende.

Derfor var parret også helt klar over, hvordan de skulle tage hånd om de fire plejebørn i en tid, hvor alle uden for matriklen talte om krise og kaos.

Vi tager styringen

For ikke at gøre børnene bange, skiftedes Marianne Kristiansen og hendes mand til at se pressemøder i et tilstødende rum, når regeringen præsenterede nye retningslinjer. Og så fortalte de med deres egne ord børnene på en konkret og rolig måde, hvorfor skolen var lukket, hvorfor det er vigtigt at holde afstand, og hvorfor alle skal vaske hænder hele tiden.

– Alt imens jeg hørte nogle sige, hvad gør vi nu, tænkte jeg, at vi altid er forberedt på en ekstraordinær situation. Og vores fokus i forhold til børnene er, at de skal føle sig omgivet af os voksne – det er os, der styrer og strukturerer, siger hun og fortsætter:

– Vi taler åbent om ting for at tage dramaet ud af dem. Vi foregriber det, der kan ske, så de føler tryghed ved, at vi har taget hånd om situationen. Og jeg har fx givet nogle klare instrukser om, hvordan de skulle gå med afstand til andre, hvis vi var udenfor, og at det kun var en voksen, der måtte åbne for postbuddet. Perioden har lært dem meget om, at det er de voksne, der tegner og fortæller.

Et tættere bånd

Marianne Kristiansens mand, der er uddannet socialpædagog, og Marianne selv, der har en baggrund som lærer, var hurtigt enige om, at de ikke skulle være skolelærere for børnene, men forblive plejeforældre. Børnene skulle selvfølgelig lave deres skolearbejde, men ikke mere end det.

– Vi ville hellere prioritere at spille spil, lave mad sammen, gå ture og i det hele taget sikre dem god voksentid. Og der er ingen tvivl om, at det har styrket os som plejefamilie og bragt os tættere på hinanden, siger hun.

Men det har ikke været nemt, tilføjer Marianne Kristiansen. Hun og hendes mand har været på i alle døgnets vågne timer, selvom de har forsøgt at give hinanden små pauser indimellem. Og konflikter mellem plejebørnene er til tider spidset mere til.

– Det har været hårdt, men det har også været en meget lærerig periode for hele plejefamilien, siger hun.

En unik indsigt

Noget af det vigtigste har været at bevare en struktur for dagene: Morgen-tv efterfulgt af morgenmad. Derefter skolearbejde indtil frokost. Først iPad efter læsning. Og skovture to gange om ugen.

– Der skal selvfølgelig være plads til sjov og ballade indimellem, men vi er vant til også at have rimelig faste elementer i vores weekender. Det er virkelig vigtigt for de her børn. Ellers svigter vi dem. Og det er en del af vores kernefaglighed at vide, hvad der fungerer for det enkelte barn, siger hun.

Men selvom Marianne Kristiansen trækker på adskillige år som familieplejer – de seneste 13 år som specialiseret plejefamilie på fuldtid med sin mand – har den intense coronatid også givet hende nye indsigter i børnene.

– Når børnene kommer hertil, ved vi jo ikke, hvad der er gået forud, og hvordan de er skruet sammen. Men mentaliseringsprocessen bliver virkelig forstærket af så intenst et forløb, og jeg har fået et enormt indblik i børnenes tankemåde og adfærd. Det er unikt og noget, vi tager med i det videre arbejde, siger hun.

Nye gode erfaringer

Da de tre yngste plejebørn i forrige uge fik at vide, at skolen åbnede igen, var de tavse. Helt tavse. Dels fordi de trods alt havde haft en god tid. Dels fordi børnene hurtigt tilpasser sig, at hverdagen bliver vendt på hovedet, forklarer Marianne Kristiansen.

– Når man har prøvet at blive flyttet fra sine forældre, har man i den grad prøvet forandring – og formentlig haft en dårlig oplevelse med det. Her har de oplevet forandringer på en mere positiv måde. Og jeg tror på, at mennesker har brug for forandringer for at lære at være smidige og fleksible. Det skal bare ske på den rigtige måde, siger hun.