Interne skoler
Ledere: Udsatte børn taber hvis de interne skoler lukker
Det vil få store konsekvenser for landets mest udsatte børn, hvis børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil gør alvor af sine overvejelser om at lukke de interne skoler, mener fire ledere. For her får eleverne et undervisningstilbud med en målrettet støtte, der kan være afgørende for deres videre uddannelseschancer
24. februar 2020
Forfatter: Jakob Ravn Fjordbo
-Tror vi egentlig på, at de interne skoler er en særlig god idé?
Det er børne- og undervisningsminister Pernille Rosenkrantz-Theil(S) ’fundamentalt usikker på’, fortalte hun i et interview til Politiken i januar. Udmeldingen kom i forbindelse med avisens historie om, at anbragte børn på døgninstitutioner og bosteder i flere år ikke har fået den undervisning, de har krav på. En Rambøll-rapport fra 2018 viste, at 69 pct. af landets interne skoler ikke tilbød den fulde fagpakke til eleverne, selvom børnene på de interne skoler skal undervises i de samme fag som elever på det tilsvarende klassetrin i folkeskolen.
Ministerens udmelding møder både bekymring og kritik fra Socialpædagogerne og lederne på fire interne skoler, der frygter, at en mulig lukning vil føre til, at landets mest udsatte børn vil blive tabt i undervisningssystemet.
Børne- og undervisningsministeren nedsatte i januar en tværministeriel arbejdsgruppe, der til sommer skal komme med anbefalinger til, hvordan man giver den bedst mulige undervisning til anbragte børn. Arbejdsgruppen skal bl.a. undersøge om de interne skoler muligvis bør lukkes helt og om eleverne i stedet skal sluses ud i den almene folkeskole.
Søren Skjødt, formand for FADD og forstander på Godhavn. En behandlingsinstitution og intern skole for børn og unge med sociale, psykiske og adfærdsmæssige vanskeligheder. Den interne skole huser 40 børn og unge.
Hvad mener du om ministerens udmelding?
-Når ministen går ud med så markant en udtalelse, gør hun rigtigt mange børn og voksne skammeligt uret. For før man sætter spørgsmålstegn ved de interne skolers fremtid, er der én ting, man er nødt til at forstå. De interne skoler er i dag dem, der tager over, når folkeskolen ’giver op’. Godhavn og andre interne skoler er kort sagt vejen til, at de børn med de allerstørste udfordringer kan få en 9.klasseseksamen. Så hver en krone, der bruges på et barn i en intern skole er på den lange bane meningsfuld.
Hvad er det eleverne på jeres interne skole får, som de ikke ville kunne få i fx den almene folkeskole?
-De får et skræddersyet, målrettet undervisnings- og behandlingsforløb, som i planlægningen og udførelsen tager højde for de udfordringer, den enkelte elev har. Hvad enten det er personlige eller faglige udfordringer. Vi har fagligheden og ressourcerne til at nivellere indsatsen, så de passer det enkelte barn.
-En indsats, der er fuldstændig afgørende. Jeg har fx kolleger, der kan berette om, at de sidste fem børn, de har modtaget, ikke har været i skole i de sidste 12 måneder. Børn som dem har ofte så meget, der skal indhentes, at du bliver nødt til at oparbejde deres grundlæggende kompetencer, før du kan fylde andre på. Det giver fx ikke nogen mening at undervise et barn i tysk, hvis de endnu ikke har lært at læse ordentligt. Når de opnået det, kan du begynde at undervise dem i fuld fagpakke, hvilket vi også gør.
Hvad ville konsekvensen være, hvis man lukkede en intern skole som jeres?
-Den ville være, at en stor gruppe børn ikke længere får et undervisningstilbud, og det ville være et kæmpe tab, når vi ved, at uddannelse er en af de mest beskyttende faktorer mod udsathed.
-Men det er vigtigt at understrege, at en intern skole ikke er et lukket miljø, hvor vi parkerer de børn, folkeskolen ikke kan rumme. Vi arbejder tværtimod ud fra en målsætning om, at børnene skal tilbage i folkeskolen i det omfang, det er muligt. Derfor har vi brobygningsforløb med den lokale folkeskole, hvor nogle børn tager deres fag på Godhavn og enkelte fag på den almene skole. For alle børn ønsker en så normal skolegang som muligt, og det håb skal vi hjælpe dem med at vedligeholde.
Hanne Dalsgaard, forstander på Skovgården i Fuglebjerg. En selvejende non-profit institution på Sydsjælland med døgn- og dagbehandlingsafdelinger samt en intern skole til 35 børn. Målgruppen er børn med tilknytningsforstyrrelser.
Hvad mener du om ministerens udmelding?
-Vi giver børnene fuld fagrække, så jeg synes udmeldingen bunder i et generaliserende blik på skolerne. Hvis der er steder med problemer, så gå ud og løs problemet de steder og lad de øvrige være. Børnene på vores interne skole er usandsynlig sårbare. De har brug for en helt særlig indsats i deres hverdag og undervisning, som mange af dem ikke kan få i den almene folkeskole.
Hvordan kommer børnenes udfordringer til udtryk?
-Rigtig mange af vores elever har utrolig svært ved at koncentrere sig. Evnen til at fordybe sig mangler simpelthen, bl.a. fordi flere af dem oplever verden som skræmmende. Mange af børnene er fejludviklede, og det betyder, at evnen til at aflæse andre, til at mærke sig selv og til at kunne sætte sig i andres sted ikke er udviklet tilstrækkeligt. Det skaber undervisningsbarrierer, som lærerne på stedet tager højde for i børnenes skoledag. Fagligt og pædagogisk dygtige lærere, der har tiden og indsigten til at møde børnene på en måde, man sjældent har ressourcerne til i en almen folkeskoleklasse med 25 børn.
Så hvad får børnene konkret hos jer, som de ikke kan få i fx den almene folkeskole?
-På Skovgården kigger vi bag barnets adfærd. Vi sætter os ind i, hvordan dets forskellige udfordringer kommer til udtryk. Vi ser det enkelte barn som unikt og tilrettelægger undervisningen og hele vores tilgang derefter med teoretisk inspiration fra bl.a. neuroaffektiv udviklingspsykologi og den anerkendende metode. Samtidig indretter vi os helt lavpraktisk ud fra den enkelte elevs behov. Vi har typisk færre elever i klasserne. Vi indretter skærmede båse i klasseværelserne til de børn, der har problemer med koncentrationen, så deres øjne og øre kan få ro. Og vi tilbyder børn med fysisk uro særlige kugleveste, der tynger kroppen på en måde, så de opnår en større ro.
Så hvad ville konsekvensen være, hvis man lukkede en intern skole som jeres?
-Børnene ville møde mange flere udfordringer og nederlag i deres skolegang, end de allerede har gjort. For mange af de børn, vi underviser, har allerede afbrudte skoleforløb bag sig. Så jeg ville frygte, at vi stod med en gruppe børn, der ikke får en afgangseksamen i 9. klasse.
-Lad mig give et eksempel: Vi modtog for flere år siden en 6-årig dreng, der var så angst, at han ikke turde træde ind i et nyt lokale. Han slog og sparkede sig gennem livet og stolede ikke på nogen. Vi mødte drengen, hvor han var i sin udvikling, pressede ham en lille smule, mødte ham på ny, pressede ham en lille smule. Og sådan fortsatte vi, for det har vi tid og ressourcer til her. Han blev en fagligt dygtig ung dreng, der endte med at tage sin 9.klasses afgangseksamen, fik mod til at tage på ture på egen hånd – og kom på efterskole. Havde han ikke været på en skole som vores, tvivler jeg på, han havde gennemført folkeskolen.
Sissel Steen-Nielsen, skoleder, Orøstrand Skole- og Behandlingshjem. En foreningsejet institution på Orø for 25 børn og unge i alderen 6-18 år, der bl.a. har tilknytningsforstyrrelser eller diagnoser som følge af omsorgssvigt eller overgreb i hjemmet.
Hvad mener du om ministerens udmelding?
-Det er misvisende, at hun sår tvivl om alle de interne skolers kvalitet og fremtid på så generel en måde. De elever, der kan det, skal have den fulde fagpakke, og det tilbyder vi også de pågældende, for selvfølgelig skal vi leve op til folkeskoleloven. Når det er sagt, er det fint, at området bliver undersøgt, så vi alle kan blive bedre.
-Men mange af vores børn kan ikke uden videre tage en fuld 9.klasseseksamen, og nogle kommer desværre aldrig til det. Havde de kunnet det, havde de gået i en almen folkeskole. For de børn er det bedre at bestå en mindre fagpakke med fire fag i 9. klasse end at dumpe syv fag, fordi de tvinges igennem den fulde pakke. Men det er ikke ensbetydende med, at vi ikke udfordrer dem, så de får mest muligt ud af deres skolegang. For det gør vi.
Hvordan gør I det?
-Ved at møde dem med forventninger. For vi er fagligt ambitiøse på børnenes vegne - de skal stå på tæer, men ikke skubbes ud over kanten. Når de bor på Orøstrand skal de gå i skole, og vi minder dem hver dag om, at undervisning er vigtig. Fordelen ved at have en skole samme sted, som børnene er anbragt, er, at vi griber de børn, der ikke møder op eller som forlader klassen midt i timen. Hvis en dreng en dag går fra timen, tager en kollega over og underviser ham på sengekanten – bogstaveligt talt. Den indretning skaber en utrolig stor fleksibilitet, som du ikke møder noget andet sted i det etablerede undervisningssystem.
-Men mange af vores børn har generelt brug for længere tid til et folkeskoleforløb end andre, og det kræver nogle mere fleksible løsninger i forhold til eksamen, end dem vi er underlagt i dag. Før i tiden kunne man fx dele en afgangseksamen op over to år. Det kan man ikke længere.
Så hvad ville konsekvensen være, hvis man lukkede en intern skole som jeres?
-Højst sandsynligt at elever som ham i eksemplet ikke ville få et undervisningstilbud, der kunne gribe ham, når han havde det svært. Ministeren påpeger at for få anbragte børn i dag får en folkeskoleeksamen. Jeg tror, problemet ville vokse sig endnu større, hvis de interne skoler blev lukket.
-Vores børn ønsker brændende at blive klar til at gå i en almindelig folkeskoleklasse, og det støtter vi dem i, for det er også vores målsætning. Men det er – trods massiv støtte - ikke alle, det lykkes for, og den gruppe skal vi som samfund fortsat være i stand til at gribe. Det er vi ikke, hvis de interne skoler lukker.
Torben Norup, forstander Struer Skolehjem. En selvejende institution for børn i alderen 6-23 år med sociale, emotionelle og adfærdsmæssige udfordringer. Rummer en intern skole med plads til 30 elever.
Hvad mener du om ministerens udmelding?
-Jeg synes, udmeldingen vidner om en manglende faglig indsigt i, hvilke udfordringer børn på interne skoler har, og hvad vi giver de her børn. De skal selvfølgelig have grundlaget for at kunne lære ligeså meget som alle andre børn, og de skal have den fulde fagpakke, når eller hvis de bliver klar til det. Men nogen af dem kan ganske enkelt ikke modtage undervisning, når de kommer her, fordi deres barrierer for indlæring er så store.
Hvad består de barrierer af?
-Nogle er blevet mobbet massivt, andre er udadreagerende, andre igen har så store sociale vanskeligheder og omsorgssvigt med hjemmefra, at de ikke er i stand til at optage læring. De problemer løser sig ikke ved at fokusere på at give dem fuld fagrække frem for alt. Den kan de tilbydes på et senere tidspunkt. For de her børn nytter det ikke noget, at man starter med matematikken. Her er vi nødt til at starte med at lære dem at komme i skole og lære dem at drømme og håbe for fremtiden ligesom andre børn.
Så hvad er det, I giver eleverne på jeres interne skole, som de ikke ville kunne få i fx den almene folkeskole?
-Vi giver en opmærksomhed og støtte, de ikke har fået før, og som gør dem i stand til at modtage undervisning gennem en individuel tilgang. Ofte handler det helt lavpraktisk om at få dem op om morgenen. Hvis vi ser, at én dreng får en bedre og mere velfungerende skoledag af at møde klokken 10 i stedet for klokken 8, så får han muligheden for det. Den fleksibilitet kan vi tilbyde, fordi vi har 10 voksne til 30 børn.
-Så hvis ministeren virkelig gør alvor af sin udmelding, ender de her børn med at blive glemt og overset én gang til.
Det mener Socialpædagogerne om de interne skoler
-De interne skoler skal naturligvis leve op til folkeskoleloven og tilbyde eleverne fuld fagpakke, for det er deres hovedansvar at sikre kvaliteten. Derfor er det et stort problem, når vi kan konstatere, at det ikke sker, siger Verne Pedersen, forbundsnæstformand hos Socialpædaogerne.
-Hvis en intern skole ikke har faciliteterne til at tilbyde fx kemi og fysik, må de indgå et samarbejde med en skole i nærmiljøet, så eleverne kan få den undervisning, de har krav på – som mange velfungerende interne skoler i øvrigt allerede gør.
-Men tallene i Rambølls undersøgelse tyder også på, at der er nogle kommuner, der længe har forsømt deres tilsynspligt med skolerne. Derfor håber vi, at KL vil tage initiativ til en ny, styrket tilsynskonstruktion, der sikrer et mere ensartet tilsyn på tværs af kommunerne med tydelige fælles kvalitetsstandarder. Og i den forbindelse vil vi gerne bidrage med vores viden.
-Men det bekymrer os, når børne- og undervisningsministeren overvejer at lukke de interne skoler. De er netop et produkt af, at nogle anbragte børn ikke får det rette tilbud i folkeskolen, men i en periode af deres liv har brug for noget andet. De børn, der ofte har flere skolebrud bag sig, risikerer endnu flere faglige nederlag, skoleskift og tab af netværk, hvis de interne skoler lukker, siger Verne Pedersen.