Leder: Giver stof til eftertanke

Jeg synes, det er fantastisk at få de perspektiver fra beboerne. De er ofte svære at få – særligt efter en voldsom situation, hvor beboerne ofte ikke har lyst til at tale om det. Men så er det vigtigt at få samtalen senere. For vi skal insistere på at få deres udsagn og svar på spørgsmålet: Hvordan oplevede du det?

De her fortællinger viser, at der altid har været en situation forud, hvor man ikke har fået set bag om adfærden, men derimod har haft antagelser om, hvad der kommer til at foregå. Så længe mennesker har det godt og trives, bliver de ikke udadreagerende. Vi skal som personale være forberedte på, at beboerne undgår at komme i situationer, hvor de ikke føler, de har andre mestringer end det udadreagerende.

Vi må også erkende de urigtige magtanvendelser og have fokus på behovet for højere faglighed og bedre forståelse, som giver redskaber til at lykkes uden brug af magt. Magtanvendelser er kontraproduktivt for oplevelsen af selvværdet. Det er en krænkelse og fravær af anerkendelse. Nogle gange udtrykker beboerne en accept af magtanvendelsen, fordi de forsøger at tage ansvaret for at genoprette en relation. Men som professionelle bærer vi ansvaret for at genetablere tilliden og genoprette relationen.

Jeg hører af og til, at nogle beboere søger en fastholdelse, fordi det kan hjælpe dem med at få ro. Det er måske, fordi der er nogle, som har lært dem, at det er det, der skal til. Det kan blive en slags implicit tilladelse til fastholdelsen, som aldrig må blive praksis. I stedet skal vi reflektere over, hvordan vi kan hjælpe beboeren med at få ro i sit nerve­system på en anden måde.