Dilemma
Bør aktivitetstilbuddet holde lang juleferie?
Er det en fordel for brugerne, når aktivitetstilbuddet lukker før jul og først åbner igen efter nytår? Dorte Jensen og Jeanette Thiesen er uenige
3. december 2020
Forfatter: Maria Rørbæk
Foto: Søren Kjeldgaard
JA
Dorte Jensen, hjemmevejleder i Høje-Taastrup Kommune
Mennesker med udviklingshæmning og andre handicap har brug for ferie – ligesom alle andre. Jeg har tidligere arbejdet på både et botilbud og et bofællesskab, og begge steder nød borgerne deres juleferie og muligheden for at sove længe og have god tid til morgenmaden. Selvom nogle som udgangspunkt har brug for en fast struktur, kan de fleste godt klare forandringer, når bare de er forberedt godt. Så vi talte ned til juleferien med kalenderlys og tegninger i kalenderen, der viste, at når vi når herhen, kan du sove længe om morgenen. Og under ferien talte vi om, at når vi har set nytårsfyrværkeri, skal vi igen sætte vækkeuret. Vi hjalp også med at forberede næste feriedag, så de fx kunne vælge en god film på forhånd. Borgerne glædede sig både til ferien og til at komme tilbage på arbejde. Jeg synes, det fungerer godt, at alle holder ferie samtidig. Så kan der være en fælles juleafslutning – og bagefter er det lidt som at starte på en frisk.
Alle har brug for ferie
- Godt med fælles rytme
- Forberedte forandringer er okay
NEJ
Jeanette Thiesen, bostøtte i Klyngehusene i Aarhus
Da jeg tidligere arbejdede på botilbud, oplevede jeg, at nogle borgere var kede af det i juleferien. De kunne fx finde på at finde rygsækken frem og slå to knyttede hænder sammen, som er tegnet for ’arbejde’. Det brød forudsigeligheden og strukturen, når de ikke længere kunne komme hen på aktivitetstilbuddet, men skulle være på botilbuddet hele dagen. Og der var jo ikke ekstra normering til at lave aktiviteter. Især de ældre, der ikke havde pårørende, som tog dem på julebesøg, havde det svært. I stedet synes jeg, at det skal være valgfrit, om man vil holde juleferie eller gå på arbejde i aktivitetstilbuddet. Ellers presser vi bare et normalitetsbegreb ned over borgerne ved at sige, at de skal holde ferie – men hvad hvis de slet ikke har lyst til det? Også borgere uden verbalt sprog kan få valget ved fx at vælge mellem et billede af aktivitetstilbuddet og et billede af bostedet. Et 100 pct. julelukket aktivitetstilbud er et eksempel på, at borgernes selv- og medbestemmelse sættes til side.
Nogle vil hellere arbejde
- Forhindrer det frie valg
- Ødelægger kendt struktur