Coronaen satte dagsordenen

Stigende coronasmittetryk satte en kæp i hjulet for Kreds Sydjyllands planlagte generalforsamling i Rødekro 23. september. I stedet holdt kredsen som noget nyt digital kredsforsamling 29. oktober. Deltagerne kunne via pc eller tablet følge med hjemmefra, deltage i afstemningerne elektronisk samt deltage i debatten via en chatfunktion.

Generalforsamlingen blev afholdt med en minimumsdagsorden med få punkter: Godkendelse af regnskab og budget samt valg af en suppleant til kongresdelegationen.

Trætte af corona

I en status over kredsens arbejde fortalte kredsformand Finn Harald Rasmussen, hvordan coronaen havde spændt ben for arbejdet i kredsen, og at man bl.a. havde set sig nødsaget til at aflyse alle arrangementer indtil udgangen af 2020.

Der var ros til den måde, socialpædagoger – både ledere og medarbejdere – havde tacklet udfordringerne på arbejdspladserne under coronanedlukningen med omrokeringer, besøgsrestriktioner, mangel på værnemidler samt skiftende og upræcise retningslinjer.

– Fordi man fandt de rigtige løsninger sammen, er det indtil videre lykkedes at komme igennem coronakrisen stort set uden, at borgere og medarbejdere er blevet ramt af corona her i Sydjylland. I har bevist, at I er helt uundværlige for vores velfærdssamfund, lød det.

– Hold op, hvor er vi trætte af den corona. Mit største ønske til jul er, at den vil forsvinde, sagde Finn Harald Rasmussen.

Men også en øjenåbner

Ikke desto mindre fremhævede både han og faglig konsulent Jacob Bøegh nogle positive – og tankevækkende – sideeffekter af pandemien. Det skete som en introduktion til aftenens temadebat.

– På arbejdspladserne har coronaen påvirket på forskellig vis. Nogle steder har sygefraværet været meget lavt, og nogle har endda oplevet bedring i det psykiske arbejdsmiljø og trivslen generelt, sagde Finn Harald Rasmussen.

– Det er tankevækkende, at vi aldrig har oplevet flere effektiviseringer og digitale løsninger, som burde frisætte tid til kerneopgaven. Alligevel bruger vi mere og mere tid på overflødige ting. Der har været mere ro på i coronatiden. Man kunne bedre koncentrere sig og var selv i stand til at finde løsninger på de udfordringer, der opstod, lød det fra Jacob Bøegh.

For at kaste mere lys over den læring, man kan drage af coronatiden, havde kredsen inviteret antropolog og forfatter Dennis Nørmark, der i 2018 udgav bestselleren 'Pseudoarbejde – Hvordan vi fik travlt med at lave ingenting'.

Coronakrisen kan revolutionere det offentlige

Dennis Nørmark mente, at coronakrisen kan bidrage til at revolutionere det offentlige.

– COVID 19 gjorde noget ved ledelse og ledere. Man fik sat klare mål for samarbejdet. ”Monsteret” skulle jo slås ihjel – man havde et problem, der skulle løses. Ledelsen viste tillid, f.eks. i forhold til hjemmearbejde, og oplevede, at mistillid blev gjort til skamme. Ledelsen blev nærværende og løste konkrete opgaver i stedet for at holde for mange møder. Nogle projekter blev måske ikke nået – omstruktureringer, nye processer osv., men det tvang ledelsen til at prioritere mellem ”Need to have” og ”Nice to have”, sagde han.

Den korte spørge- og debatrunde handlede om, hvorvidt myndighederne har taget læring af coronasituationen, og hvordan denne læring kan fastholdes.

Dennis Nørmark fremhævede regeringens initiativ til ”fritstilling” af syv kommuner i forhold til regulering og bureaukrati som et lovende eksempel, men understregede behovet for, at fagforeningerne kommer på banen og presser på:

– I har jo folks opbakning, og I bør appellere til ledere og politikere ved at fortælle dem, at tingene kan gøres mere effektivt ved at barbere det og det væk.