Brugererfaring
Vi kan være omvandrende håb
Hun har selv været ramt på psyken. I dag bruger Elisabeth Rix sin egen brugererfaring, når hun underviser socialpædagoger med en psykisk sygdom. De lærer bl.a., hvordan de fagligt kan trække på deres personlige erfaringer
27. oktober 2020
Forfatter: Maria Rørbæk
Foto: Sofia Busk
Da den psykiatriske overlæge fortalte, at depressionen ville gå over, troede Elisabeth Rix ham ikke.
– Jeg tænkte: ’Hvad ved du om det, din store idiot? Du har aldrig prøvet at være nede i sådan et sort hul her.’ Men hvis han havde sagt, at han selv var kommet ud af en depression, havde jeg nok troet ham. Bare lidt, siger hun.
I snart 15 år har Elisabeth Rix undervist på det såkaldte ’MB-forløbet’, som er et erhvervs- og efteruddannelsesforløb, hvor socialpædagoger og andre fagpersoner med en psykisk sygdom rustes til at vende tilbage til arbejdsmarkedet.
– MB står for Medarbejder med Brugererfaring, og jeg er selv MB’er. Forløbet er en blanding af undervisning, personlig coaching og praktik, og det foregår som en form for mesterlære, hvor jeg behandler kursisterne på samme måde, som de efterfølgende skal behandle fx beboere på et botilbud, fortæller Elisabeth Rix.
Genkendelse
I forløbet tilknyttes deltagerne en arbejdsplads i fx socialpsykiatrien og modtager samtidig undervisning. Det hele handler bl.a. om at vise en vej.
– En socialpædagog med brugererfaring kan være et omvandrende håb, der viser, at det kan lade sig gøre at få det bedre. Og det gælder, uanset om det handler om psykisk sygdom, misbrug eller brændte børn, siger hun.
Elisabeth Rix påpeger, at brugererfaringen giver en kæmpe insiderviden, der gør det muligt at forstå vigtige sammenhænge.
– Som deprimeret kan du fx føle en tomhed, som kan være svær at forklare med ord. Men jeg kan sige: ’Dengang da jeg var deprimeret, vidste jeg teoretisk set godt, at jeg elskede min kone, men jeg kunne overhovedet ikke mærke det. Kan du genkende det?’ Og hvis den deprimerede føler sig set og genkendt, bliver det også nemmere at tro på, at tomheden engang kan forsvinde.
Tro på fremtiden
En anden måde at indgyde håb på handler om hele tiden at tro på, at brugeren kan få det bedre – og sige det.
– Jeg lærer kursisterne at tale om sygdommen som noget midlertidigt. Ikke fordi den nødvendigvis går væk, men fordi alle kan få det bedre. Og så kan du som socialpædagog fx sige: ’Lige nu magter du ikke det og det, og så hjælper jeg dig kortvarigt med det, men du kommer tilbage og tager ansvaret for dit eget liv.’
PÅ MB-forløbet lærer kursisterne også om faldgruberne ved at bruge egne erfaringer i arbejdet.
– Fx øver de sig i at sætte grænser. Du kan ikke uafbrudt gå rundt og indgyde andre håb uden at få noget igen. Du skal også lade op.
En socialpædagog med brugererfaring kan være et omvandrende håb, der viser, at det kan lade sig gøre at få det bedre. Og det gælder, uanset om det handler om psykisk sygdom, misbrug eller brændte børn.
Sådan bruger du en hård bagage konstruktivt
Elisabeth Rix er underviser på MB-forløbet, hvor fagfolk lærer at bruge egne erfaringer med psykisk sygdom konstruktivt. Her giver hun syv råd til socialpædagoger med brugerbaggrund:
- Husk, at udsatheden kan være en gave
Har du som socialpædagog selv erfaringer med at være i en udsat position – fx som anbragt, misbruger eller psykisk syg? Så skal du vide, at det kan give dig en særlig kompetence i form af insiderviden, der gør det nemmere at bygge relationer og forstå mennesker i en lignende situation. Og måske kan du blive en rollemodel. - Tal med leder og kolleger
Hvis du vil dele din egen historie med brugerne, er det en god idé at tale med ledelse og kolleger først, så du er sikker på, at du har deres opbakning. - Del kun dét, du selv har bearbejdet
Du skal være afklaret med dine egne traumer, før du deler dem med brugerne. Hvis det stadig gør for ondt, skal du vente. Og du skal kun dele noget, som du kan tåle at få igen i en
situation, hvor brugeren fx er udadreagerende og råber ad dig. - Giv dine antagelser et realitetstjek
Egne erfaringer kan gøre det nemmere at forstå andre i en tilsvarende situation. Men det betyder ikke, at du ved, hvordan de har det. Du kan gætte – og spørge, om du mon gætter rigtigt. - Overvej, om du kan klæde kollegerne bedre på
Måske kan kollegerne have gavn af at høre om dine erfaringer. Hvis du fx selv er kommet igennem en depression, har du nemmere ved at sætte ord på, hvordan det er, end personer, der stadig er midt i depressionen. Gør det klart, at det ikke er en almindelig kollegasnak, men en faglig snak, der skal gøre dem og dig bedre til jeres arbejde. Det betyder ikke nødvendigvis, at kollegerne også skal dele personlige ting med dig, eller at du også skal dele andre personlige ting med dem. - Hav altid brugeren i centrum
Du skal kun dele dit personlige liv med brugerne, hvis du tror, det kan gavne dem. Aldrig fordi du selv har behov for det. - Husk at sætte grænser
Når du selv har været i en meget udsat position, kan du få et kæmpe behov for at hjælpe andre, der står i noget tilsvarende. Men du skal huske at sætte grænser og lade op. Ellers brænder du ud.
Kilde: Elisabeth Rix