Gå til indhold

Løn og arbejdstid

Hvad betyder vintertid for dit arbejde?

Natten til søndag den 29. oktober skifter vi til vintertid. Skal du på arbejde, når urene bliver sat en time tilbage, har det betydning for din løn eller arbejdstid

23. oktober 2023

Artikel
Ur.png
Når vi skifter til vintertid, kan din leder kræve, at du er på arbejde en time længere, end din vagt normalt varer. Den time skal du naturligvis kompenseres for. Og det kan ske på to måder.

Forfatter: Lea Holtze

Det er som bekendt ikke alene tid til at sætte havemøblerne tilbage i skuret. Vi overgår også fra sommertid til vintertid. Klokken tre om natten mellem lørdag den 28. oktober og søndag den 29. oktober bliver urene sat en time tilbage, og dermed bliver natten en time længere. Det har betydning for din løn eller arbejdstid, hvis du skal på natarbejde.

Din leder kan kræve, at du er på arbejde en time længere, end din vagt normalt varer, således at vagten slutter til normal tid efter den nye vintertidsregning. Den time skal du naturligvis kompenseres for. Og det kan ske på to måder, fortæller Socialpædagogernes juridiske konsulent Troels Petersen.

Enten kan du få betaling for den ekstra time. Eller også kan du få en times afspadsering en anden dag. I så fald skal du have din afspadseringstime inden for en vagtperiode – det man kalder en normperiode. Hvor lang normperioden er afhænger af din overenskomst. I nogle overenskomster er normperioden fire uger og i andre overenskomster kan den være op til et år.

Er du i tvivl om, hvad der gælder for dig, så spørg din TR eller kontakt din lokale kreds.

Bliv medlem