Hverdagsvold øger risikoen for PTSD

Overfald, mordforsøg, voldtægter eller krigshandlinger. Ofte er det den slags livstruende eller dramatiske begivenheder, vi forbinder med lidelsen posttraumatisk belastningsreaktion, PTSD.

Men selv mindre voldshandlinger som slag, skub eller spark kan også lede til PTSD, hvis man rammes hyppigt over en længere periode. Det viser ny forskning i socialpædagogers oplevelser med vold i arbejdet, som Jesper Pihl-Thingvad, Ph.d. i psykologi ved Syddansk Universitet, står bag.

– Min afhandling ’Vold i hverdagen’ viser, at risikoen for at udvikle behandlingskrævende PTSD-symptomer var signifikant højere blandt socialpædagoger udsat for vold i arbejdet end blandt dem, der ikke var udsat for vold, siger han.

PTSD viser sig bl.a. ved, at man mentalt genoplever voldshændelserne, udvikler forhøjet vagtsomhed og en undgåelsesadfærd i forhold til de steder, man forbinder med oplevelserne. 

Over 1.800 socialpædagoger
Resultaterne i Jesper Pihl-Thingvads afhandling bygger på svar fra mere end 1.800 socialpædagoger på voksen-handicap­området, som han har fulgt via spørge­skemaundersøgelser over 12 måneder. Deltagerne skulle bl.a. redegøre for, hvilken slags vold de havde været udsat for på arbejdet, hvor ofte de var udsat for den – og svare på spørgsmål om deres psykiske helbred.

De blev så inddelt i grupper alt efter hvor ofte, de var udsat for vold. Her fremgik det, at risikoen for at udvikle PTSD steg i takt med, hvor ofte man var udsat for vold.

Hyppighed tæller
Konkret havde socialpædagoger, der udsættes for vold i gennemsnit mere end fire gange om måneden, seks gange højere risiko for at udvikle behandlingskrævende PTSD-symptomer end de af deres kolleger, der ikke udsættes for vold.

– Resultaterne illustrerer, at frekvensen af vold øger risikoen for at udvikle PTSD uanset alvorsgraden af volden, siger Jesper Pihl-Thingvad.

Han mener, at netop den indsigt kan rykke ved vores forståelse af årsagerne til PTSD: 

– Videnskabeligt har man længe haft en antagelse om, at selv små voldsepisoder kan lede til PTSD. Men indtil nu har det ikke kunnet dokumenteres endegyldigt.

Mødet med de voldsramte
Det var i sit job som psykolog på Arbejds- og Miljømedicinsk Klinik på Odense Universitetshospital at Jesper Pihl-Thingvad fik ideen til at undersøge vold blandt socialpædagoger.

– Jeg mødte fx mange socialpædagoger, som havde været udsat for mindre voldshændelser som slag, skub eller spark over en længere periode. Der var altså ikke tale om voldstyper, som man normalt forbandt med PTSD. Alligevel oplevede jeg, at flere af dem reagerede voldsomt og udviste symptomer, der ledte tankerne hen på netop den lidelse.

Men mange af patienterne anså slet ikke deres oplevelser som vold, fortæller han:

– Flere af dem afviste, at de var blevet udsat for vold, når jeg spurgte dem direkte. Men når de så skulle svare på, om de havde oplevet dask, slag eller bid på arbejdet, kunne mange alligevel svare ’ja’.

Fx omtalte flere socialpædagoger i stedet voldsepisoderne som ’borgernes udtryksformer’ og
som ’et vilkår i arbejdet’ – selvom Jesper Pihl-Thingvad observerede en adfærd, der tydede på, at de var påvirkede af volden.

– Derfor var der god grund til at komme videnskabeligt til bunds i fænomenet. Og det valgte jeg at gøre ved at spørge meget konkret ind til de enkelte voldsformer, de pågældende
socialpædagoger havde været udsat for, siger Jesper Pihl-Thingvad, som håber, at resultaterne kan rykke ved både samfundets og arbejdsmarkedets syn på vold i arbejdet.

– Vi ser ofte, hvordan arbejdspladserne sætter deres kriseberedskab i gang, når de alvorligste voldsepisoder indtræffer, mens fokus på den milde vold desværre har været overset. Man har en tendens til at fokusere på den store udløsende hændelse, frem for de små belastninger, der ofte ophober sig over mange år og en dag får bægeret til at flyde over, siger Jesper Pihl-Thingvad og fortsætter:

– Men når vi nu ved, at de små hændelser også har markant indflydelse på det psykiske helbred, er der god grund til, at arbejdsgiverne retter øjet mod ansatte,
der udsættes for den milde vold. For de kan være udsatte på deres
mentale helbred.

I løbet af efteråret udgiver Jesper Pihl-Thingvad sammen med Socialpædagogerne en rapport om forskningsresultaterne.