Efteruddannelse
Efteruddannelse er altafgørende
Vi har spurgt tre socialpædagogiske ledere om, hvordan de har fokus på efteruddannelse i hverdagen – og hvorvidt de mener, at der er behov for specialiseret viden
5. september 2019
Forfatter: Sara Marie Dynesen
Jannik Møller
Leder af Center for beskyttet beskæftigelse, Hillerød kommune.
Har I fokus på efteruddannelse?
Efteruddannelse er altafgørende. Og det er altafgørende set ud fra et ledelsesperspektiv, at man får gjort sig klart, at det skal understøttes i alt det andet, man gør. Men det nytter ikke noget at sende én eller to af sted ad gangen. Det er uendeligt svært at komme tilbage med de vises sten, for inden man har fået sendt den sidste af sted på kursus, så har de første glemt det. Det går ud over den vigtige implementering af ny viden og strategier.
Jeg tror, at det er rigtig godt og fornuftigt for nogle at få en diplomuddannelse. Men jeg tror ikke, at det er en løsning for alle. Der kan være mange forskellige årsager til, at en eksamensbaseret uddannelse ikke er det rigtige. Et godt alternativ kunne være at lave kurser, der har et højt fagligt niveau, uden at man bliver eksamineret. Jeg tror meget på aktionslæring, hvor man får fælles undervisning og input, så man sammen kan prøve det af i fællesskab.
Har jeres medarbejdere brug for specialiseret viden?
Vi er for nyligt gået fra at have en mere velfungerende brugergruppe til at have en brugergruppe, der oftere bor på botilbud og oftere har flere udfordringer på en gang, særligt indenfor autismespektret. Det betyder, at vi løbende må opprioritere forskellige faglige områder.
Helle Riis
Centerleder på Autismecenter Storstrøm, Vordingborg
Har I fokus på efteruddannelse?
Hvert år sender vi medarbejdere af sted på diplomuddannelse.
Vi laver rotationsforløb, hvor medarbejderne skiftes til at få orlov for at komme på uddannelse i tre måneder af tre omgange. Vi har valgt at give medarbejderne en specialpædagogisk diplomuddannelse, fordi autismeområdet er specialpædagogisk.
Når man bliver ansat hos os, så har vi en forventning om, at man skal af sted på diplomuddannelse. Det er et stort plus, at medarbejderne ved, at det også bliver deres tur på et tidspunkt. Autismeområdet er hårdt at arbejde indenfor. Når man sender medarbejderne af sted på den her måde, så giver det noget luft, så man kan komme ud og tænke nogle andre tanker. Vi tror på, at det er bedst, at man får lov til at koncentrere sig om én ting ad gangen og give tankerne plads.
Har jeres medarbejdere brug for specialiseret viden?
Når man arbejder med mennesker med autisme, er det vigtigt, at man forstår, at strukturen kommer først. I forhold til relationsarbejdet fungerer det bedst, når man forstår beboernes behov for at støtte gennem forudsigelighed, så når man er blevet ansat, så får man et todages kursus i vores tilgang. Vi mener, at uddannelse er andet end efteruddannelse – det er også at komme ordentligt ind i specialet.
Henrik Salinas
Leder af børnefamiliehuset og familiebehandlerteamet, Bornholm.
Har I fokus på efteruddannelse?
Hovedparten af vores personalegrupper har været igennem et etårigt narrativt grundforløb for tre-fire år siden. Efteruddannelse betyder selvsagt meget for den faglige udvikling. Der sker jo hele tiden ændringer i faget. Da jeg blev uddannet, var det Freud og Erikson, vi læste. Men der kommer ny viden og nye opdagelser til, så vi kan ikke bare stå med viden, som den så ud for tyve år siden. Derfor er det væsentligt for os at være ajour på både den pædagogiske og psykologiske udvikling.
Har jeres medarbejdere brug for specialiseret viden?
Inden for mit felt har vi brug for både viden om og forståelse af traumatiserede børn og unge. Derudover kunne jeg godt tænke mig, at vi i vores praksis fik en anden og mindre bureaukratisk tilgang til at dokumentere. Jeg ved godt, at det er en kliché, men det er vigtigt, at vi finder nogle måder at måle på, som giver mening for vores fag. Noget af det, som i min optik kommer tættest på, er FIT (Feedback Informative Treatment). Det er en evalueringsmetode, der virker som om, at den kan understøtte praksis. Og ifølge dem, jeg har talt med, der har indført det, lader det til, at det rent faktisk tilfører deres praksis noget brugbart og ikke bare bliver endnu en tung dokumentationsopgave.