'En leder må også gerne vise menneskelig sårbarhed'

Når forstander Søren Skjødt møder ind på Godhavn, behandlingsinstitutionen for udsatte børn og unge i Nordsjælland, starter han altid arbejdsdagen tidligt, så han kan nå rundt og hilse personligt på hver og en af de 84 børn på stedet. Den arbejdsgang giver ham en daglig påmindelse om, hvem han leder til fordel for, og hvorfor han gør det.

- For det personlige lederskab er bundet tæt sammen med et fagligt og menneskeligt udgangspunkt, der sikrer, at når vi trykprøver nye beslutninger, så gør vi det altid for børnenes skyld, og hvis vi ikke hver dag er villige til at stå på tæer for børnene – eller borgerne – skal vi ikke være ledere.

Ordene fra forstanderen og formanden for FADD faldt, da han under åbningsdebatten ved Socialpædagogernes Lederkonference 2019 blev spurgt til, hvordan han selv udøvede personligt lederskab.

Temaet for åbningsdebatten indvarslede også selve retningen for lederkonferencen, der bar titlen ”Lederidentitet og Personligt Lederskab i en Socialpædagogisk Faglighed”. Åbningsdebatten den 19. september ledte paneldeltagerne, der også talte regionsrådsformand Anders Kühnau(S) og rektor for Professionshøjskolen Absalon, Camilla Wang, omkring de mange aspekter om det at bruge sin egen person i lederopgaven.

En disciplin, der ifølge Camilla Wang rummer både potentialer og faldgruber, som kræver et blik for hvad man ønsker at opnå ved et personligt lederskab.

- Som leder har du et kæmpe ansvar for, hvordan du viser, hvem du er, og hvad det giver arbejdspladsen, når du bringer din person i spil. For det må aldrig blive omvendt– at arbejdspladsen skal leve med din måde at være på.

Men det kræver en særlig bevidsthed, tilføjede hun:

-Uanset hvordan man arbejder med det, så er det personlige jo altid til stede. Men man skal vide, hvordan man bruger det i lederopgaven, hvordan man kommer til syne som leder, og hvordan man kan bruge sin egen historie til gavn for arbejdspladsen. 

Balancen mellem kølige beslutninger og menneskelig sårbarhed
For Anders Kühnau, der som folkevalgt socialdemokratisk formand for regionsrådet i region Midt navigerer i forhold til de tusindvis af ansatte i regionen og hans politiske modstandere, handler personligt lederskab om at balancere den kølige beslutningstagen med menneskelige egenskaber.  

- Som leder skal man kunne samle men også skære igennem. Nogle gange virker man hård, og det kan være skræmmende, hvis mennesker får en oplevelse af en, der slet ikke passer på ens eget selvbillede. Men jeg oplever, at man kan vinde meget ved også at give lidt af sig selv nogle gange – vise lidt usikkerhed og sårbarhed.

For ingen mennesker har svaret på alting, supplerer han.

- Det skal man ikke være bange for at vise en gang imellem. Man kan også være nødt til at sige ’Jeg tog fejl’, for selv en topleder som jeg har også ret til at blive klogere.

Fra fiasko til succes
Men hvad bruger man så af sig selv, når man stræber efter at være en personlig leder, vil journalist Elisabeth Svane, der moderede debatten, vide.

Ifølge Søren Skjødt handler det personlige mest om en erkendelse af, at lederskabet er en integreret del af en selv, og at dit som aftryk er synligt hele vejen rundt på arbejdspladsen.

- Som leder bliver du automatisk en del af succeserne og fiaskoerne. De klæber til dig på godt og ondt. For den vigtigste måde at måle mit lederskab på er jo egentlig ikke at fokusere på mig. Det handler om en opmærksomhed på, at min lederindsats skal vurderes på baggrund af, hvordan socialpædagogen Kristian møder drengen Tobias, der har det svært en tirsdag aften klokken 21.30.

Og det perspektiv på hvordan man som leder smitter af på sine medarbejderes håndtering af kerneopgaven, kræver en ydmyg tilgang, hvor man løbende spørger sig selv, hvordan man kan spille sine medarbejdere så gode som muligt:

-Derfor spørger jeg mig selv, hvad jeg kan byde ind med for at løfte dem fagligt, hvad jeg kan gøre for at give dem nye perspektiver, eller hvad der skal til for, at de bliver de bedste til deres særlige opgave.