#socialpædagog
Mød et medlem
Charlotte Eliassen er nyuddannet - og hun oplever, at det at være socialpædagog på mange måder lever op til hendes forventninger
16. august 2019
Forfatter: Marie Dissing Sandahl
Jeg hedder Charlotte Eliassen, er 27 år og nyuddannet. Jeg arbejder på en døgninstitution for anbragte børn og unge, hvor jeg også var i praktik. Jeg blev socialpædagog, fordi jeg interesserer mig for neuropsykologi og neuropædagogik. Og så er både min far og mor socialpædagoger.
At være socialpædagog lever på mange punkter op til mine forventninger. Men jeg kan ikke gå ind i relationerne med helt så meget krop og sjæl, som jeg måske gerne ville. Jeg er en betalt relation, og jeg er nødt til at have en følelsesmæssig distance.
Fortæller de unge mig noget i fortrolighed, som er ulovligt eller bekymrende, er jeg nødt til at indberette og dokumentere det. Der kan jeg godt føle, at jeg svigter fortroligheden. Jeg skal give omsorg, men samtidig være en myndighedsperson. Det kan være udfordrende. Og dér kan man komme til at lave sine første fejl. Men samtidig har jeg nogle nye øjne på faget, som jeg ikke håber, jeg mister.