Læserbrev
Vi er her - og vi er mange
Ligesom et stort antal pædagogisk ansatte indenfor det socialpædagogiske område er jeg ansat med en tidsbegrænset ansættelseskontrakt. I mit tilfælde en tidsbegrænset begivenhedsbestemt ansættelse uden opsigelsesvarsel. Ansættelsen er en ekstra bevilling, og hvornår den stopper, ved jeg ikke
20. maj 2019
Forfatter: Tine Isager
Som begivenhedsansat kan det være svært at forstå, hvorfor man ikke defineres som fastansat, når man arbejder i et fast skema ligesom de faste medarbejdere. Det værste er, at man ikke er en del at ordet ’vi’ på arbejdspladsen. For nylig sad jeg ved siden af en kollega, der kikkede over på to andre kollegaer og sagde: ’Ja, nu har jeg spurgt alle sammen undtagen jer to, så nu vil jeg høre om, I er interesseret i det her kursus’. Slam, det slog mig lidt ud ikke engang at være en del af ’alle sammen’.
Samme eftermiddag begyndte mine kolleger at planlægge en dag, hvor de sammen skulle mødes. Jeg spurgte, hvad dette gik ud på og fik svaret: ’Vi skal mødes og have en dag med samvær for at styrke sammenholdet’. Lidt herefter sagde kollegaen: ’Ja, du må altså godt komme med’.
Min arbejdsplads er på mange måder god og spændende, men jeg skal hele tiden sortere i, hvornår jeg er en del af ordet ’vi’, og hvornår jeg ikke er. Jeg har på Socialpædagogernes hjemmeside læst følgende om tidsbegrænset ansættelser: ’Når du er tidsbegrænset ansat, gælder der et princip om, at du ikke må forskelsbehandles i forhold til virksomhedens fastansatte, medmindre forskelsbehandlingen er begrundet i objektive forhold. Du har altså de samme rettigheder som de fastansatte’.
Men hvad betyder princippet om ikke at blive forskelsbehandlet med mindre, det er begrundet i objektive forhold? Det er jo åbent for fortolkning.
Endvidere står der: ’Din arbejdsgiver skal - for så vidt det er muligt - gøre det lettere for dig at få adgang til passende faglig uddannelse, således at du kan forbedre dine færdigheder og beskæftigelsesmuligheder’.
Jeg har hørt en medarbejder fra Socialpædagogerne udtale, at man skal undgå de alternative tidsbegrænsede ansættelsesformer. For når man først er ansat, er det meget svært at hjælpe. Faktum er så bare, at de råd ikke hjælper de mange alternativt tidsbegrænsede ansatte.