Nyt Medlemsråd: Vi skal blære os med det, vi kan

Hvornår har man brug for sin fagforening? Er det ved en uberettiget fyring og hjælp til en arbejdsskadesag – eller kan det også være i mange andre – mere dagligdags – sammenhænge? Sådan lød spørgsmålet til Socialpædagogernes nye medlemsråd fra forbundsformanden Benny Andersen, da Medlemsrådet holdt sit første møde.

- Heldigvis er det kun 5-10 procent, der er så uheldige at have brug for vores hjælp til at løse et problem. Men vi vil også rigtig gerne spille en rolle i det daglige arbejdsliv hos hver af jer. Og derfor skal vi have den vigtige dialog med medlemmerne, så vi kan bevæge os fremad, lød velkomsten til medlemmerne fra forbundsformanden.

Og de ni medlemmer havde meget på hjerte.

- Det første, der popper op i mit hoved, er tryghed. Altså arbejdsmiljø, lød det straks fra Nikoline Egemar Ravn, der arbejder med mennesker med autisme.

- Og når jeg tænker efter, så fylder fagligheden også rigtig meget. Men jeg tænker måske ikke så meget over det, for den ligger ligesom bare bagved som en underforstået præmis, fortsatte Nikoline Egemar Ravn.

Nikoline og de andre i Medlemsrådet udpegede sammen de områder, som fylder i deres arbejdsliv – og kom med bud på, hvordan fagforeningen kan spille en rolle i den forbindelse. Udover arbejdsmiljøet pegede Medlemsrådet på arbejdsvilkår som fx tilstrækkelig tid til arbejdsopgaverne og fortsat udvikling af den fælles faglighed som de områder i arbejdslivet, hvor fagforeningen skal spille en rolle.

Synlighed
Og så skal fagforeningen være dér, hvor medlemmerne er. Og fagforeningen skal være så tæt på dem, at man kan se den, lød det.

- Mine kollegaer synes, at fagforeningen er langt væk. I er langt væk, og I er ikke synlige, sagde Viki Holdgaard Madsen.

Det handler for hende og hendes kollegaer også om, at fagforeningen er tilgængelig.

- Det er svært, når man går på arbejde til klokken 16 at få fat på nogen, der lukker klokken 16. Og jeg tænker, at enten er I der, når jeg har brug for jer, eller også er I der ikke, sagde Viki Holdgaard Madsen.

Samme pointe kom fra Nikoline Egemar Ravn:

- I de tre år jeg har været færdiguddannet, har der været ét fagligt arrangement, som jeg kunne tage til. Mens der er seniorture hele tiden. Kom ud til os, hvor vi er, sagde hun og pegede på, at der er langt til tillidsrepræsentanterne.

Dét billede er der flere, der kan genkende. Tillidsrepræsentanterne bør være fagforeningens ansigt udadtil. For som arbejdspladsernes strukturer bliver mere komplekse – og arbejdspladserne fx ligger spredt på mange forskellige matrikler – får tillidsrepræsentanterne også større områder og flere medarbejdere at dække.

Faglighed, faglighed, faglighed
Og så er der den socialpædagogiske faglighed. Det er den, der fylder mest for Medlemsrådet – og for rigtig mange socialpædagoger. Og der skal fagforeningen være relevant og kunne bruges til noget, nikkede alle samstemmende.

Flere lokale netværk var blandt idéerne. Mere fokus på det dannelsesmæssige aspekt af det socialpædagogiske arbejde. At fagforeningen inspirerer, debatterer og udvikler den socialpædagogiske faglighed – i både fagforeningens medier, men også som talerør i offentligheden. Og så at gøre det muligt at mødes på tværs med andre socialpædagoger, lød det fra Medlemsrådet.

For som Christel Larsson sagde:

- Vi skal blære os med det vi kan. Det gør vi slet ikke nok.