Martin må stadig ikke stemme

Grundlovsdag 2019 skulle have været en ganske særlig festdag for udviklingshæmmede Martin Rosenlind, der i flere år har kæmpet for at få lov til at stemme, selv om han er økonomisk umyndiggjort.
Før jul blev loven ændret, så han troede, at han som alle andre voksne kunne få lov at sætte sit kryds.
Men Martin Rosenlind er stadig udelukket fra valgdeltagelsen.

– Jeg har ventet på svar i mange måneder, og nu har jeg fået det: Det kan ikke lade sig gøre. Jeg må ikke stemme, og det er jeg rigtig ked af, siger han.

Martin Rosenlind er en af de knap 2.000 danskere, der er økonomisk umyndiggjorte, så underskriften ikke gælder, hvis han fx optager et lån eller indgår i en handel. Og ifølge grundloven er det kun myndige, der må stemme til folketingsvalget.

– Men jeg vil rigtig gerne være med til at bestemme, siger Martin Rosenlind, der sammen med tre andre har ført sagen om den manglende stemmeret til højesteret – og tabt.
Glæden var derfor stor, da Folketinget før jul vedtog en lovændring, der populært sagt gør det muligt at ændre en fuldstændig økonomisk umyndiggørelse til en delvist økonomisk umyndiggørelse, så man kan bevare stemmeretten.

Demokratiet skal være for alle

Dengang blev det udråbt som en stor sejr for demokratiet, der ville give alle voksne udviklingshæmmede stemmeret. Men sådan har loven ikke virket i praksis. En delvis umyndiggørelse kan fx handle om, at man kun er økonomisk umyndiggjort ved køb over et bestemt beløb, og til fagbladet Socialpædagogen har kontorchef Rie Thoustrup Sørensen fra Familieretshuset tidligere forklaret:

– Der er ikke en standardløsning. Ansøgningen skal altid tage udgangspunkt i den enkelte borgers konkrete behov, og to af de (første, red.) syv sager er blevet henlagt, fordi værgen vurderede, at borgeren havde brug for at være økonomisk umyndiggjort på alle områder uden undtagelse.
Socialpædagogernes formand, Benny Andersen, er rystet over, at Martin Rosenlind og andre stadig er frataget stemmeretten.

– Det kan simpelt hen ikke være rigtigt, at demokratiet ikke er for alle. Man behøver ikke kunne styre sin økonomi for at være et ligeværdigt menneske med samme medbestemmelse som alle andre, siger han.
Økonomisk umyndiggjorte skal selv søge om en delvis økonomisk umyndiggørelse og ifølge dagbladet Information har kun 10 sendt en ansøgning – måske fordi, der har været for lidt information om muligheden.

– Det her er en ommer, og efter valget må politikerne evaluere lovændringen og finde en anden løsning, så demokratiet bliver for alle, siger Benny Andersen.