Gå til indhold
Socialpædagogernes logo
Mit SL

Anbragte

Flere forældre får en støtteperson

På tre år er der sket en stigning på 20 pct. i antallet af forældre med anbragte børn, som får hjælp af en støtteperson. Men der er stadig langt flere anbragte børn end forældre med støttepersoner

16. maj 2019

Artikel
Else_Hanne-Loop_1128x600px.jpg

Forfatter: Maria Rørbæk

Foto: Hanne Loop

Forældre med anbragte børn har ret til en støtteperson. Men langt fra alle har det. For selv om ordningen langsomt bliver mere udbredt, er der stadig over fem gange så mange anbragte børn som forældre med en støtteperson.
– Vi ved ikke, hvor mange forældre med anbragte børn, der er i alt, for nogle har jo flere børn anbragt. Men det må være langt fra fem i gennemsnit. Så når der er fem gange så mange anbragte børn som forældre med støttepersoner, er der i hvert fald mange forældre, der ikke har en, siger formanden for Foreningen af Professionelle Støttepersoner, Grethe Nikolajsen.
Ifølge Danmarks Statistik havde 2.553 forældre med anbragte børn en støtteperson pr. 31. december 2017. Tre år tidligere var det 2.124, så der er altså sket en stigning på 20 pct.
– Det er selvfølgelig positivt, men det er stadig for få. Vi mener, at mange flere forældre har behovet. Men ofte er de slet ikke klar over, at de har ret til det, siger Grethe Nikolajsen.
Hun mener, at støttepersonerne kan gøre en stor forskel, så samarbejdet mellem fx forældre og forvaltning eller anbringelsessted glider bedre. Og så forældrene bedre kan støtte deres børn.
– Men desværre møder vi alt for tit forældre, der først hører om ordningen med støttepersoner flere år efter, at deres barn er blevet anbragt, siger hun.

Kommer sent i gang
Den opfattelse bakkes til dels op af en spørgeundersøgelse fra Institut for Menneskerettigheder, der blev offentliggjort tidligere på året. Her er 295 støttepersoner blevet spurgt, hvornår de typisk bliver kontaktet med opgaven om at blive støtteperson. Lidt under halvdelen angiver enten, at det typisk sker første gang, anbringelsen kommer på tale - eller når anbringelsen endeligt er besluttet.

Men svarene fra resten tyder på, at det også er ganske almindeligt, at støttepersonen først kommer ind senere i forløbet. Knap 20 pct. har sat kryds i kategorien ’andet’, og de åbne svar lyder bl.a.:

’Typisk er forældrene ikke af kommunen blevet oplyst om, at de har krav på en støtteperson, så det er gået fra mund til mund mellem forældrene’.
’Ofte alt for sent i forløbet. I mange tilfælde opdager forældrene (stadig) selv, at det er en rettighed, de har’.
’Som oftest får forældre ikke oplyst, at de har den rettighed og mulighed for at få en støtteperson, så vi kommer på, hvis forældre selv finder ud af det og sætter det i gang. Meget sjældent fordi sagsbehandler kontakter’.
Undersøgelsen peger dog også på store forskelle mellem kommunerne. 23 pct. har sat kryds i svarmuligheden, at ’det svinger mellem kommunerne.’

De tørre tal

  • 13.960 anbragte børn var der ifølge statistikbanken hos Danmarks Statistik registreret pr. 31. december 2017. Samme dato var der 2.552 forældre til anbragte børn, der havde fået tildelt en støtteperson.
  • Tallene viser, at der med udgangen af 2017 var godt fem gange så mange anbragte børn som forældre med støttepersoner.
  • På tre år - fra 2014 til 2017 - er antallet af forældre med en støtteperson steget med 20 pct. I 2017 havde 2.124 forældre fået tildelt en støtteperson - i 2017 lå tallet på 2.553.

Kilder: Danmarks statistik - tabellerne ANBAAR3 og BU04A

Bliv medlem